Debat
Instrumental tilgang til digitale læremidler
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærernes rammevilkår er under markant forandring. Med raketfart sker der en acceleration af mange nye krav, og der speedes op for tempoet.
Digitale læremidler er ikke noget nyt, men der ses en acceleration i kravene om at bruge dem og ofte på bestemte måder, for eksempel i læringsplatformen. Nogle lærere oplever en alarmerende indskrænkning af valgmuligheder, i og med at flere kommuner beslutter indkøb af læremidler centralt fra, hvorved lærerne og skolerne ingen reel indflydelse har på, hvilke forlag og fagportaler der vælges (undersøgelse fra Deloitte 2017).
Kommunen og skolernes økonomi er altså blevet en medvirkende parameter for, hvordan man vælger og indkøber læremidler, og dermed indskrænkes lærernes råderum væsentligt. Lærere er ofte nødt til at bruge de læremidler, der nu engang står til rådighed - hvad enten de har haft indflydelse på beslutningerne herom eller ej.
Hvordan vi er kommet hertil, skaber forundring, set i lyset af at det tydeligt fremgår af folkeskoleloven og læseplaner, at læreren har ansvar for, at undervisningen sigter mod at opfylde de fastlagte målsætninger, blandt andet ved at foretage valg af indhold, stofvalg og metode. Her er læremidlerne særlig vigtige værktøjer, for at man kan lykkes med opgaven. Tidligere var der en sikring af læremidlernes kvalitet, i og med at lærerne foretog en vurdering heraf eller udarbejdede en læremiddelanalyse, der sikrede, at materialet var tilpasset formålet med undervisningen og elevgruppens behov. Men hvis man ikke har de mangfoldige valgmuligheder, der skal til for at sikre god og didaktisk funderet undervisning, hvordan kan man så leve op til de krav og rammer, som folkeskoleloven og læseplanerne foreskriver?
Accelerationen af krav, de manglende valgmuligheder og en i forvejen presset hverdag kan desuden føre til, at man kommer til at praktisere en instrumental anvendelse af læremidler. Men der er ligeledes stor risiko for, at noget andet og mindst lige så essentielt går tabt: nemlig lærernes muligheder for at sikre kvalitet i undervisningen.
Forlagene oplyser, at lærerne faktisk bruger fagportalerne tre gange så meget, hvis det er skolerne og lærerne selv, der har valgt. Så det at have indflydelse og diskutere kvalitetskriterier har betydning for både opgaveløsningen, lærernes motivation og kvaliteten i kerneopgaven.
Det er helt afgørende for folkeskolens udvikling, at der findes løsninger på udfordringerne med indkøb af de digitale læremidler og den mildest talt instrumentelle tilgang hertil. Man kan godt diskutere, hvad der er ret og rimelige midler for at nå målsætningerne, men skolernes reelle mulighed for at leve op til folkeskoleloven er ikke til diskussion.