De danske studerende har fået nok. De vil ikke længere finde sig i at stå uden for indflydelse, når der bliver truffet vigtige beslutninger på uddannelsesområdet. Det har fået Lærerstuderendes Landskreds (LL), Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS), Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) til at gå sammen om at kræve dialog.

'Dette handler mest af alt om, at vi får lov at være med, hvor beslutningerne bliver taget. For eksempel i forhold til Institutionsredegørelsen. Her nedsætter man en arbejdsgruppe med alle interessenterne: DLF, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Magisterforeningen, men man inviterer ikke LL og PLS. Det synes vi er besynderligt', siger formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Henrik Hallinger.

'Vi har selvfølgelig høringsret, når der bliver truffet politiske beslutninger, men det foregår på den måde, at vi har otte dage til at reagere, og så er det kun en meget specifik del af spørgsmålet, vi får lov til at kommentere. Det meste er lavet bag lukkede døre', siger han.

Det var efterårets finanslovsforlig og beslutningen om, at der skal 20.000 flere studerende ind på de videregående uddannelser, der slog hovedet på sømmet og fik de studerende til at sige 'Nu er det nok!' Og et af hovedpunkterne i de studerendes kritik er, at Finansministeriet i for høj grad styrer uddannelsespolitikken.

'Vi synes, det er positivt, at der skal flere ind i uddannelsessystemet. Men det er ikke positivt, hvis de skal proppes ind i nogle lokaler, der i forvejen ikke er egnet til at rumme de studerende, der allerede er. Vi synes, det er dybt utilfredsstillende, at det er Finansministeriet, der styrer så store dele af vores politik. Man bør ikke lave uddannelsespolitik, ud fra hvad der er økonomisk rentabelt, men ud fra hvad der er ideelt. Vi erkender de økonomiske problemer, men vi mener også, at vi stadig er rige nok til at lave noget, der er mere ideologisk præget', siger Henrik Hallinger.

Fingrene væk fra kvote 2

Et andet kritikpunkt er planerne om at ændre kvote 2-optaget på de videregående uddannelser.

'Et mantra i denne sammenhæng har været, at der skal optages flere gennem kvote 1. Men så er det, vi spørger: er det de rigtige, der kommer ind? På læreruddannelsen har vi for eksempel brug for studerende med mere livserfaring end den, man får ved at tage en gymnasial uddannelse. Det er fint nok at gå direkte fra gymnasiet til en uddannelse, der ikke relaterer sig til mennesker, men til teoretiske problemstillinger. Men hvis du skal være lærer, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske, er det væsentligt at have nogle erfaringer fra det virkelige liv', siger Henrik Hallinger.

Og endelig vil de studerende ikke være med til, at der bliver skåret i statens uddannelsesstøtte, SU'en. I efteråret foreslog Undervisningsministeriet en ændring af de såkaldte 'cafépenge' - det vil sige den SU, man får, hvis man er under 20 år, bor hjemme hos sine forældre og går på en ungdomsuddannelse. Forslaget blev ikke til noget, men de studerende er alligevel på vagt.

'Der er ingen tvivl om, at man fra ministeriets side gerne vil ind og pille ved SU'en. Danske studerende får verdens højeste uddannelsesstøtte, og det er vi meget taknemmelige for, men vi synes, at den ideologiske diskussion om, hvorvidt vi vil have et samfund, hvor alle har lige ret til uddannelse og dermed lige ret til at få SU, er forstummet. Jeg mener, at hvis man lægger et standardbudget for en studerende, så balancerer det meget godt med de cirka 5.000 kroner, man får udbetalt i SU med studielån. Og selvfølgelig har nutidens studerende en højere levestandard, end de studerende havde for tredive år siden, men er det ikke også et udtryk for en samfundsudvikling?' siger Henrik Hallinger.

De studerende afholder i denne uge stormøder i København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Roskilde. Samtidig er den 17. marts udnævnt til aktionsdag, hvor de studerende går på gaden og markerer deres utilfredshed.