Det er netop nu, at halvanden måneds overenskomstforhandlinger i det offentlige kulminerer.

Det store sværdslag står om arbejdsgivernes krav om mere fleksibel arbejdstid for alle offentligt ansatte og lønmodtagernes krav om tre ekstra feriedage. Spørgsmålet er, om de massive problemer på lærerområdet betyder, at lærerne slet ikke er med . . .

Undervejs i de generelle forhandlinger er en række delforlig faldet på plads - dels puljerne, hvor pædagogernes fagforbund BUPL og Lærernes Centralorganisation under nogen dramatik fik tilforhandlet sig de midler, der gør det muligt at kigge på nye lønformer til pædagoger og lærere, dels en række forlig inden for områder som seniorpolitik, personalepolitik og efteruddannelse.

Og så lykkedes det i sidste uge at nå til enighed om en pensionspakke, der i høj grad kommer de ufaglærte kommunalt ansatte til gode. I alt mellem 180 og 190 millioner kroner bruges til pensionsprojektet, heraf 140 millioner til at etablere pensionsordning for de kommunalt ansatte, der ikke har arbejdsmarkedspension i dag. Ændringen berører det lille antal lærere, som har været ansat ved skolevæsenet i mindst et år og er mellem 21 og 23 år. De vil med det nye forlig få ret til en beskeden pensionsopsparing - 0,8 procent egenbetalt og 1,6 procent arbejdsgiverbetalt - indtil de fylder 23 og kan indtræde i lærernes 15-procents-pensionsordning.

Fokus på efteruddannelse

Der blev også underskrevet et tre sider langt dokument om efteruddannelse og kompetenceudvikling - masser af flotte ord, men ikke nær så forpligtende, som lønmodtagerorganisationerne kunne have ønsket det. Arbejdsgiverne har ikke forpligtet sig til at drøfte en uddannelsesplan for den enkelte, men til at holde en årlig drøftelse i kommunens eller amtets hovedsamarbejdsudvalg om uddannelsesplanlægning og kompetenceudvikling for alle medarbejdere. Der hvor man i dag har årlige medarbejderudviklingssamtaler, kan der ifølge aftalen indgå en snak om jobbytte, opgaver, der udvikler medarbejderens kvalifikationer, kurser og eventuelt en udviklingsplan for medarbejderen. Dermed sender forhandlerne ifølge kommunernes cheforhandler, borgmester Ole Andersen, et signal om, at der nu skal fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling blandt andet set i lyset af den truende arbejdskraftmangel på det offentlige område.

Rammeaftalen om ny løn blev også justeret, så de specielle forhandlinger på det område kan afsluttes. Og onsdag-torsdag den 24.-25. februar forventer så både de statslige og de kommunale forhandlere at nå til et forlig. Her skal de generelle lønstigninger på plads samt ikke mindst en aftale om mere fleksibel arbejdstid og en påbegyndelse af den sjette ferieuge. Ved at forhandle samtidig sikrer man, at de statsansatte ikke får tre feriedage og de kommunale kun to - eller omvendt. Arbejdsgivernes ønske om større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen minder sjovt nok lidt om den arbejdstidsaftale, de vil af med på lærerområdet. Blandt andet ønsker man arbejdstiden opgjort på årsnorm, så man først ved årets udgang opgør eventuelt overarbejde - præcis som lærerne har haft det i mange år.