Portfolio og elevers selvevaluering foregår på mange planer. Både på Dalmose Centralskole og i Europa.

Det viser sig tydeligt, da 12 lærere fra fem europæiske lande besøger Vestsjælland og Dalmose for at blive klogere på evalueringsmodeller, diskutere og se på danske skoleforhold.

De 12 gæster er fra Rumænien, Polen, Spanien, Luxembourg og Belgien, og de er gået i gang med et større samarbejde om evaluering - et Comenius-projekt med støtte fra EU. Fra Dalmose Centralskole deltager tre lærere i projektgruppen.

I 9.a har eleverne endnu ikke prøvet meget selvevaluering. De skal i gang i sammenhæng med en større opgave i engelsk, men de viser beredvilligt deres portfolio-mapper frem til Valerie Byusse fra Belgien og Anne Meyer fra Luxembourg. Mapperne viser elevernes arbejde med emner som frihed, kendte danskere, apartheid og romantikken. Mappen fungerer som huskebog og dokumentation.

Valerie Byusse fortæller, at i hendes klasse hjemme i Belgien studerer eleverne først et emne, og så følger en test. Derpå får de et ark, hvorpå de skal forklare, hvordan de har arbejdet, om de har brugt ordbog, og om de synes, de har gjort et godt stykke arbejde. Så får de karakter for opgaven og derefter endnu et ark, hvorpå de skal skrive, om de er tilfredse.

»Hvis en elev svarer, at han ikke har læst nok, og det er hans svar flere gange, så vil jeg se nærmere på hans arbejde og følge op«, siger hun.

Intet skole-hjem-samarbejde

Det går igen hos de 15 lærere, at projektet er nyt, og at de er i gang med at finde en form. På Dalmose Centralskole har dansklærerne arbejdet med selvevaluering i et år, men flere af de andre er ikke begyndt endnu. Og sådan ser det ud bordet rundt. De fortæller, at lærerne har travlt, og at de derfor kun er nogle stykker på deres skole, der er gået i gang, fordi de synes, evaluering er vigtig.

Gruppen har mødtes én gang tidligere i Luxembourg, hvor de opstillede mål og talte om, hvordan de enkelte arbejdede med evaluering. Efter de to dage i Danmark skal gruppen i maj besøge Rumænien.

»Oprindeligt ville vi tage udgangspunkt i skole-hjem-samarbejdet, og hvordan vi kan bruge elevevaluering, men det måtte vi droppe, fordi skole-hjem-samarbejde ikke eksisterer i Rumænien. Vi har jo meget forskellige skolestrukturer landene imellem, så det bruger vi også tid på at tale om«, siger Line Olesen, dansklærer på Dalmose Centralskole.

Motivering uden karakterer

I 9.a går Valerie og Anne rundt ved gruppebordene. De to lærere undrer sig over roen i klassen, sådan ville det ikke se ud hos dem, hvis eleverne fik så løse tøjler. De er vant til, at eleverne sidder enkeltvis. »We are always quiet. We are small angels«, siger Henrik Houmøller med et grin.

De besøgende spørger, hvordan eleverne arbejder med fremlæggelse for klassen. Om de bagefter skal fortælle, hvordan de selv synes, det gik, og høre de andres mening. »Joh, alle kan sige deres mening, hvis det er positiv kritik«, svarer Nicolaj Madsen.

Valerie Byusse har en længere snak med Anna Nielsen, der fortæller om et projekt om gadebørn, som hun samarbejdede med to andre om. Anna Nielsen bliver rost for sit engelske.

»Så godt taler eleverne ikke i min klasse«, siger Valerie Byusse.

»Vi læser ikke så meget, vi arbejder mere med grammatik. Hos os holder lærerne sig til lærebøgerne«, siger hun.

De to lærere taler om, hvornår eleverne begynder at lære engelsk. I Luxembourg får de først faget, når de er 14 år.

De to besøgende ser et karakterblad og konstaterer med et smil, at Henrik Houmøller er gået frem i flere fag. Men de synes ikke, test og karakterer bliver brugt meget i Danmark, og de undrer sig over, hvordan man så motiverer eleverne. De undrer sig også over, at eleverne tiltaler lærerne med fornavn, og at en lærer accepterer at få et tjat på overarmen fra en elev. »Hvordan kan læreren så opnå respekt?« spørger de.

En livsstil at lære

Dansklærer Line Olesen forklarer, at selve evalueringen ikke er et mål i sig selv. For hende er det processen, der tæller. Elevernes selvrefleksion.

»At eleverne bliver opmærksomme på, hvilke dele af processen de lærer af. Hvilke typer af øvelser der gør dem bedre, og hvor deres styrker og svagheder er. Det er jo ikke læreren, der står med de vises sten. Læreprocessen skulle gerne fortsætte, når de går hjem. Det skulle gerne blive en livsstil at gå i skole og lære«.

Eleven skriver et mindmap med sin plan. Der er opstillet mål og arbejdsmetode samt spørgsmål om, hvad der gik godt ved arbejdet. Eleverne er selv gode til at beskrive, hvis noget har fungeret dårligt, fortæller hun.

Skemaer til eleverne

Efter klassebesøgene mødes lærerne. Fra hvert land fortæller de, hvordan de indtil nu har arbejdet med evaluering. De fleste viser skemaer, de har givet eleverne, med spørgsmål om, hvilken del af lektionen de syntes bedst om og hvorfor, og hvilke problemer eleverne mødte undervejs i lektionen.

Fra Luxembourg følger spørgsmål til eleven om, hvordan testen gik, og hvordan eleven kan blive bedre. Derefter har skemaet plads til en kommentar fra læreren og til forældrenes underskrift.

De to polske lærere har spurgt eleverne, hvorfor de lærer. Flest svarede, at de lærte for deres fremtids skyld, for at få mere viden.

Vanessa Schelstraete fra Belgien viser et langt skema med spørgsmål, hun har skrevet til eleverne. De kan for eksempel krydse af, om de var velforberedte, eller om de kunne have været mere forberedte, om de havde det godt under testen eller ej.

»Det er et stort stykke arbejde, du har lavet. Hvor udfylder eleverne skemaet - i klassen eller hjemme?« spørger Line Olesen.

Vanessa fortæller, at det er op til eleverne, men at hun kun tjekker elevernes skemaer hver anden måned for eventuelt at følge op.

»Jeg kan ikke gøre dette arbejde i alle mine klasser. Jeg har to lektioner om ugen i 18 klasser, så det ville blive for meget arbejde«.