Siden Højesteret sidste fredag underkendte paragraf syv i særloven om Tvind, har politikerne haft travlt med at lægge ansvaret for deres beslutning over på Justitsministeriets embedsmænd.

Politikere fra De Konservative, Centrum-Demokraterne, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti henviser - ligesom den tidligere radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen - til, at Justitsministeriets lovkontor sagde god for loven. Politikerne hævder, at de dengang handlede i god tro, og de føler sig nu dårligt rådgivet af regeringen og dens embedsmænd.

Men undskyldningerne er lige så tvivlsomme som den lov, de vedtog. Der var masser af advarsler. Ikke kun i pressen. Professor i offentlig ret Claus Haagen Jensen skrev i et responsum til Socialistisk Folkeparti, at paragraffen var i strid med grundlovens paragraf tre, professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen sagde i et interview i Politiken, at politikerne bevægede sig på kanten af grundloven, og en række andre juridiske eksperter advarede mod loven; disse eksperter mente ikke, at paragraffen ville komme i konflikt med grundlovens paragraf tre, som de opfattede som tom, men de var stærkt betænkelige ved, at regeringen lovgav på den måde, og udtrykte på alle måder deres mishag mod forslagets jura.

Alle juridiske eksperter var betænkelige. Selv embedsmændene i Justitsministeriets lovkontor, der lavede det notat, som politikerne bruger som deres vigtigste alibi.

Embedsmændene skriver ganske vist, at paragraffen ikke strider mod grundloven, men, fortsætter de, '. . . den foreslåede lovgivning (kan) imidlertid give anledning til principielle retspolitiske overvejelser'. Embedsmændene understregede samtidig, at Folketinget alene bør anvende en sådan lovgivning, når der foreligger tungtvejende grunde til det.

De ville ikke høre

Gorm Toftegaard Nielsen, der som den første påpegede, at loven kunne stride mod grundlovens bestemmelser om magtadskillelse, siger:

'Hvis Folketingets flertal ville lytte, havde de hørt advarslerne. Der var mange, som advarede, men politikerne var ligeglade med det. De ville gennemføre den lov'.

Professor i stats- og forvaltningsret Jens Peter Christensen mener heller ikke, at politikerne kan skyde ansvaret over på embedsmændene og deres rådgivning.

'Folketinget har ingen uafhængige, juridiske rådgivere, så det må være det enkelte medlems eget ansvar, hvem de lytter til. Og problemet om paragraffens forhold til grundloven var rejst. Politikerne vidste, at der var delte meninger om det her spørgsmål, så ansvaret er deres'.