Kære Poul Nyrup Rasmussen, skrev DLF's formand Anni Herfort til statsministeren fire dage inde i 1999. Kære Poul Nyrup Rasmussen, skrev hun igen en måned senere. Stadig har ministeriet ikke givet lyd fra sig - ikke noget svar på, hvor den frie forhandlingsret er henne, når et folketingsflertal blander sig i lærernes fremtidige arbejdstid, og ikke engang et svar på, om Poul Nyrup har tænkt sig at svare Anni Herfort og hendes 70.000 medlemmer.

'Det er utidig indblanding, når 144 medlemmer af Folketinget melder sådan ud op til overenskomstforhandlingerne. Og når man så beder om en forklaring, kan man end ikke få et svar. Så lang tid kan det ikke tage at svare på! At man end ikke ulejliger sig med at svare en stor organisation, viser en total mangel på respekt for systemet', mener Anni Herfort.

Det handler om de fire linjer i finanslovsaftalen, hvor forligspartierne helt uhørt konstaterer, at en mere fleksibel lærerarbejdstid skal være et centralt tema ved overenskomstforhandlingerne - forhandlinger, der vel at mærke står mellem nogle helt andre parter, nemlig Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Som arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen sagde til Folkeskolen:

'Nu ved begge parter, at Kommunernes Landsforening har Christiansborg i ryggen, og presset bliver yderligere forstærket af Anders Fogh Rasmussens udtalelser om, at Venstre ikke vil stå i vejen for et regeringsindgreb'.

Lad forhandlingerne gå deres gang

Nu er det ikke sådan, at Poul Nyrup ikke har haft tid til at overveje, hvordan han som socialdemokratisk statsminister med en fortid i fagbevægelsen ser på folketingsindblanding i forhandlingerne på arbejdsmarkedet. Et par uger efter at Anni Herforts brev blev afleveret i ministeriet, bad folketingsmedlem Ole Sohn fra Socialistisk Folkeparti nemlig statsministeren om at redegøre for, hvad meningen var med finanslovsaftalens ordlyd om lærernes arbejdstid - om den forpligtede regeringen i forhold til et eventuelt lovindgreb i en konflikt på lærerområdet. Poul Nyrup svarede Ole Sohn, om end undvigende med ord som 'skal vi nu ikke blive enige om at lade de forhandlinger gå deres fortræffelige gang? Det tror jeg, alle parter, også organisationerne, er bedst tjent med'.

Men Anni Herfort har altså stadig ikke fået noget svar.

Danmarks Lærerforening har fulgt den strategi, som også lektor Troels Østergaard Sørensen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet rådede til efter finanslovsaftalen - lærersiden i forhandlingerne har selv foreslået en model til ny arbejdstidsaftale med udgangspunkt i nutidens og fremtidens pædagogik. Den vil ligge på forligsmand Mette Christensens bord, hvis det bliver hende, der ender med at udforme teksten. Men det samme gør regeringens bud på en lærerarbejdstidsaftale. Det er velkendt, for det ligger som Finansministeriets krav i forhandlingerne med de statsansatte undervisere. Og det er en ret enkel model: en årsnorm på 1.924 arbejdstimer, regler for delt tjeneste, overarbejde og fridage - og resten klares lokalt på skolen gennem mål- og rammestyring med grundlag i skolen pædagogiske principper.

Folkeskolen har selvfølgelig også forsøgt at få Poul Nyrup til at svare på de samme spørgsmål, som Anni Herfort har stillet, og på, om han overhovedet har tænkt sig at svare hende. Men det har ikke været muligt at træffe ham på telefon, og han har ikke reageret på en telefax fra bladet.