Forhandlingerne med arbejdsgiverne er så langt fremme, at skolelederne satser på, at de 3.787 skoleledere, viceskoleinspektører og afdelingsledere i løbet af den næste måned har aftalt et helt nyt lønsystem, der betyder, at en del af ledernes løn skal aftales lokalt. Lønsystemet vil træde i kraft fra april næste år.

Næstformand i Skolederforeningen, hovedstyrelsesmedlem Jens Kjær, understreger, at det ikke er, fordi skolelederne meget gerne vil over på et nyt lønsystem. Men det har gennem ti år vist sig, at det nuværende lønsystem ikke passer til de krav, kommunerne stiller til en moderne skoleleder.

- Opgaverne for skoleledere har udviklet sig voldsomt. For eksempel giver den nye folkeskolelov mulighed for at gøre den lokale skole til et kulturcentrum for borgerne. Det giver nyt ansvar og nye arbejdsopgaver. Den øgede decentralisering i kommunerne medfører andre opgaver. De er forskellige fra kommune til kommune. Og her må vi erkende, at det centralt ikke har været muligt at udvikle lønsystemet, så det kan opfylde det naturlige ønske om at få betaling for opgaverne, siger Jens Kjær.

Det nuværende lønsystem tager udgangspunkt i antallet af elever og antallet af ansatte. Det nye lønsystem bliver et intervallønssystem, hvor man centralt aftaler en bundløn og en topløn for hvert enkelt interval. Resten skal aftales lokalt.

Nye opgaver og genbesættelser af stillinger skal udløse en forhandling med kommunen om, hvor i intervallet lederen skal indplaceres. Der er aftaleret, og det betyder, at hvis man ikke kan blive enig, gælder den gamle aftale. Der ligger også i rammeaftalen om nye lønformer et system, hvor uløselige lokale konflikter i sidste ende havner på det centrale bord.

Der bliver ikke centralt aftalt nogle retningslinier for, hvilke funktioner der er afgørende ved de lokale forhandlinger. Men Lærerforeningen vil udsende en vejledning med gode argumenter til de lokale forhandlere.

En forudsætning for at gå over på det nye lønsystem er, at alle lederne på forhånd får en pæn lønstigning på mellem 7.000 og 15.000 kroner om året. Det vedtog Lærerforeningens kongres som et af kravene til overenskomstforhandlingerne. Og i de nuværende forhandlinger ligger en pose penge til mellemlederne, som DLF - sammen med andre organisationer - kan lægge billet ind på. Om det lykkes, vil først de kommende forhandlinger vise.

En skoleleder tjener i øjeblikket 20.500 kroner om måneden for de lavestlønnede afdelingsledere og op til knap 30.000 kroner om måneden for de højestlønnede.