Nye løntrin og midlertidigt funktionstillæg

1. april 2005 stiger alle lærere og børnehaveklasseledere ét løntrin. Derved ændres forløbet for lærere fra trin 26/30/36 til 27/31/37 og for børnehaveklasseledere fra trin 23/26/28 til 24/27/29.

Alle anciennitetslønnede stiger et løntrin, så for eksempel lærernes lønforløb ændres fra 35/36/38/40 til 36/37/39/41.

Uanset hvad der lokalt er aftalt, forhøjes alle alligevel med et trin.

Den 1. april 2006 stiger lærere og børnehaveklasseledere med endnu ét løntrin; men hvis der lokalt er indgået aftale(r) om løntrinsstigninger, hvor det specifikt er nævnt, at der kan modregnes ved centrale aftaler, kan lønstigningen bortfalde. Tal med tillidsrepræsentanten, hvis du er i tvivl.

I stedet for lokal løn får alle lærere og børnehaveklasseledere et tidsbegrænset funktionstillæg på 3.760 kroner, som udbetales med cirka 315 kroner om måneden iperioden 1. april 2007 til 31. marts 2008. Tillægget ydes for at understøtte udviklingen og implementeringen af lokalt initierede evalueringsprojekter. Der kan i forbindelse med tillæggets udbetaling ikke pålægges lærere/børnehaveklasseledere konkrete arbejdsopgaver, men der ligger i aftalen et signal om, at vi tager medansvar for at udvikle folkeskolens evalueringskultur.

Generelle lønstigninger og reguleringsordningen

Alle lærere og børnehaveklasseledere får to gange i perioden forhøjet lønnen og alle tillæg. Det sker med 0,69 procent den 1. januar 2006 og med 0,8 procent den 1. april 2007.

Hertil kommer så reguleringsordningen. Den skal sikre, at offentligt ansattes løn kan holde trit med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det er aftalt, at reguleringsordningen den 1. januar 2006 udløser en lønstigning på 0,7 procent til alle. Det skønnes, at ordningen udløser 1,23 procent den 1. oktober 2006 og 0,7 procent den 1. oktober 2007. Det vil i givet fald komme alle til gode.

Forhøjet tillæg på de amtskommunale skoler

Lærere og børnehaveklasseledere på de amtskommunale skoler får desuden forhøjet det særlige tillæg med 500 kroner fra 27.300 kroner til 27.800 kroner (grundbeløb). Det svarer til cirka 550 kroner årligt. Forhøjelsen sker den 1. april 2006.

Forbedret pension

Pensionsprocenten for overenskomstansatte stiger fra 17,1 til 17,3 fra 1. april 2006. For 93-gruppen stiger pensionsprocenten yderligere 2,5, læs mere om det på side 10.

Tjenestemandspensionen for pensionister fra den lukkede gruppe reguleres efter de statslige lønninger. Der er denne gang på statens område aftalt en ekstraordinær stigning på en procent. Det sker samtidig med de generelle stigninger på statens område den 1. april 2005. Tjenestemandspensionerne stiger igen 1. april 2006 og 2007 med samme procentsats som de generelle lønstigninger, der er aftalt på statens område.

Løntrinsstigningerne sikrer i øvrigt kommende statstjenestemandspensionister en højere pension.

ATP

ATP-bidrag har siden 1987 været uændret, fordi man i overenskomstforhandlingerne har valgt at bruge pengene til andre formål. Det er nu aftalt, at ATP-bidraget fremover skal reguleres som for andre lønmodtagere. Det betyder en højere ATP-pension i sidste ende.

Forhøjet særlig feriegodtgørelse

Den særlige feriegodtgørelse, som udbetales til alle fastansatte med lønudbetalingen omkring 1. maj, forhøjes fra 1,5 procent til 1,7 procent. Hvis man har en årsløn på cirka 300.000 kroner, betyder det, at feriegodtgørelsen stiger med cirka 600 kroner til cirka 5.100 kroner årligt. Den forhøjede særlige feriegodtgørelse kommer til udbetaling omkring den 1. maj 2006.

Deltidsbeskæftigelse

Arbejdsgiverne stillede krav om fri adgang til at oprette deltidsstillinger. Der er aftalt en udvidet adgang til at oprette deltidsstillinger i den primærkommunale folkeskole.

Der kan som hidtil oprettes en deltidsstilling på grund af resttimetallet. Derudover kan der oprettes en for hver 20. fuldtidsstilling. Er der 35 lærere på skolen, kan der maksimalt være oprettet to deltidsstillinger.

Der er ikke ændret ved muligheden for at søge nedsættelse i beskæftigelsesgraden.

Lønsedler

Det er aftalt, at de kommunale arbejdsgivere og organisationerne skal se nærmere på, om man kan gøre lønsedlerne bedre. Samtidig skal det undersøges, om elektroniske lønsedler kunne være en fordel.