Undervisningsminister Christine Antorini forsøger i et indlæg i Folkeskolen nummer 6 at imødegå blandt andet min kritik af, at hun underløber Regeringsgrundlagets klare udsagn om, at: »Regeringen vil iværksætte forsøg med tolærerordninger på forskellige klassetrin« (Regeringsgrundlaget, side 18).

Vi skal styrke fagligheden for alle elever

En tolærerordning betyder selvfølgelig på dansk en ordning med to lærere i en klasse.

Men ikke for Antorini. Ministeren påstår igen, at tolærerordninger kan være en lærer og en undervisningsassistent eller en lærer og en pædagog eller en lærer og en anden kompetent vidensperson, som ministeren kalder det.

Det er jo mere end en strid om ord. Reelt er det falsk varebetegnelse. Ordene mister jo deres betydning og indhold på den måde. Det er ren spindoktor. For selvfølgelig lyder det bedre med »tolærerordning« end med »½ tolærerordning med assistent«.

Ministeren forsvarer sig også med, at forsøg med undervisningsassistenter har været en succes.

Ja, tænk engang - efter at rigtige tolærerordninger for længst er sparet væk, samtidig med at klassekvotienterne stiger, og deletimer, holdtimer og specialundervisningstimer forsvinder, så kan en lærer og hendes elever blive glade for, at der kommer en hjælpende hånd ind i klassen i en time.

Kommunen fyrer ti lærere og ansætter fem undervisningsassistenter og sparer derved et par millioner. Og alle er glade for de gode forsøg, konkluderer ministeren. Hu-hej, hvor det går.