Debat

Citatfusk eller uvidende minister

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Enhver ved, at en bestået afgangsprøve er vejen frem i det videre uddannelsessystem«, skulle Ulla Tørnæs have udtalt til JydskeVestkysten.

Adgangskravet til de forskellige indgange på teknisk skole er at være lovligt udskrevet af 9. klasse, ikke at have bestået afgangsprøven.

For det tilfælde at Ulla Tørnæs ikke betragter teknisk skole som en videreuddannelse, så kan jeg oplyse, at »kravet« for at blive optaget på en gymnasial uddannelse uden folkeskolens afgangsprøve er, at man har gået på fri- eller privatskole.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Misforstå mig ikke. Jeg synes, det er i orden, at især borgerlige politikere finder, at det er vigtigt med måling og vejning af elevernes medfødte potentiale og mindre vigtigt med en evaluering af elevernes vilje og evne til at udvikle sig, samarbejde, vise hensyn, men, Ulla Tørnæs, hvis det er så vigtigt med karakterer og eksamen, hvorfor gælder det så ikke alle elever? Og hvorfor skal eleverne ikke prøves i samfundsfag, idræt?

Jeg håber, at jeg får svar denne gang, da jeg ellers må kræve, at ministeren og hendes embedsmænd testes løbende for at sikre en demokratisk indstilling og høflig optræden.