Lærermanglen er en kendsgerning, viser statistikken.

Alligevel er der som regel kvalificerede ansøgere i bunken, når skolerne slår lærerstillinger op, viser et rundspørge Folkeskolen har kontaktet 50 skoler, der lige har søgt nye medarbejdere.

De har i gennemsnit haft syv ansøgninger per stilling. De fleste stillinger er blevet søgt af mellem fire og ti personer, men der er skoler, der har haft helt op til 22 ansøgninger til én stilling.

Tilstrømningen kommer bag på flere skoleledere.

'Erfaringen er, at det generelt er svært at få besat stillinger midt på året, men det er ikke tilfældet nu.

Vi har fået 30 ansøgninger til to stillinger, og det er betydeligt flere end tidligere', siger skoleleder Torben Frese, Maglegårdsskolen i Hellerup.

Situationen er den samme over hele landet, selvom der er en tendens til, at der er flest ansøgere per stilling i den østlige del af Danmark. Men der er stadig stillinger, der er svære at besætte.

Et vikarjob på Amagerskolen i Skjern kom der således ingen ansøgninger til. Ifølge skoleleder Ebbe Harlou er forklaringen, at der er tale om en stilling med en meget vanskelig fagkombination.

Ikke trofaste

Det er naturligvis lettest at besætte faste stillinger, men selv vikariater er der pæn søgning til. Det gælder både almindelige lærerstillinger, specialundervisning i folkeskolen og job på friskoler og på uddannelsesinstitutioner.

Heldagsskoler, særlige tilbud til børn og unge og skoler for asylansøgerbørn oplever en stigende popularitet Dansk Røde Kors Asylafdeling fik således 27 ansøgninger til tre stillinger på en ny skole i Dianalund. 20 af ansøgerne har en læreruddannelse.

'Vi har fået henvendelser fra et stort område, blandt andet flere fra Storkøbenhavn, og mange af dem er meget kvalificerede.

Det at undervise inden for et specielt område som vores er begyndt at tiltrække mange', siger skoleleder Palle Frydendall, Parkskolen i Avnstrup, der står for oprettelsen af den nye skole. Blandt ansøgerne til de 81 stillinger, som de 50 skoler tilsammen havde slået op, har lidt over halvdelen en læreruddannelse.

Flertallet af dem sidder i uopsagt stilling. Det er en ny tendens, mener flere skoleledere.

'Vi har ikke tidligere oplevet, at så mange kommer fra andre skoler', siger viceskoleinspektør på Nørre Aaby Kommuneskole, Jørgen Holmgaard. 'Nogle kommer fra kommuner, hvor man sparer på skoleområdet, andre har en fagkombination, der kan være svær at imødekomme. Det kan også være helt andre ting. Det generelle billede er, at lærere ikke er så trofaste som før'.

Søger på skrømt

Når lærere søger et andet job, hænger det ofte sammen med arbejdsforholdene på deres skole. De bryder sig måske ikke om en ny skoleinspektørs opfattelse af lederskab, eller de er utilfredse med en ændring af skolens arbejdsform.

'Lærere er i dag ikke så fast knyttet til deres skole som tidligere. Navnlig de unge lader sig ikke byde meget, før de leder efter et andet job. For dem spiller arbejdsforholdene en afgørende rolle. Til gengæld tror jeg ikke, lønforskelle betyder så meget', siger viceskoleinspektøren.

Den nye jobshop-mentalitet skaber større bevægelighed, hvilket flere skoleledere synes er godt. Men den har en skyggeside.

'Nogle ansøger på skrømt og har ikke gjort sig klart, om de reelt vil have et nyt job', siger skoleleder Peter Anker, Tofthøjskolen i Sejlflod. 'Man er i sin klare ret til at springe fra en jobansøgning, men det skaber stor ulejlighed.

Selvfølgelig kan man komme i en situation, hvor man må sige nej til et job, fordi lønnen eller indholdet er forkert, eller fordi der er et bedre tilbud på vej, men hvis man springer fra af personlige grunde, eller fordi familien har fundet ud af, at den alligevel hellere vil blive, hvor den er, så er situationen ikke tænkt nok igennem på forhånd'.

Løn matcher ikke

Lidt under halvdelen af ansøgerne har ingen læreruddannelse, men ud over den mangel har de ikke meget til fælles.

Der er bankrådgiveren, der godt kan lide børn, studenten, der gerne vil tjene til ferierejsen, kokken, der er blevet træt af røgen i køkkenet, tømreren, der har fået ondt i ryggen De fleste har dog en eller anden form for erfaring med at undervise. Det kan være i fritidssektoren, undervisning af voksne, inden for gymnasieskolen eller erhvervsuddannelserne. En enkelt har international erfaring med at undervise erhvervsfolk på et højt fagligt niveau.

I den østlige del af landet og i universitetsbyerne er der mange akademikere blandt ansøgerne. Det være sig cand. mag.er eller folk med en anden humanistisk baggrund. Der er også begyndt at dukke en del ingeniører op.

Langt de fleste skoler ansætter folk med en læreruddannelse, men en række vikariater besættes med folk med en anden baggrund.

Det kan være problematisk.

En skoleleder fortæller således, at det ikke er så ligetil at betale en løn, der matcher, hvad en af ansøgerne - en ingeniør, der kommer fra det private erhvervsliv - tidligere har fået.

folkeskolen@dlf.org