Uskolet
Nye talemåder, mens vi … asfalterer
Det vrimler i disse dage med finurlige formuleringer om ad hoc-løsninger i ukendt terræn som »vi lægger sporene, mens vi kører« og »vi bygger skibet, mens vi sejler« – her er nogle flere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
• Vi laver skøn surdej, ser mexicanske dokumentarfilm og lægger imponerende puslespil, mens vi keder os i-fucking-hjel.
• Vi gennemfører 20 minutter langt skænderi med resten af husstanden, mens vi tror, at Zoom er slukket.
• Vi holder humøret højt og fortæller ungerne, at de er mega seje, mens vi går stille med, at det faktisk er en temmelig stærk white russian, vi har i kaffekoppen.
• Vi liker opslag med »Du gør det godt, Mette«, mens vi beder til, at Joy Mogensen bliver erstattet af Phillip Faber.
• Vi lovpriser omsorgsfuldt samfundssind, mens vi stiltiende diagnosticerer hele Netto-køen i kategorierne 1) formentlig, 2) sandsynligvis og 3) hold-vejret-til-ham-dér-har-forladt-butikken.
• Vi bevarer faktisk en fin kontakt med eleverne trods vanskelige betingelser, mens vi undrer os over, hvordan folk har indrettet sig, og hvad i alverden er det dér på hylden bag Esther?
• Vi fistrer rundt i stramt løbetøj og laver avancerede strækøvelser på offentlige pladser, mens vi alligevel tager to kilo på per uge og insisterer på at kalde det hudsult.
• Vi orker simpelthen ikke at høre mere om den virus, mens vi hurtigt bliver enige om, at det sgu da er totalt smagløst og upassende at skifte emne.
• Vi gennemtrawler hele lortet på Netflix, HBO, Viaplay, Filmstriben, CFU, mens vi faktisk er mere spændte på udviklingen i næste afsnit af »Pressemøde i Statsministeriet«.
• Vi glæder os over, at Danmark så småt kan begynde at åbne igen, mens vi ærligt talt ikke har hørt ordentligt efter, siden hun aflyste Roskilde Festival.
Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.
