Ottende-klasserne påØsterbyskolen i Vejen har lagt beslag på alle skolens nyere computere for at lave projektopgave.

Adgangen til Internettet via bibliotekets pc er blevet brugt flittigt af eleverne i deres kildesøgning.

Peter Jeppesen på 14 surfer hjemmevant rundt i cyberspace via den overskuelige hjemmeside med søgemuligheder, som skolens edb-vejleder Peter Hindsgaul har sat op.

Eleven har valgt at skrive sin projektopgave om Nettet og blandt andet fundet ud af, at 'du inden for en times surfen kan bestille en pizza, leje en bil, gå på indkøb i diverse butikker, skrive et brev til Bill Clinton og kigge på FBI's (USA's sikkerhedspoliti) homepage med the most wanted forbrydere'.

Peter er ikke i tvivl om, at han fremover vil starte sine større opgaver på skolen med at søge på Nettet.

- Man kommer længere ud i verden, end når man bare sidder i klassen og kigger i bøger, siger han og glæder sig til, at pc'en derhjemme også snart bliver koblet på.

Især for de elever, der beskæftiger sig med aktuelle emner, er Nettet et skridt frem, fortæller skolens bibliotekar Ivar Pedersen.

- Har de for eksempel interesse for musikgrupper, hvor det kan være svært at finde bogligt materiale, er Nettet en stor hjælp. Men vi har da også fundet mange gode ting om Mozart, siger han.

Klassernes arbejde på Internettet er sidste led i en længere IT-udvikling (informationsteknologi) påØsterbyskolen, som er båret frem af lige dele ildsjæle og kommunal fremsynethed, fortæller Peter Hindsgaul.

Kommunen har allerede taget fat på sin anden femårsplan for IT-udviklingen, der skal sende samtlige syv skoler ud i cyberspace via Sektornettet og nedsætte antallet af elever per computer til syv.

Peter Hindsgaul blev færdiguddannet lærer i 1994. Han tilhører den gruppe, som har set de pædagogiske muligheder i informationsteknologien og dermed givet udviklingen af IT i folkeskolen et skub fremad.

Det var dog ikke seminarieundervisningen, der tændte hans interesse for edb, men derimod, da han var formand for Lærerstuderendes Landskreds. Her blev det administrative arbejde passet via en computer gennem selvudviklede databaser.

Det åbnede for den IT-interesse, som er en del af baggrunden for hans arbejde med Østerbyskolens hjemmeside på Internettet.

Ud over faktuelle oplysninger om adresse, elevantal og så videre rummer den skolens målsætning, indsatsområder, nyhedsbreve til forældrene, skolebestyrelsens planer og ikke mindst undervisningsforløb, som andre skoler kan have gavn af.

Klik for eksempel på et færdigsyet forløb om jernalderen til brug for 5. klasse eller et tværfagligt forløb for fransk og håndarbejde i 9. klasse med opskrifter på haute couture Barbietøj, forslag til franske tekster om mode og film om Dior.

Eller læs om ideen med skolens morgensamling og undersøg skolens økonomi. Men det er ikke de faktuelle oplysninger, som kan bliver banebrydende i skolernes brug af Nettet, mener Peter Hindsgaul.

- For mig er en hjemmeside på Internettet ikke det samme som at sige: Se her, vi er på, vi kan også. Den skal ikke kun bruges til at vise, hvem vi er, men også hvad vi er.

- Vi har ikke gjort særlig megen reklame for vores hjemmeside og opfatter os slet ikke som trendsættere. Selvfølgelig er hjemmesiden med til at profilere skolen. Det er da klart en fordel at kunne tilbyde opdateret information.

- Men adgangen til cyberspace drejer sig især om at skaffe ny inspiration til lærere og elever ved at finde samarbejdspartnere og hente ideer fra andre, siger han.

Peter Hindsgaul lægger et mildt pres på sine kolleger for at få dem til at lægge deres gode ideer og undervisningsforløb ud på skolens hjemmeside. Han håber, at andre vil gøre det samme.

På den måde kan Nettet blive en mulighed for at få impulser, lige når man står og har brug for dem.

- Selvfølgelig bliver man inspireret af kolleger, når man er på kursus. Men en gang imellem har man også behov for inspirationen her og nu og kan ikke vente på det kursus på Amtscentralen, som finder sted om to måneder.

