Det er helt fint, at lærerne er begyndt at shoppe efter bedre job. Det kan få kommuner og skoler til at oppe sig, og dermed bliver arbejdsforhold og undervisning bedre.

Det er næstformand i DLF, Stig Andersen, og arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, Københavns Universitet, enige om.

Til gengæld er de vildt uenige om, hvad man skal mene om de mange ansøgere uden læreruddannelse. Først det, de er enige om: 'At lærere i job søger andre udfordringer, må være et tegn på, at den ændrede beskæftigelsessituation skaber en større mobilitet. Den traditionelle holdning har været, at når man var blevet lærer, så var man det samme sted resten af sin tid. Der sker nogle ændringer i disse år. Man begynder at se på, om ens skole opfylder de forventninger, man har, eller om der er bedre muligheder andre steder. Det er positivt, at man vil prøve nogle ting af', siger Stig Andersen.

'På det private arbejdsmarked er der tradition for stor mobilitet.

Også i dele af den offentlige sektor - blandt læger for eksempel - finder man hyppigt et andet job, men inden for undervisning er det noget nyt. Udviklingen følger tidens trend, og den kan være med til at skabe bedre skoler og mere tilfredse lærere', siger Jesper Due.

En hån mod lærerne

De mange ansøgere med en akademisk baggrund ser Jesper Due som et udslag af, at deres traditionelle arbejdsmarked er under pres. Det offentlige sparer, og det er svært for nyuddannede at få en fod indenfor i gymnasieskolen. Nyuddannede ingeniører har det sidste år oplevet kraftigt stigende arbejdsløshed, fordi det private arbejdsmarked er præget af økonomisk stagnation.

'Det er godt for alle, at der begynder at dukke akademikere op i folkeskolen. De kan have en faglig viden, der matcher et behov i nogle fag for at højne det faglige niveau. Det, at de ikke har en læreruddannelse, behøver ikke være et problem. Der findes ikke et særligt pædagogisk gen, som man får ved at tage en bestemt uddannelse.

Man kan sagtens være god til at undervise, selvom man har en anden baggrund', siger arbejdsmarkedsforskeren.

'Hvis man med en akademisk uddannelse søger job i folkeskolen, er det nok udtryk for, at man ikke kan få job, der hvor man naturligt burde have det. Det er ikke den bedste tilgang. Og i en tid, hvor der lægges stor vægt på faglighed, kan vi kun være interesserede i, at det bliver folk, der har både de fagfaglige og de pædagogiske kvalifikationer, der får jobbene. Vi snakker ikke om pædagogiske gener, men om at der findes en uddannelse, hvor man lærer, hvordan man underviser. Det er en hån mod vores uddannelse, hvis man siger, at den ikke er kvalificerende', siger Stig Andersen.

folkeskolen@dlf.org

Rundspørget

De 62 skoler og uddannelsesinstitutioner, der søgte lærere gennem stillingsannoncer i de to første udgaver af Folkeskolen i 2003 og på folkeskolen.job.dk, har fået en opringning. 50 af dem har svaret på følgende spørgsmål:

- Hvor mange ansøgninger er der modtaget?

- Hvor mange af ansøgerne har en læreruddannelse?

- Hvilken anden baggrund har ansøgerne?

- Hvilken baggrund har den, der får jobbet?

Spørgsmålene er i en række tilfælde blevet suppleret

med mini-interview med skolelederne.

Amagerskolen

Det er ikke en fejl, at der i artiklen om jobansøgere er nævnt en skole med navnet Amagerskolen i Skjern.

Skolen har ifølge skolens leder, Ebbe Harlou, fået sit navn, fordi kvarteret, hvor den ligger, hedder Amager. Navnet stammer fra tiden, hvor jernbanen blev anlagt i Vestjylland. Dengang var det fint at bo på den side, hvor stationen lå i byerne. Den anden side - der altså lå tæt på, men ikke var det helt rigtige sted - blev kaldt Amager.