Narkorazzia i klassen

Hverken elever, lærere eller forældre blev varskoet, da politi med narkohund gennemførte razzia på skole

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne i 7.b på Høng Kommuneskole har samfundsfag. Det er fredag den 4. februar, en blæsende dag. Eleverne er lige kommet ind fra det store frikvarter. Flere af dem har været nede i byen og købe frokost. Nogle er kommet en smule for sent. Pludselig banker det på døren.

Ind kommer skolens souschef Pernille Kjellberg, flere politibetjente og en hund. Betjentene har almindelige jakker på over uniformen.

Pernille Kjellberg træder først ind i klassen og forklarer, at der er gæster.

Så beder hun eleverne om at lægge hænderne på bordet og lade hunden udføre sit arbejde.

Alle elever adlyder. Der er en spændt stemning i klassen. Nogle sidder helt stille. Enkelte er tydeligt bange for hunden.

Pludselig stikker den snuden dybt i en skoletaske. Alles opmærksomhed er omkring hunden. Den slikker på et stykke mazarinkage i tasken og snuser videre.

Razziaen tager kun et par minutter.

Thomas Hansen, en af eleverne i klassen:

»Det var mærkeligt. Lige pludselig banker det på døren, og så står de der. Da hunden kommer, tænker jeg med det samme på, om de mistænker nogle fra vores klasse for at have narko på sig«.

Da politiet har lukket døren, fortæller deres lærer, at nogle har fortalt skolelederen, at der bliver solgt stoffer på skolen.

Hjælp udefra

Skoleleder Bo Søndergård reagerer på, at han fra flere steder får oplysninger om, at eleverne handler og tager forskellige euforiserende stoffer i skoletiden. Han hører om hash og ecstasy.

Han forsøger at finde ud af, om det, han hører, er sandt. Ingen kan bekræfte eller afkræfte rygterne.

»Det er ikke rart, når man fornemmer, at eleverne ved noget, som jeg ikke ved. Jeg tror, det handler om en lille gruppe, der fylder alt for meget«, siger Bo Søndergård.

Han føler, at situationen er kørt fast. Flere elever ved, at der sker noget på skolen, men ingen vil fortælle, hvem der er årsag til problemerne.

»Jeg kunne ikke selv gøre mere. Derfor kontaktede jeg landbetjenten. Sammen fandt vi ud af, at det bedste og eneste, vi kunne gøre, var at foretage en narkorazzia. Jeg har ikke hørt om, at man har gjort det andre steder. Vi valgte, at hverken lærere eller forældre skulle vide noget på forhånd. Vi planlagde det i to-tre uger. Ingen havde mistanke om, hvad vi var i gang med«, siger Bo Søndergård.

Bange for tæsk

Jeanne Simonsen fra 8. klasse fortæller:

»Da politiet kom ind, tænkte jeg: Årh nej, bare der ikke er nogen, der har puttet nogle stoffer på mig«.

Jeanne Simonsen og Thomas Hansen synes, at narkorazziaen har været en rigtig god idé.

»Det er ikke umuligt, at det er i klassen. Man kan aldrig vide. Det er så mange steder«, siger Thomas Hansen.

»Vi ved jo godt, hvem der tager det, og hvem der sælger det. Det er ikke svært at få fat i, hvis man kender de rigtige«, siger Jeanne Simonsen.

»Der er nogle, der mener, at vi skal sige det til nogle lærere, men det gør vi ikke. Vi er bange for at få bank«, siger Jeanne Simonsen.

De er enige om, at razziaen har haft en præventiv effekt.

»Der er ingen tvivl om, at der er mange, der holder sig tilbage, efter at hundene kom. Det har chokeret nogle, at problemet blev taget så alvorligt«, siger Thomas Hansen.

Aktion betyder noget

Skolelederen henvendte sig i første omgang til landbetjent Jesper Ekknud.

Han tog beslutningen om, at Slagelse Politi skulle rykke ud med narkohunde.

»Der er ingen tvivl om, at det har en stor værdi. Jeg får allerede mange flere tip. Det har været en afvejning. Enten skal jeg være forebyggende eller hård. I dette tilfælde bliver jeg nødt til at være hård, for de elever er så langt inde i det, er der ikke er andre muligheder«, mener Jesper Ekknud.

Bo Søndergård er meget opmærksom på, at han ikke må presse eleverne til at sige for meget.

»Jeg kunne godt presse nogle elever til at sige mere, end de gør. Men det ville ikke være etisk rigtigt«.

»Egentlig havde jeg forventet, at nogle forældre ville føle, at jeg havde begået overgreb mod deres børn. Men det var der ingen, der syntes«.

Læreropbakning

Da politiet forlod skolen, havde de ikke fundet nogle stoffer.

»Men det var måske den forkerte dag. Jeg havde helst set, at vi havde fundet ud af, hvem det var. For så kunne vi handle. Men jeg mener stadig, at det har haft en stor effekt«, siger Bo Søndergård.

Selv om lærerne ikke var involveret i planlægningen af razziaen, bakker de skoleledelsen op.

Gunner Nielsen havde 9.a i tysk, da politiet bankede på døren.

»Jeg vidste intet om det, før Bo kom og gav mig en seddel i hånden lige før timen. Det var en god måde at gøre det på. Jeg har også hørt mange rygter, men jeg har aldrig taget nogle elever i at tage noget eller være påvirkede«, siger Gunner Nielsen.

Alligevel mener han, at der godt kan være stoffer på skolen.

Inger Staunsbjerg havde lovet eleverne i 9. klasse, at de skulle have deres danske stile tilbage, da det bankede på døren.

»Det var et rigtigt godt initiativ. Det er fuldstændig urimeligt, at skolen har et dårligt ry. Skolen har ry for, at her kan man få fat i hvad som helst. Jeg har aldrig konstateret, at det er sådan, det forholder sig. Derfor synes jeg, det var godt, at de ikke fandt noget«, siger Inger Staunsbjerg.

Efterfølgende var hendes elever mere interesserede i at få deres stile tilbage end at tale om episoden.

Alle elever på skolen fik et brev med hjem om aktionen, hvor forældrene bliver opfordret til at snakke med deres børn om kammeraternes eventuelle brug af stoffer.

»Viser det sig, at I herved får en viden om kammeraters misbrug eller andet, bør I kontakte skolen eller det pågældende hjem også selv om det umiddelbart kan føles som indtrængen i andres privatliv«, står der blandt andet i brevet.

»Vi vil følge op. Måske komme med lignende aktioner. Det er det eneste, vi kan gøre nu«, siger Bo Søndergård.

mbtrier@dlf.org

Razzia i skoletiden

Klokken 11.40: Skoleleder Bo Søndergård går rundt på skolen med små sedler til lærerne. På sedlen er en kort besked om, at lærerne skal mødes på skolelederens kontor om fem minutter. Lærerne får at vide, at de ikke skal fortælle noget til nogen.

Klokken 11.45: Lærerne får at vide, at politiet kommer og gennemfører en narko-razzia. Når eleverne er tilbage i klassen efter det store frikvarter, skal lærerne holde eleverne i klassen. Ingen må gå ud på gangen.

Klokken 11.55: Klokken ringer.

Klokken 12.03: De sidste elever indfinder sig i klasserne.

Klokken 12.05: Politiet svinger ind på parkeringspladsen. Fem politibetjente, tre narkohunde, landbetjenten, SSP-medarbejderen (skole, socialforvaltning, politi), skolelederen og en repræsentant fra socialforvaltningen går mod klasserne.

Klokken 12.10: Politiet undersøger fire klasselokaler.