- Det er jo ikke sikkert, at engelsklæreren gider hamre til Kolding hver dag for at købe en frisk engelsk avis. Nu kan han eller hun klikke sig ind og hente den, samme dag som den udkommer, og give klassen mulighed for at følge en sag løbende, siger han.

Cirka ti af skolens 53 lærere har indtil nu erfaringer med brug af Internettet. Skoleleder Allan Lauenblad er ikke den type, der ønsker at lægge pres på medarbejderne for at få dem til at tage den ny teknologi i brug hurtigere.

- Vi har aldrig været ambitiøse. Alle skal kunne følge med. Men jeg sørger for, at der er Ø-timer til, at lærerne kan få støtte fra edb-vejlederen, og økonomi til, at de kan tage de kurser, som de selv mener, at de har behov for.

- Det er bedre at tage folk i hånden end at presse noget ned over hovedet på dem. Det er den personlige motivation, det kommer an på, siger han.

Han tror på det 'lange seje træk, for vi er jyder for Vorherre'.

Det seje træk omfatter dog ikke de jyske elevers forhold til Nettet.

Erfaringen påØsterbyskolen viser, at børnene er meget hurtige til at lære sig de tekniske spilleregler. Efter en kort introduktion bevæger de sig hjemmevant rundt i cyberspace.

En hindring er dog, fortæller bibliotekar Ivar Pedersen, at langt det meste materiale er på engelsk. Det kan være svært at håndtere for de mindre klasser.

Eleverne i de større klasser har nærmest det modsatte problem. Uden sproglige stopklodser kan surfturene blive lange, fortæller Peter fra 8. klasse.

Han erkender, at han har måttet lære sig at prioritere for ikke at fortabe sig i uendelige mængder af information.

Netop sorteringen og kildekritikken er noget af det, som børnene skal til at opøve igen, mener skolebibliotekaren.

- Det kniber lidt med kvalitetssansen. Der er jo stor forskel på en professionelt opbygget hjemmeside og så en, som en tilfældig person har lagt ud med tilfældige og måske ukorrekte informationer.

- Den forskel kan være svær for eleverne at se. Derfor er der et stort behov for at styrke kildekritikken i undervisningen. Den har været underprioriteret gennem nogle år.

- Vi skal lære eleverne at holde øjnene åbne, når de arbejder med Nettet. Der ligger masser af propaganda, og de skal være klar over, at de skal checke deres oplysninger flere steder. Men generelt har Nettet en klar pædagogisk værdi. Der er flere og flere af eleverne, der kommer her hen på biblioteket med adresser på web-sider, som de selv har fundet i ungdomsblade og så videre, fortæller han.

Med på skolens hjemmeside er også et undervisningsforløb om multimedier for 6. klasse, som Peter Hindsgaul har gennemført som et forsøg.

Eleverne har blandt andet via et softwareprogram hentet i Australien (og som kan downloades via Østerbyskolens hjemmeside) forsøgt sig med at lave en grafisk multimedieunderstøttelse til en video, som blev optaget, da de var på Bornholm. Også et par tegneprogrammer har været brugt, og børnene har været tilfredse med projektet.

Heidi fra 6. klasse har fået installeret samme software på sin computer derhjemme og leger nu med det i sin fritid. Troels har hidtil kun brugt computere til at spille på og har nu fundet ud af, at de også kan bruges til andre ting.

For Peter Hindsgaul har målet med multimedieforsøget været at skærpe børnenes sans for fremlæggelsen.

- De skal lære at gøre produktet spændende nok til, at andre gider høre efter, siger han, men betoner, at det er de kreative processer og samarbejdet, som er det vigtige, også når det gælder IT.

- Derfor kan jeg ikke rigtig se, hvor fjernundervisningen via Nettet kan bruges på folkeskoleområdet. Børn lærer bedst sammen, og de skal stadig kunne mødes hver dag omkring en bold på et grønt område, siger han.

Østerbyskolens hjemmeside på Internettet findes ved at søge via den danske søger 'Jubii' og skrive 'Østerbyskolen' i søgefeltet.

Helle Baagø er freelancejournalist

Adgangen til cyberspace drejer sig især om at skaffe ny inspiration til lærere og elever ved at finde samarbejdspartnere og hente ideer fra andre