Sendte hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening mandag eftermiddag sine medlemmer ud i konflikt, da den besluttede at sige nej til et tilbud fra Kommunernes Landsforening om en kommende arbejdstidsaftale for lærerne? Konflikten er i hvert fald tættere på end nogensinde, men KL's tilbud var ikke godt nok, mente hverken Anni Herfort eller resten af hovedstyrelsen - kun de to repræsentanter for Københavns Lærerforening mente, at der var muligheder i tilbuddet.

Det var anden gang i løbet af seks dage, at hovedstyrelsen var samlet. Onsdag den 17. februar kunne Anni Herfort orientere om, hvad der tegnede sig efter en måneds intense og vanskelige forhandlinger. Hun tegnede en skitse til nye lønformer for lærerne, som rummede pæne lønstigninger og en høj grad af garanti for et lønforløb over et lærerliv. Men hun kunne også fortælle om nogle arbejdstidsforhandlinger med en række problemstillinger. Forhandlerne har arbejdet med en helt ny arbejdstidsmodel, hvor forberedelsestiden som en pulje til hver enkelt lærer frigøres fra undervisningstiden. Men vanskelighederne har for alvor vist sig omkring tid til lærersamarbejde og tid til klasselærerfunktionen.

Med stemmerne 19-6 gav hovedstyrelsen den 17. februar Anni Herfort mandat til at forhandle videre med særlig vægt på at skaffe centralt aftalt tid til klasselærerne og en større pulje tid til skoleudvikling og lærersamarbejde.

Der var intensive forhandlinger med Kommunernes Landsforening henover weekenden og kontakter på politisk niveau, men KL bevægede sig ikke langt. Arbejdsgiverne ville ikke være med til centralt aftalt tid til lærersamarbejde, og klasselærertiden ville man med en bestemmelse om, at der skal afsættes tid også lægge ud til lokale forhandlinger efter en overgangsperiode.

Anni Herfort meddelte formanden for KL's lønudvalg, Ole Andersen, at hun ikke fandt tilbuddet tilfredsstillende, men aftalte med ham, at man holdt pause i forhandlingerne, så hun kunne få lejlighed til mandag at forelægge tilbuddet for hovedstyrelsen.

Ikke uden omkostninger

Hovedstyrelsen var helt enig med formanden, og man besluttede at meddele arbejdsgiverne, at man siger nej til tilbuddet, selv om det kan betyde et sammenbrud i forhandlingerne.

Anni Herfort gjorde det lysende klart for hovedstyrelsen, at det ikke er uden omkostninger at afvise arbejdsgivernes forslag. Foruden de omkostninger, der er ved at havne i en konflikt, kan et forhandlingssammenbrud også komme til at koste på andre punkter. En fremtidig lønmodel bliver måske ikke så god, som den hidtil har set ud i forhandlingerne - de penge, som Anni Herfort har tilforhandlet sig tidligere i forhandlingsforløbet, bliver måske delvist taget af bordet igen. Anni Herfort gav udtryk for, at hvis det sker, så er det mere end ærgerligt, fordi man så sætter noget af det nødvendige lønniveau over styr, som man kunne have skaffet de overenskomstansatte og de kommende lærere.

Og så er der hele indskolingsområdet, hvor KL har krævet en fælles overenskomst med pædagogernes og lærernes fagforeninger om pædagoger i indskolingen.

Det har Danmarks Lærerforening blankt afvist, men et forhandlingssammenbrud på arbejdstiden kan stille DLF dårligere også i de forhandlinger.

Om drøftelserne med arbejdsgiverne genoptages, muligvis sideløbende med kulminationen på de generelle KTO-forhandlinger i denne uge, eller man styrer direkte mod en konflikt, vides ikke i skrivende stund.