Væk med Tarzan-syndromet. Den tid er ovre, hvor den enkelte lærer er konge i eget klasselokale og skal klare alle problemer selv. Åbenhed er beskyttelse imod nedslidning og udbrændthed.

Det er holdningen bag kollegial respons, når socialrådgiver Laurits Krog skal fortælle om metoden.

Han understreger vigtigheden af at holde en fast struktur, når man bruger kollegial respons. Det må tage én time at tale om ét emne, og man skal holde sig til sin rolle som enten fokusperson, gruppeleder eller gruppemedlem. Fordi strukturen giver overskud til relationer.

»Kollegial respons er en faglig metode og en anden måde at være sammen på. Det handler ikke om at få en masse løsninger fra kollegerne, men om at kunne sige problemet højt, afprivatisere det, få luft og så dele erfaringer. Som gruppemedlem skal man ikke komme med sin egen mening hele tiden, man skal lytte til den person, der fortæller, spørge ind og så senere komme med forslag«, siger Laurits Krog.

Det er meget vigtigt at lytte til de små signaler, fokuspersonen kommer med, og spørge.

»Man skal spørge, om det er i orden at tale om det her. Det virker også som en øvelse for dem, der har svært ved at sige fra«.

Alle ved, at der er tavshedspligt fra møderne. Laurits Krog anbefaler også, at man begynder med nogle mindre problemer og ikke lægger for voldsomt ud. Desuden har han deltaget i langt de fleste møder på de involverede skoler, og deltagerne har en mulighed for at kontakte ham, hvis de har behov for det.