Nedsættelse af arbejdstiden

For både overenskomstansatte og tjenestemandsansatte er der mulighed for at opnå nedsættelse af arbejdstiden efter ansøgning, hvis tjenesten tillader det. For overenskomstansatte på fuldtid gælder dog, at nedsættelse af arbejdstiden først kan opnås efter to års ansættelse.

Hvordan

For at opnå nedsættelse af arbejdstiden skal der indgives en ansøgning herom gennem skolelederen, idet ansatte ikke har et egentligt krav på at få nedsat arbejdstiden. Det er kommunalbestyrelsen, der - efter en konkret vurdering - beslutter om en ansøgning om nedsættelse af arbejdstiden skal imødekommes eller afslås. Et afslag skal være begrundet og angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen.

Af ansøgningen skal det fremgå, om arbejdsnedsættelsen ønskes varigt eller for en tidsbegrænset periode på normalt ét eller to skoleår. Det skal ligeledes fremgå, hvilken beskæftigelsesgrad der ønskes.

Tjenestemandsansatte kan normalt højst opnå nedsættelse af arbejdstiden til halvdelen af fuld arbejdstid. I forbindelse med overgang til delpension følges delpensionsreglerne, hvorefter der er adgang til at sætte arbejdstiden helt ned til gennemsnitligt 12 timer pr. uge.

Tidsbegrænset eller 'indtil videre'

Hvis arbejdstidsnedsættelsen er bevilget for en tidsbegrænset periode, har man umiddelbart krav på at vende tilbage til fuldtidsansættelse ved periodens udløb. Hvis arbejdstidsnedsættelsen derimod ydes 'indtil videre', og man på et senere tidspunkt ønsker en forøgelse af sin arbejdstid eller overgå til fuldtidsbeskæftigelse, er det nødvendigt, at kommunalbestyrelsen imødekommer en ansøgning herom. Konsekvensen af en tidsubegrænset arbejdstidsnedsættelse kan derfor i yderste konsekvens være en livslang deltidsansættelse. For overenskomstansatte gælder dog, at man har fortrinsret til ledigblevne timer ved skolen, hvis arbejdstidsnedsættelsen ønskes ændret til en højere arbejdstid eller til fuldtid.

Beskæftigelsesgrad

Beskæftigelsesgraden angiver brøkdelen af en fuldtidsansats arbejdstimetal. For fuldtidsansatte lærere m.fl. er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 37 timer, svarende til 1924 timer om året. Ønsker man en arbejdstid på 20 klokketimer om ugen, bliver beskæftigelsesgraden således 20/37, svarende til 1040/1924. Fuldtidsansatte børnehaveklasselederes pligtige timetal er 1449 om året. Beskæftigelsesgraden for en deltidsansat børnehaveklasseleder fastsættes derfor som en brøkdel af 1449 timer.

Arbejdstiden

For deltidsansatte lærere sker fordelingen af arbejdet på U-tid, F-tid og Ø-tid på samme måde som for fuldtidsansatte lærere. En arbejdstidsnedsættelse behøver ikke nødvendigvis at betyde færre undervisningslektioner, idet arbejdstidsnedsættelsen også kan gennemføres ved en nedsættelse af øvrige arbejdsopgaver. Arbejdstidsnedsættelse har ikke indflydelse på timepuljen til klasselærere, hvorimod 70-timers puljen til uforudsete og uforudsigelige arbejdsopgaver kan nedsættes for en deltidsansat. Nedsættelsen af puljen kan dog være mindre end forholdsmæssig, idet der kan tages hensyn til, at mødeforberedelse kun i mindre omfang påvirkes af beskæftigelsesgraden.

I de tilfælde, hvor dage medregnes i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 timer for en fuldtidsansat - f.eks. F-dage og feriedage - medregnes de med et forholdsmæssigt timetal for deltidsansatte. En beskæftigelsesgrad på 20/37 betyder derfor, at f.eks. feriedage medregnes med 4 timer i arbejdstidsopgørelsen.

Løn og lønanciennitet

Når arbejdstiden nedsættes, nedsættes lønnen tilsvarende. En beskæftigelsesgrad på 20/37 betyder således, at der også kun udbetales 20/37 af lønnen for fuldtidsbeskæftigelse. Derimod optjenes der fuld lønanciennitet ved deltidsbeskæftigelse med mindst 15/37 af normal fuld tid. Ved en beskæftigelsesgrad på mindre end 15/37 optjenes lønanciennitet i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Pension

Pensionen berøres også af nedsættelse af arbejdstiden. Tjenestemænd optjener pensionsalder i forhold til beskæftigelsesgraden. En beskæftigelsesgrad på 20/37 betyder derfor, at der i løbet af ét år kun optjenes ca. 6 1/2 måneds pensionsalder. Størrelsen af indbetalingen til overenskomstansattes pensionsordning afhænger af lønnens størrelse. En nedsættelse af arbejdstiden har derfor den virkning, at pensionsindbetalingen formindskes med deraf følgende forringelse af den pension, der kan komme til udbetaling.

Tjenestefrihed uden løn Ansatte har efter ansøgning mulighed for at få bevilget tjenestefrihed uden løn, når det er foreneligt med tjenestens tarv. Også her gælder, at det er kommunalbestyrelsen, der - efter en konkret vurdering - beslutter, om en ansøgning om tjenestefrihed uden løn skal imødekommes eller afslås. Et afslag skal være begrundet og angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen. I perioder med tjenestefrihed uden løn, optjenes normalt ikke lønanciennitet - medmindre man i tjenestefrihedsperioden har anden ansættelse, der kan medregnes i lønancienniteten. Tjenestemænd optjener ikke pensionsalder, ligesom der for overenskomstansatte ikke indbetales pensionsbidrag i tjenestefrihedsperioden.

Særlige formål - særlige regler

En ansat har ikke noget egentligt krav på at få bevilget tjenestefrihed uden løn. Dog har tjenestemænd i den lukkede gruppe krav på at få bevilget tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål:

- hvis de udsendes til udlandet som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med udviklingslande,

- hvis de udsendes til udlandet for at gøre tjeneste ved internationale organisationer, som Danmark deltager i eller samarbejder med eller

- hvis de ansættes i Grønlands Hjemmestyre.

En tilsvarende ret til tjenestefrihed uden løn gælder for tjenestemænd i den lukkede gruppe, der følger deres ægtefælle i én af ovennævnte situationer. Det er muligt for kommunen at yde tjenestefrihed uden løn til disse nærmere afgrænsede formål også til overenskomstansatte. Tjenestefrihedsperioder til de nærmere afgrænsede formål medregnes i lønancienniteten.

For tjenestefrihed til organisationsarbejde og enkelte andre specielle formål gælder særlige regler.

Tilbage til jobbet

Ved tjenestefrihedsperiodens udløb har man krav på at kunne genindtræde i sin stilling, men ikke nødvendigvis ved den samme skole, som man arbejdede ved før tjenestefrihedsperioden.

Planlægningen af næste skoleår er i gang på mange skoler.

Foreningen orienterer derfor om