I materialerne fra 'Det musiske Udvalg' og 'Forsker- og konsulentgruppen i Den praktisk-musiske dimension' fremgår det, at noget nyt er på spil - en ny faglighed/ændret læreproces/læringsbegreb - som efterspørger ændrede lærerroller. Begge udvalg er nedsat af Undervisningsministeriet for at give inspiration til skoler/lærere i forbindelse med realiseringen af folkeskoleloven.

Det enkelte barn er i centrum. Det skal gøre sine erfaringer, røres og gribes, så der bliver tale om en oplevelse, der indeholder følelse og skaber mulighed for analyse. Oplevelsen og de erfaringer, der gøres i læreprocessen, lagres i mere end et intelligensmodul ifølge Gardners intelligensteori. Samtidig dannes den enkelte også som menneske i sig selv og i sit forhold til andre, hvilket får indflydelse på det scenario, den enkelte skaber sig og virker i. Det materielle og det mentale er ikke modsætninger, men forskellige sider, som vi bruger og møder andre mennesker og verden med, det vil sige som vi danner os og lader os danne gennem.

Vi indgår i en undervisningsproces med os selv, men er samtidig i mødet også sammen med én, som regel flere, hvorfor vi både påvirkes af og dannes af indholdet, processen og mødet med de andre.

Det er her, resultaterne af de to udvalgs arbejde, deres forskellige udtryksformer til trods, byder ind med en beskrivelse af den praktisk-musiske dimension.

At tænke undervisning ud fra eller med den praktisk-musiske dimension betyder at planlægge undervisning for børn, hvor børn har mulighed for at bringe sig selv i undervisningen og blive en del af både indhold og proces. Det enkelte menneske skilles ikke ad, men bruger både sanser, følelser og intelligenser gennem erfaringer og analyse.

Carl Johan Schnedler fra Danmarks Lærerhøjskole i Esbjerg har skabt en model for virksomhedsformer, der har dannet baggrund for læreres overvejelser over undervisning i deres forberedelse og evaluering i de undervisningsforløb, der er henvist konkret til fra Det musiske Udvalg og Forsker- og konsulentgruppen.

Den praktisk-musiske dimension er et tankesæt - et dannelsessyn - der henter begrundelse ud fra en psykologisk, filosofisk og æstetisk vinkel til at realisere et læringsbegreb i overensstemmelse med undervisningsdifferentiering, praktisk-musisk dimension og projektorienterede arbejdsformer. De tre nyskabelser i loven er tre sider af læringsbegrebet, som supplerer hinanden og ikke står i modsætning til hinanden, men heller ikke kan stå alene.

Den praktisk-musiske dimension forstået sådan kan ikke skemalægges i særlige timer, dage eller uger eller henvises til særlige praktisk-musiske lærere, som i forvejen underviser i de praktiske og musiske fag, og dimensionen omhandler alle de personer, der indgår i undervisningen, uanset om de er børn eller voksne. De har forskellige roller og rammer at virke i, men de er alle en del af indholdet, processen, mødet og involveringen, det vil sige dannelsesprocessen.

Jeg vælger at henvise interesserede læsere til 'Den praktisk-musiske dimension i undervisningen' side 164-165 samt til 'Dannelseskultur og undervisningskultur i et fremtidsperspektiv' side 10-13, hvor de to udvalg anbefaler forskellige forhold, som man skal være opmærksom på for at kunne realisere den praktisk-musiske dimension.

I forbindelse med F-2000, fokus på kvaliteten i folkeskolen og realiseringen af loven tror jeg, at forståelsen af et nyt læringsbegreb og helheden i loven bliver afgørende.

Marianne Kondrup er viceskoleinspektør i Hammel