Gates og Brixtofte

Computervirus er et ondartet symptom på obstruktion og destruktionslyst mellem mennesker; det er en mærkelig tanke, at der sidder folk, som morer sig ved tanken om de problemer, de kan påføre dem ukendte medmennesker.

Computerpop er noget helt andet. Det opstår, når en person, en skole eller en kommune vil profilere sig som fremtidsrettet ved hovedløse indkøb af informationsteknologi; staten opfordrer ligefrem kommunerne til konkurrence på området. Kildegaard Gymnasium, som ufortjent har rekrutteringsproblemer til gymnasiet, prøver at lokke nye elever til ved at love dem en computer, og Peter Brixtofte i Farum tapetserer skole og privathjem med kommunalt indkøbte bærbare computere. Om et par år vil han fortryde det, både fordi det afføder tekniske problemer og giver flimmer i undervisningen, og fordi det griber ind i elevernes arbejds- og fritidsvaner på en utilsigtet måde. Det er lettere at spilde tid end at vinde tid foran en computer, og der savnes over en bred kam egnet undervisningsmateriale.

I Island har man forbud mod fremmedord og taler ikke om en computer, men om en tölva, et kunstord med associationer til at tælle og til vølve. Derfor har man ikke kunnet acceptere Microsofts engelsksprogede kommandosystem, og da slet ikke i skolen. Men Bill Gates nægter at lade systemer og programpakker oversætte til islandsk - og dér stod sagen så, indtil en stor avis i Los Angeles hængte ham ud som kynisk sprogundertrykker. Nu har han lovet at lade det hele oversætte til islandsk, ikke af respekt for sproget, men af hensyn til sit image. Hvad med at gøre ham til æresborger i Farum? Det kunne stramme hele to profiler op.

Professor Higgins