På Kingsdale School i London hænger fotos af de dygtigste elever. En flok stolte teenagere i sorte skoleuniformer med blå slips.

Men de fleste af kommuneskolens 906 elever hører hjemme i den anden ende af karakterskalaen. For Kingsdale School har ry for at være en problemskole, som de færreste forældre kunne drømme om at sende deres børn til.

- Vi har været tæt ved at lukke, fordi vi ikke havde elever nok. Så de seneste år har vi optaget mange børn, som er blevet bortvist fra andre skoler, oplyser skoleleder S.C. Williams. Han trådte til i 1989, da elevtallet nåede bunden på 490.

Williams og hans skole har overlevet ved at indføre en stram disciplin. Hver time krydses eleverne af, og forældrene får besked, hvis de pjækker. Brud på ordensreglerne påtales, og hjælper det ikke, så sendes børnene hjem - midlertidigt eller for evigt.

Kingsdale School skal ikke ende som en ny Ridings School.

Ridings School i Halifax blev landskendt i oktober sidste år, da lærerne truede med at strejke for at få 61 elever smidt ud. Lærerne klagede over, at en 14-årig dreng havde taget fransklæreren på brysterne, at en 14-årig pige havde smækket en dør i ansigtet på sin lærer, der måtte på hospitalet, og at en tredje lærer måtte sygemeldes, efter at en klasse havde bombarderet hende med bøger.

Skolen lukkede i flere dage, og skolelederen brød sammen og sagde op.

Derefter blev en ny leder udpeget. Hans første gerning var at ekskludere 12 elever og bortvise 23 andre midlertidigt. Derefter forsvandt den nordengelske skole fra avisernes spalter.

Men Ridings School er blevet et symbol på den disciplinkrise, som hærger mange af de 30.000 offentlige skoler i Storbritannien. Pressen beretter jævnligt om elever, der går amok med knive, smider med bordene eller bider lærerne. Skolerne svarer igen med at bortvise flere og flere. Forrige år blev over hundredtusinde elever sendt hjem for kortere tid og 13.417 ekskluderet fra deres skole for altid.

Bortvisninger skal godkendes af skolebestyrelserne, og derefter har forældrene 15 dage til at anke til en uafhængig komité, som nedsættes af det lokale skolevæsen. Men kun tre procent af forældrene anker.

Efter tumulterne på Ridings School og Manton Junior School i Nottinghamshire, hvor lærerne truede med at strejke, fordi skolebestyrelsen ikke ville godkende bortvisningen af en 10-årig dreng, har undervisningsminister Gillian Shephard besluttet at stramme reglerne: Hun vil indføre morallære i skolerne og har krævet spanskrøret tilbage. Briterne var de sidste i EU til at forbyde det for 11 år siden.

Slaget om spanskrøret begyndte, efter at lederen af St. Georges Roman Catholic School i London, Philip Lawrence, for et års tid siden blev stukket ned og døde, da han forsøgte at standse en 15-årig elev, som løb efter en kammerat med en kniv. Den 15-årige blev i oktober idømt livsvarigt fængsel.

Siden har flere og flere politikere talt om nødvendigheden af at genindføre den korporlige afstraffelse i skolerne. Ærkebiskopper i England og Skotland har velsignet forslaget, så længe straffen leveres 'med kærlighed'. Og lederen af oppositionspartiet Labour, Tony Blair, har udtalt, at han også går ind for et par klask i bagdelen - dog kun fra forældrenes hænder.

Men regeringen er i vildrede, og premierminister John Major har derfor givet sine partifæller lov til at følge deres egen samvittighed, når forslaget om at relancere spanskrøret inden længe fremsættes i Underhuset. Lovforslaget ventes at give forældrene mulighed for at vælge, om deres ulydige afkom skal afstraffes fysisk eller bortvises fra skolen.tgn