Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Overenskomstforhandlingerne samler kræfter til næste omgang i ringen. I sidste uge bankede fællesskabet fordelingen af pengene mellem organisationerne igennem. Nu sidder de efterfølgende problemer ved ringside og får den sidste afpudsning, mens de venter på gonggongen til næste runde.
Sygeplejerskerne har som bekendt accepteret fordelingen af pengene. Og det blev bestemt, hvor mange midler hver enkelt organisation kan bruge på sine specielle krav. Forhandlingerne om dem er først lige startet. For lærerne hedder topønskerne her en højere begyndelsesløn og en højere slutløn.
- Foruden forhandlingerne om de specielle krav bliver det næste at blive enige om rammen, det vil sige de generelle lønstigninger. Men det er svært, fordi staten samtidig forhandler deres ramme. Og staten og kommunernes økonomi hænger jo nøje sammen. Desuden kommer spørgsmålet om decentral løn og nye lønformer. Får vi ikke nye lønformer, fortsætter vi med en eller anden form for decentral løn. Det er der nok ingen tvivl om. Vores opgave er at skaffe en aftale, som er et skridt i den rigtige retning, det vil sige i nedadgående retning, siger DLF's formand Anni Herfort.
I medierne bliver Lærerforeningen ofte udråbt som passiv og handlingslammet. Senest i Ugebrevet Mandag Morgen, hvor DLF's ledelse fremhæves som et eksempel på en fagforening, som har svært ved at modernisere sin strategi, fordi medlemmerne ikke er med. Det mener Anni Herfort er en sandhed med modifikationer:
- Man skal huske, at lærerne igennem de seneste år har været igennem meget store omvæltninger: Overflytningen fra staten til kommunerne, den nye folkeskolelov, arbejdstidsaftalen og en begyndende overgang fra et tjenestemandssystem til et overenskomstsystem. De ændringer har berørt hver enkelt lærer dybt. Derfor er det rigtigt, at vi føler, at vi ikke har behov for de store ændringer nu, siger Anni Herfort.
- Men vi styrer jo ikke verden alene. Og man må konstatere, at andre organisationer har ønsket radikale ændringer i lønsystemet. Vi kan ikke sætte verden i stå. Og vi kan også godt få en god overenskomst på de betingelser. Vi har allerede haft stor indflydelse på forhandlingerne. Vi har været med til at præge rammeaftalen om nye lønformer, så den fungerer rimeligt, uanset om vi ender på nye lønformer eller ej. Vi har også sikret os en god del af puljemidlerne til vores specielle krav, siger Anni Herfort.hbj