Ambitionen var en lille og lækker rapport. Men medlemmerne af regeringens skolestartudvalg har haft så meget på hjerte, at det er endt med en sag på 81 sider plus 206 siders bilag.

Det forklarede udvalgets formand, dr. jur. Linda Nielsen, da hun i sidste uge præsenterede en lang række anbefalinger om, hvordan børn kan sikres en god skolestart. På forhånd havde regeringen lagt fast, at der skal være undervisningspligt i børnehaveklassen, at eleverne skal have »egentlig undervisning i dansk«, og at alle skal sprogscreenes, når de begynder i børnehaveklassen.

På den baggrund foreslår udvalget blandt andet:

- at pædagoger og lærere arbejder tæt sammen om børnenes overgang fra børnehave til skole.

- at der skabes en ny indholdsbestemmelse med trinmål for undervisningen, når børnehaveklassen skifter navn og bliver til Ny 1. klasse.

- at børnene tilbydes lektiehjælp i skolefritidsordningen.

Det sidste har vakt mest opsigt, og det kommer bag på Stig Broström, der er medlem af udvalget og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor han forsker i skolestart.

»Jeg ved godt, at mange pædagoger vil beskytte børns fritid. Det er også væsentligt, men dels viser en undersøgelse, at der er behov for et tilbud om lektiehjælp, dels har vi udarbejdet en blød formulering om, at det er en mulighed, institutionerne bør give børnene. Så kan børn og forældre selv afgøre, om de vil bruge det«. Pædagogernes formand, Birgit Elgaard, advarer om, at lektiehjælpen vil blive indført på bekostning af noget andet. Det giver Stig Broström hende ret i, men han minder om, at børn på den alder ikke skal løse komplicerede matematikstykker.

»Lektiehjælp handler om, at en voksen taler med børnene om, hvad de har i tasken, og hvad de skal lave næste dag. Det vil nogle forældre selv stå for, mens andre siger, at deres børn er for trætte, når de kommer hjem. De vil sætte pris på, at det kan foregå i skolefritidsordningen«, siger Stig Broström.

Ole Holdgaard, formand for pædagogisk udvalg i DLF, bakker op om forslaget.

»Jeg har svært ved at se, det skulle være en revolution, når næsten halvdelen af skolefritidsordningerne allerede tilbyder lektiehjælp, og man skal være opmærksom på, at udvalget skelner mellem børn med almindeligt behov for hjælp og børn med specielle behov, som stadig skal kunne få den nødvendige støtte af lærere«, siger han.

Leg stadig en grundsten

I bund og grund er der ikke meget nyt i udvalgets anbefalinger, mener Stig Broström. Det ser ellers ud til, at udvalget vil give folkeskolens yngste klasse en skarpere faglig profil, men det afviser han.

»Mange børnehaveklasseledere blev skuffede, da det nuværende faghæfte kom i 2003, fordi indholdet knap nok levede op til, hvordan de fleste børnehaveklasser fungerede. Der er sket et vældigt skred i undervisningen fra midt i 1990'erne. Især i dansk, hvor 80-85 procent underviser i læsning enten hver dag eller flere gange om ugen. Derfor er det relevant at trække på trinmål og beskrivelser i faghæfterne for dansk, natur/teknik, matematik, idræt, billedkunst og musik«.

Stig Broström var stærkt kritisk, da undervisningsminister Bertel Haarder for nylig lancerede, at de mindste elever skal have en daglig time i dansk.

»Det vil være en katastrofe, hvis 1.-klasse-læreren skal levere en times undervisning i børnehaveklassen, mens børnehaveklasselederen tager sig af 1. klasse. En så isoleret handling vil give eleverne det indtryk, at de kun lærer noget, mens læreren er der. De skal opleve, at de også lærer om bogstaver og tal, når de leger«. Skolestartudvalget anbefaler, at lærer og indskolingspædagog underviser sammen, og danskundervisningen kan samles i blokke, i temaforløb og i projekter.

»Det giver en mere bevidst refleksion om, hvordan dansk skal se ud for seksårige, når lærer og pædagog underviser sammen. Pædagogen vil være garant for, at børnene ikke sidder stille hele tiden, men at undervisningen kommer til at foregå i legende former«, siger Stig Broström.

Sådan foregår det vel allerede de fleste steder. Så hvorfor overhovedet bringe en lærer ind i klassen?

»Mange skoler har ikke resurser til at lade lærere og pædagoger arbejde sammen om eleverne. Nu er lovgiverne på vej til at sige, at de skal«, siger Stig Broström.

Fælles projekt med skolen

Også når det gælder overgangen fra børnehave til skole, skubber udvalget på en udvikling, som allerede er i gang.

»Samarbejdet mellem børnehaver og skoler foregår kun, hvor de gode viljer er til stede. Nu handler det om at få resten med og om at få kvalificeret arbejdet«, siger Stig Broström og understreger, at børnehaver og skoler har forskellige kulturer og miljøer.

»Det skal de fortsat have. Men forskellen kan blive for stor til, at alle børn kan kapere at skifte fra børnehave til skole«.

Løsningen er, at skole og børnehave nærmer sig hinanden.

»Jeg har hørt pædagoger sige, at det er i orden, at børnene løber forvirrede rundt, men når de kommer i skole, skal de sidde stille. Og så træner de det. Men det er ikke det, det handler om. Børnehaven skal besøge skolen og lave fælles projekter med skolen, så børnene bliver fortrolige med skolens fysiske rum og lærer de voksne og de andre børn fra deres årgang at kende. Den støtte har især udsatte børn brug for, men resten vil også have gavn af den«, siger Stig Broström.

Oplægget fra regeringen var, at anbefalingerne ikke må koste noget, og det får Stig Broström til at kalde skolestartudvalget for et uambitiøst projekt.

»Tænk, hvis man indførte varm mad i skoler og institutioner. Tænk, hvis børnene kunne prøve volleyball og ridning. Tænk, hvis lærere og pædagoger fik tid til at arbejde meget mere sammen. Så ville børnehaver, skoler og skolefritidsordninger hænge meget bedre sammen«.

Haarder er tilfreds

Undervisningsminister Bertel Haarder er godt tilfreds med rapporten »En god skolestart«.

»Den er et vigtigt led i at nå de mål, regeringen har fastsat for folkeskolen. Skolestartudvalget kommer med en lang række konkrete anbefalinger, som giver et godt grundlag for de beslutninger, vi skal træffe«, siger han.

»Jeg kan godt give et troværdigt tilsagn om, at det, der her er fremsat, bliver omsat til virkelighed. Det vil jeg arbejde for«.

Bertel Haarder vil gøre børnehaveklassen obligatorisk og ændre den til 1. klasse. Det er Socialdemokraterne uenige i.

»Vi siger ja tak til obligatorisk børnehaveklasse og til leg og læring, men nej til at kalde børnehaveklassen for 1. klasse. Hvis man vil ændre navnet, må det skyldes, at man vil ændre indholdet. Men vi ønsker ikke, at trinmålene rykkes ned, så børnene reelt begynder i den nuværende 1. klasse som seksårige«, siger partiets uddannelsesordfører, Christine Antorini.

Margrethe Vestager, uddannelsespolitisk ordfører for De Radikale, advarer også mod at ændre den nuværende børnehaveklasse.

»Der er sket en meget positiv udvikling af aktiviteterne i børnehaveklassen i de senere år. Det skal ikke ødelægges, fordi man rykker 1. klasse nedad«, siger hun.