Der er masser af træer, græs og fuglefløjt uden for vinduerne på Lyshøjskolen i Kolding. Både rundt om etplansbygningerne, hvor eleverne fra mellemtrinet og indskolingen holder til, og omkring udskolingens to etager lidt længere nede ad vejen. Eleverne, der løber rundt på skolens legeplads, hviner og råber ekstatiske i det lune vejr, og det er let at tænke, at skolen må være et rart sted at være.

Sådan er det bare ikke alle, der har det. Sidste år svarede knap 300 skoler på en rundspørge fra Folkeskolen. Den viste, at 46 procent af skolerne oplever en stigning af elever, som i længere perioder ikke dukker op til undervisning.

Den udfordring havde Lyshøjskolen også for to år siden. Enkelte elever havde faktisk ikke været i skole i over et år, fortæller lærer Mette Cramon Christoffersen. Eleverne døjer med mange forskellige problemer, som holder dem væk fra skolens matrikel, men noget er fælles:

”Der er en overskrift, der hedder angst, og en bekymring for ikke at kunne være i store fællesskaber samt en følelse af ikke at slå til”, siger Mette Cramon Christoffersen og tilføjer, at de fleste elever har en diagnose.

Hun kender eleverne godt. I 2022 blev hun ansat til at få eleverne med det allerhøjeste fravær tilbage i skole. Under coronanedlukningen oplevede skolens ledelse, at nogle børn trivedes godt med den digitale undervisning, og derfor fandt ledelsen midlerne til et projekt, hvor én enkelt lærer, med støtte fra ledelsen, skulle starte onlineundervisning op til elever med over tyve procents fravær.

Onlineundervisning

"Jeg føler mig lidt udenfor, når jeg ikke er der i alle timer”

”Jeg tænkte: Det kan jeg da sagtens”, fortæller Mette Cramon Christoffersen. Med 25 års erfaring som støttelærer og resurseperson i AKT-resursecentret (adfærd, kontakt, trivsel) på en anden skole i byen følte hun sig godt klædt på. Hun blev dog overrasket.

Skræddersyede forløb

Sammen med ledelsen udvalgte hun seks elever til forløbet. Alle eleverne var følelsesmæssigt pressede og temmelig skrøbelige på det tidspunkt, men fælles for dem var, at det var følelserne og ikke evnen til at lære, der spændte ben for deres skolegang, fortæller Mette Cramon Christoffersen.

”Elevernes faglige problemer opstår gennem fraværet. Eleverne er ikke kognitivt udfordrede, de er bare kommet bagefter i curriculum”, understreger hun.

Mette Cramon Christoffersen mødtes med elevernes stamlærere og fandt ud af, hvor langt de var i forhold til deres klasse i de forskellige fag. Sammen med eleverne og forældrene lagde hun så et skema for hver elev, som de kunne se sig selv starte ud med. Nogle begyndte at møde op i frikvarteret, én fik besøg derhjemme af sin lærer og et par klassekammerater, nogle deltog kun i deres favoritfag, og andre var det svært at få med på andet end onlineundervisning.

Men fælles for dem alle var, at de loggede ind til onlinelektionerne.

”Jeg havde jo hørt, at det var svært at holde eleverne til ilden, så jeg var overrasket over, at de faktisk kom til timerne. Der var ingen, der sagde nej tak”, siger Mette Cramon Christoffersen og tilføjer:

”Jeg var også overrasket over, hvor god kontakt man kan have til eleverne over en skærm. Også selv om der nogle gange ikke er billede på”, fortæller hun.

Hybrid undervisningsform

I ”Mettes onlineskole” kan der godt være to elever, der bliver undervist samtidig, men der er altid individuel undervisning på skemaet. Derudover er det forskelligt for hver enkelt elev, hvordan de bliver undervist.

Mette Cramon Christoffersen har et kontor, hvor der både er en tavle og et ekstra bord, så eleverne kan få eneundervisning på skolens matrikel uden at skulle være i klassen. Andre gange er hun med som støttelærer i timerne med de andre elever. Indsatsen er tænkt som en hybrid imellem virtuel og analog undervisning, der langsomt – efterhånden som elever er klar – skal tippe mere og mere i retning af det fysiske fremmøde.

Sådan er det dog ikke helt gået, erkender læreren: ”I starten troede vi, at vi skulle have eleverne helt tilbage i klassen”.

Men to ud af de seks elever, der havde det højeste fravær, viste sig at have behov for at komme på specialskole, én flyttede, fordi forældrene blev skilt, og én deltager stadig kun i ”onlineskole”, fordi kommunen vurderede, at det var det bedste skoletilbud, man kunne finde, fortæller hun. En enkelt elev, Alexander, deltager i dag på halvt skema i sin klasse og modtager derudover eneundervisning både på skærm og på skolen.

Selv om nogle elever er flyttet videre til et specialtilbud, har den virtuelle undervisning båret frugt.

”Specialskolerne er meget glade for, at eleverne faktisk har haft gang i skolearbejdet og er vant til at modtage undervisning, når de kommer over til dem. Der er jo også skolevægring på specialskoler”, siger Mette Cramon Christoffersen.

For eleverne betyder det meget at få opbygget den faglige selvtillid, at have noget at stå op til om morgenen og at kunne sige til sig selv og omverdenen, at de går i skole. Også selvom skolen er virtuel, forklarer hun.

Tid til forberedelse

Efterhånden som onlineskolens første elever, dem med allermest fravær, rykkede videre til et specialtilbud, blev der plads til elever med et begyndende fraværsproblem. Mette Cramon Christoffersen har som regel seks elever ad gangen i sin onlineskole, og i løbet af de to år har hun haft 10-12 elever igennem forløbet.

Som støttelærer og AKT-resurseperson er hun vant til at finde undervisningsmateriale, der passer til forskellige elevers niveau. Men med lige præcis denne her gruppe elever er forberedelsen en større mundfuld, end hun havde forestillet sig.

Gruppen spænder over elever fra 4. til 9. klasse, og det varierer meget, hvilket fagligt niveau hver enkelt elev ligger på i hvert enkelt fag. I de tilfælde, hvor eleverne er på niveau med klassen, sender faglærerne materiale og lektier til Mette Cramon Christoffersen, som hun gennemgår med eleverne. Men med de elever, der er længere bagud, må hun selv finde materialerne til onlineundervisningen, forklarer hun.

”På det fagfaglige har jeg været lidt udfordret, fordi jeg aldrig har undervist i dansk, og jeg har elever, der måske skal tage afgangseksamen til sommer”, fortæller Mette Cramon Christoffersen.

Hun understreger, at hun får god sparring og opbakning fra skolens ledelse, der blandt andet har fundet en dansklærer fra udskolingen, der hjælper med faglig sparring.

I dag har Lyshøjskolens onlineskole ændret karakter til at have en mere forebyggende effekt, og Kolding Kommune har for nylig besluttet at udbrede modellen til flere skoler.