I foråret 2001 inviterede Hals Skole i Nordjylland Arbejdstilsynet til at se på skolens psykiske arbejdsmiljø. Det viste sig, at der var en del problemer, og Arbejdstilsynet kom med en række anbefalinger: Mere samarbejde, større åbenhed og supervision. Skolen spurgte derefter socialrådgiver Laurits Krog, om han ville hjælpe med det videre arbejde.

Laurits Krog har i mange år været socialpædagogisk konsulent og forstander på Nordjyllands Amts døgninstitutioner for familier. Her har han arbejdet med supervision og kollegial respons.

Laurits Krog arrangerede en aften, hvor han introducerede kollegial respons, og 14 af skolens lærere og pædagoger meldte sig til et projekt. Det var en succes, så året efter arrangerede skolen endnu et forløb for 16 ansatte, og det har nu ført til to nye projekter for hele personalet på Hou Skole og på Ulsted Skole i Hals Kommune.

Kollegial respons kan bruges til at drøfte den pædagogiske praksis. For eksempel når det gælder uro i klassen, mob­ning, problembørn, skole-hjem-samarbejde, og hvordan man undgår at tage problemerne med hjem.

Evalueringen viser, at metoden er brugbar som forebyggelse af nedslidning og udbrændthed. Der var tilfredshed med metoden som hjælp til at få sat ord på problemerne og få løsnet op for nogle ellers fastlåste problemstillinger. Men kollegial respons kan ikke løse alle problemer. Evalueringen viste mangler, når det gælder samarbejde med forældre og udredning af børnenes totale situation.

Laurits Krog understreger, at kollegial respons ikke kan bruges til private forhold, interne samarbejdsrelationer og forholdet til ledelsen. I øvrigt er der tavshedspligt om det, man har talt om i den kollegiale respons.

Læs Laurits Krogs uddybning af metoden samt se skolernes evalueringer på www.folkeskolen.dk