Blå creme og blå krystaller. Det er noget, der tiltrækker 5.-klasserne på Hyldagerskolen i Albertslund. I hvert fald denne eftermiddag, hvor 15 til 17 elever har valgt at blive på skolen frivilligt i to lektioner ekstra.

Hver tirsdag er der åbent fysikværksted for 5.- og 6.-klasserne. Fra efterårsferien og frem til påske. Og der er stor interesse. Sidste skoleår var der mellem fem og 28 elever i værkstedet om tirsdagen.

Denne tirsdag kommer børnene for at passe deres krystaller. De første kommer løbende, da deres forrige lektion ender. De er spændte på at se, hvor meget deres blå krystaller af kobbersulfat er vokset siden sidste uge. Foruden at passe krystallerne, så de kan vokse videre, er der mulighed for at lave creme i dag.

'Det er sjovt, fordi man laver noget selv', siger en af drengene.

'I timerne skriver vi og sådan, her er mere spændende, for her kan vi blande en masse ting sammen og se, hvad det bliver til. Jeg kommer næsten hver gang', fortæller Diana Arendal Petersen.

'Det er alletiders. Skægt', siger Jørgen Dahlbæk, der er lærer i det åbne fysikværksted.

'I normalundervisningen har jeg jo også de elever, der ikke har lyst til faget. Her må jeg smide børnene hjem, når de to lektioner er gået. Nogle af dem, der kommer her, er nogle spradebasser i undervisningen, men det er de ikke her'.

Flest piger til fysik

Åbent fysikværksted begyndte som et forsøg på Hyldagerskolen sidste skoleår. Dengang var det åbent for eleverne fra 5. klasse og opefter.

Erfaringen er, at der kom flest fra 5.-klasserne. Derudover kom der nogle 9.-klasse-elever, der ønskede råd og vejledning til deres projektopgave. I øvrigt havde de ældste klasser problemer med at komme, fordi de havde anden skemalagt undervisning i samme tidsrum. Derfor er tilbuddet i dette skoleår begrænset til de yngste elever. Til gengæld har de ældre fået mulighed for at komme torsdag eftermiddag, hvis de har brug for lektiehjælp til matematik og fysik eller har specielle spørgsmål til projektopgaven.

Hyldagerskolen holder også åbent edb-værksted om torsdagen.

Ideen med det åbne fysikværksted er at tage udgangspunkt i elevernes nysgerrighed og interesse for naturfagene. Dermed håber man at give eleverne nogle positive oplevelser med faget fysik, som de kan bygge videre på i den obligatoriske undervisning i 7. til 9. klasse.

'Fysikværkstedet er meget populært i 5.-klasserne. Lokalet er spændende, og det er ét, eleverne kun kender udefra. Jeg tror, det er dét, der trækker eleverne ind. Og så er det et frivilligt tilbud på et tidspunkt, hvor børnene lige har sluppet skolefritidsordningen og måske egentlig ikke har noget særligt at foretage sig, når de kommer hjem', siger Jørgen Dahlbæk.

'Men det bliver også spændende at se, om pigerne glider lettere ind i fysikundervisningen, når de begynder tidligere'.

Evalueringsrapporten fra sidste skoleår viser, at det var en grundstamme på fem piger, der kom hver gang. Efterhånden hev de så deres kammerater med, fordi de fortalte om, hvad de arbejdede med i fysikværkstedet.

Sjovere end at gå hjem

Også i dette skoleår har pigerne været i klart overtal i værkstedet undtagen de seneste par tirsdage, hvor fordelingen af drenge og piger har været nogenlunde ligelig. Ligesom denne tirsdag. Tre af de fremmødte drenge har ikke været i fysikværkstedet før. De er kommet for at lave krystaller.

Mohammed Abarkane er her for første gang. Han er i gang med at opløse det blå kobbersulfat i vand. Derefter skal det filtreres og stå i en uge, så skulle der gerne være en krystal, der er så stor, at han kan binde en tråd i og dyrke videre på den. Om et par måneder kan den måske være lige så stor som nogle af de krystaller, der beundres i de andre glas.

'Det her er sjovere end bare at gå hjem. Der var nogle fra klassen, der fortalte om det og sagde, at det var sjovt. Derfor er jeg kommet', siger Mohammed Abarkane.

