Hadsund Skole er et år gammel og flot. Med store fællesarealer og lyst trægulv. Men den har også store arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet har udstedt 12 påbud. Især er der problemer med støj og med de oliebehandlede gulve, der skaber dårlig luft. En lærer er rejst fra skolen, fordi hun havde svært ved at trække vejret i bygningen. Andre har måttet bruge medicin i længere tid.

Da skolen åbnede, var der omkring 900 elever og 100 ansatte. Allerede nu er den for lille. Næste år mangler der plads til en børnehaveklasse, og i det første år har der været fire vandskader. Skolen er bygget med fladt tag og ovenlysvinduer, men vinduerne kan ikke lukke, når der er is om vinteren, så det fine trægulv er flere steder fjernet efter vandskader.

Men Hadsund Skole var billig at bygge. Prisen blev 109 millioner kroner inklusive en svømmehal.

Vi forstyrrer hinanden

»Vision Hadsund Skole« hedder projektet. Med fleksibel indretning, højt til loftet og uden indvendige døre, som der står i et flot hæfte, kommunen har udgivet.

På mellemtrinnets »torv« sidder grupper af børn og arbejder. De har hjemmesko på, og de arbejder stille. Alligevel runger det i rummet. Et nys gjalder højt.

»Det er et flot byggeri, men det er godt nok svært med den åbne skole. Jeg har ondt af de 23 procent elever, som man ved i forvejen har svært ved at koncentrere sig«, siger Mette Petersen, der er sikkerhedsrepræsentant og konstitueret tillidsrepræsentant.

Når man går forbi et klasselokale ude på torvet, vender omkring en tredjedel af eleverne sig og ser efter én. Der er store flader af glas, så alle kan følge med i alt, og ellers er der åbent ud til torvet.

»Den fleksible skole, hedder det. Men jeg har aldrig oplevet så meget kæft, trit og retning. Vi er nødt til at have en masse regler her. Vi forstyrrer hinanden hele tiden. Vi må planlægge fælles pauser, og vi kan ikke synge i en klasse, uden at vi i forvejen har aftalt det med naboklasserne. Alt skal aftales, og det er svært ikke at være lidt halvvrisne på hinanden en gang imellem«, siger Mette Petersen.

Koncentrationsbesvær

Musiklokalet er blevet lukket af Arbejdstilsynet. Skolen har måttet købe nye elektroniske trommer, der støjer mindre, og læreren skal have høreværn på i undervisningen.

De bedste lokaler er på første sal. Der er ikke de store støjproblemer. Men computerrummet på første sal er uden loft. Det betyder, at man på hele fællesarealet kan høre, hvad der foregår i rummet. Hvis to står og snakker, kan det høres i stueetagen i den anden ende, hvor biblioteket er.

»Vi skal virkelig tænke over, hvor vi holder skole-hjem-samtaler, for flere steder kan man høre alt, hvad der bliver sagt langt væk«, fortæller Mette Petersen. Hun har som flere andre oplevet at have svært ved at koncentrere sig på grund af støj. Sidste vinter var hun så stresset, at hun kunne tude ved tanken om, at der var to uger til vinterferien. Sådan har hun aldrig tidligere haft det. Og når det regner, har hun besvær med at trække vejret, hvis ovenlysvinduerne lukker. Hun har også fået astma.

Oplever sig ikke hørt

Lærerne fortæller, at de har fået at vide, at de skal være positive. Det ville de også gerne, men det holder hårdt, fordi der er så store gener i indeklimaet. Nogle oplever hævelser i ansigtet, men hævelserne forsvinder, når de har haft fri fra skolen et par dage.

Lærerne skrev i 2003 et brev til kommunen, hvor de gik imod ideen om åbne klasselokaler ud imod et torv, så de føler sig bestemt ikke inddraget i byggeprocessen. På trods af at de deltog i byggemøderne.

At de ansatte ikke føler sig hørt, oplever man tydeligt på et af lærerværelserne. Da pædagoger og lærere hører, at Folkeskolen er på besøg, kommer de spontant hen og fortæller om problemerne. De taler om træk, om, at det er svært at høre eleverne i midten af klasselokalet, og om skindemokrati fra kommunens side. Men støjen er det værste. Man bliver utålmodig, og stressniveauet stiger, ligesom det er svært at have diktat i en klasse.

»Vi bliver lettere pirrelige, og vi skælder meget mere ud. 'Løb ikke', 'larm ikke', siger vi hele tiden. Og så mangler vi grupperum«, siger lærer Anne Lise Mac Lassen. Hun er én af dem, der bliver rød og hævet omkring øjnene, en halv time efter at hun er mødt på skolen.

