»Grundtvig er skadelig for folkeskolen«, står der i en artikel i Folkeskolen nummer 6. Senere henvises til: »Er lyset for de lærde blot«, hvormed menes, at kun bonden, forstået som de fåmælte og ulærde, rammes af lyset.

Denne sang har åbenbart provokeret professoren i evaluering, Peter Dahler-Larsen, og nu er bægeret fuldt. Professoren føler sig kaldet til at påvise, at Grundtvig så forkert, men desværre er folkeskolens ansatte opflasket med Grundtvig så meget, at professorens børn på deres første skoledag hilses af skolelederen med ordene: »Det er vigtigt, at I opfører jer ordentligt. I skal også lære noget, men ...«.

Denne hilsen bruges af professoren til at sige: »Lærerne i de danske skoler er først fællesskabets repræsentanter og dernæst fagpersoner«.

Jeg forstår nu, hvor klart Grundtvig så, da han skrev nævnte sang.

Kære professor. Jeg er stolt over at være lærer i en dansk folkeskole, hvor en af de fornemme opgaver er at »medvirke til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling«. For mig og mange andre ansatte i folkeskolen er det at varetage fællesskabet og fagene sidestillet og efter min mening hinandens forudsætninger. Her aner det mig, at jeg er i god tråd med Grundtvig: Han var, modsat datidens lærde, meget optaget af at oplyse folket, almuen, og vi fik som bekendt højskolerne.

Jeg har rejst i mange lande, og hvad oplysning af et folk angår så er Danmark enestående. Det skyldes ikke kun intellektuelle, men også de »umælende«, der skabte et af verdens stærkeste folkestyrer, hvor få har for meget og færre for lidt, andelsbevægelsen, forsamlingshusene, frihed for såvel Loke som Tor.

Der truer os i tiden en synlig magt, hvis ærinde er rationalitet og effektivitet, hvor oplysning på folkeligt grundlag hører fortiden til.