En af de nye er blevet lokket med af en kammerat, der ikke er her i dag. Han er hjemme og chatte på computeren med sin Internet-kæreste.

De tre drenge rører løs i den blå væske. De er lidt utålmodige. Temperaturen skal falde fra 60 til 20 grader, før de kan arbejde videre. Men Jørgen Dahlbæk fortæller, at 5.-klasserne er meget mere tålmodige end de 7.-klasse-elever, han tidligere har lavet krystaller med.

Masser af blå creme

'Jeg er ikke god til de små gram, Jørgen. Vil du ikke komme tre gram ned i det her glas', spørger Jonas Madsen.

Størstedelen af børnene er gået i gang med at producere creme af stearinsyre og lanolin. Forinden har Jørgen Dahlbæk vist dem, hvad der sker, når man hælder vand ned i et reagensglas med madolie i.

'Vand er tungt', siger en dreng, da glasset er rystet, og vandet ligger nederst.

Jørgen Dahlbæk ryster glasset og viser, at de to ingredienser ikke bliver blandet. Men så kommer han et par dråber opvaskemiddel i, og det hele blandes sammen. Ligesom cremen gerne skulle. Den består af en vandfase og en oliefase, der skal varmes og blandes.

Der er snak, uro og utålmodig kø for at komme til at veje stearinsyre af. Lanolinen er vanskeligere, fordi konsistensen er ligesom honning.

'Hver gruppe skal tage en kasserolle', instruerer Jørgen Dahlbæk.

'Hvad er en kasserolle', spørger én.

Børnene vejer, blander, rører, aflæser termometre og rører igen.

Pludselig ligner blandingen en god hudcreme. En hvid og cremet sag. Men hvid får den nu ikke lov til at være ret længe. Creme skal åbenbart være blå. Det synes børnene i hvert fald. I fysiklokalet er der en samling af godkendte levnedsmiddelfarver, som børnene kaster sig over. Alle nuancer af blå creme ses og så en enkelt stærk gul. Men også den kommer der blå i, så den får en kraftig grøn farve. Og så skal der parfume i. Nu er cremen færdig og kan transporteres hjem.

Nogle går rundt med blå kinder og hænder. De griner.

'Hvis den bliver ved med at smitte af, får min far den altså', lyder det fra en pige. Og en af drengene fortæller, at han selv vil bruge cremen, men der skal lige lidt af fars barbersprit i først.

Is, ild og brag

Et par af drengene drømmer om at få lov til at lave fyrværkeri. En gang har de prøvet at afbrænde gas i fysiklokalet, så det gav et brag. Ellers har de lavet gummihandsker, prøvet at slukke ild og fået noget farvet vand varmet op, så det 'fløj' over i et andet glas. Forrige gang lavede de is af en kuldeblanding af sne og salt.

Jørgen Dahlbæk planlægger en aktivitet til hver gang. I begyndelsen troede han, at børnene selv ville komme med ideer og ønsker, men det gør de ikke ret meget. De forventer, at han har noget parat. Men han prøver stadig at opfordre dem til at komme med ideer selv.

Det frivillige fysikværksted koster ikke skolen meget. Der er afsat 2.000 kroner til materialer.

'Sidste gang røg der et glas og et termometer, fordi børnene ikke er vant til at arbejde med disse ting. Det er dét, pengene skal dække', siger Jørgen Dahlbæk.

Derudover koster værkstedet hans to ugentlige undervisningstimer fra efterårsferien til påske, og så har han fået lidt Ø-timer til at skrive evalueringsrapport.

Oprydning

Da de to lektioner er gået, er der stadig børn i fysiklokalet. Nu er der mere snak og løb, så Jørgen Dahlbæk må minde dem om, at der skal ryddes op, og at de ikke må løbe rundt i lokalet. Hvis nogle bliver for kåde, får de at vide, at de ikke må komme næste gang.

'Nu fortæller jeg dig lige mine dårlige sider, Jørgen', siger en dreng.

'Jeg elsker at rydde frem og hader at rydde tilbage'.

De bliver enige om, at sådan har de fleste det vist. Ryddet op bliver der nu, og børnene bliver sendt af sted.