Små faglokaler

Flere af faglokalerne ligger i forlængelse af hinanden, og nogle har skydedøre. Det giver også støjproblemer. Desuden er faglokalerne meget små, så det kniber med at have plads til eleverne, og det er svært at få plads til at udstille de ting, man for eksempel kan arbejde med i sløjd.

Mette Petersen fortæller, at man havde glemt håndarbejdslokalet, så det er blevet klemt ind på den plads, der i alt var afsat til faglokaler.

I hjemkundskab er der kun plads til 16 elever ad gangen, og det betyder, at det er svært at planlægge med lærere og med klassekvotienter på op til 28 elever.

Trægulvet tåler ikke vand

For at løse indeklimaproblemet med den gas, de oliebehandlede gulve afgiver, bad Arbejdstilsynet om udluftning om natten. Det udviklede sig helt grotesk, fordi tyverialarmerne er så følsomme, at ingenting skal til for at sætte dem i gang. Så alarmen lød mange gange hver nat.

Gulvet skal oliebehandles flere gange, men sidste gang gav man det mindre olie i håb om at mindske afgasningen. Det betyder så til gengæld, at gulvet ikke så godt tåler vand. De 900 elever skifter derfor sko, når de kommer ude fra vintervejret og ind på skolen. Hjemmesko skal også afhjælpe støjproblemerne. Viceskoleinspektør Preben Kyneb fortæller, at ledelsen har været på besøg på andre skoler. For eksempel havde man håbet at få nogle erfaringer fra Hellerup Skole, men det viste sig, at man dér havde endnu større støjproblemer.

»Vi har fået nogle flotte rammer, men måske skulle man have tænkt lige så meget over lydforholdene«, siger han.

12 påbud fik Hadsund Kommune, da Arbejdstilsynet besøgte Hadsund Skole i oktober sidste år.

Arbejdstilsynet skriver, at lærerne udsættes for unødig støj mange steder. Støjen skyldes, at der mangler en passende lydadskillelse mellem de forskellige rum, og at de akustiske forhold på de store torve ikke er tilfredsstillende.

Medarbejderne risikerer gener som hovedpine og træthed, men der kan også opstå psykiske følger på grund af de vedvarende støjbelastninger, mener Arbejdstilsynet.

Lydadskillelsen mellem faglokalerne er ikke tilstrækkelig.

Den samlede støjbelastning i musiklokalet er sundhedsskadelig.

Biblioteket kan ikke bruges til fordybelse eller højtlæsning på grund af støj.

Der stilles store krav til lærerne for at gøre sig hørbare over for eleverne, ligesom de må anstrenge sig for at fange elevernes opmærksomhed, når de hele tiden blive distraheret af det, der foregår uden for lokalet.

Det er svært at planlægge undervisningen, fordi man skal tage mange hensyn for ikke at genere hinanden.

Arbejdstilsynet har registreret, at der har været store problemer med indeklimaet på grund af kraftig generende lugt fra den olie, der er brugt til trægulvet. Dårligt luft og gener har givet irriterede og tørre slimhinder og træthed. Skolen har registreret et stort sygefravær i foråret 2005 på grund af indeklimaet.

Skolen har haft Bedriftssundhedstjenesten (BST) til at undersøge indeklimaet. BST skriver: »... for at opnå en passende afdampning fra gulvet med den pågældende olie skulle der have været gået 155 dage, fra påføring og til skolen var taget i brug«.

Gulvet fik olie, tre dage før skolen blev taget i brug.

»Jeg vil ikke sige, at Hadsund Skole akustisk set er en god skole, for hvis brugerne ikke er tilfredse, er det ikke godt«, siger ingeniør Peter Henningsen fra Carl Bro Gruppen i Aalborg. Firmaet har været rådgivende ingeniører på lydområdet.

»Men ud fra de givne forudsætninger, vi har haft at arbejde med, kunne vi ikke have gjort det meget anderledes«.

Peter Henningsen efterlyser skarpere krav i Bygningsreglementet.

»På Hadsund Skole har vi set på krav og tegninger fra arkitekterne. Vi har beregnet efterklangstider og stillet forslag til andre lofts- og vægbeklædninger end det, der oprindeligt var planlagt«.

Peter Henningsen mener ikke, at byggeriet af Hadsund Skole har været anderledes eller værre for de rådgivende ingeniører end andre byggerier, men der er et generelt problem.

»Vi ved godt, hvad der er optimalt, men vi støder tit på problemer med entreprenør og arkitekt, når det kommer til økonomien. Dér har vi ikke meget at sige«.