Det er ofte svært at placere skylden et enkelt sted, men da det handler om relationer, er det noget, som man kan gøre noget ved, og som man derfor også bør gøre noget ved. Men hvad og hvordan?

Unge Pædagoger har udgivet et godt temanummer om mobning i folkeskolen med masser af praksis og analyser af metoder. Undervisningsministeriet har udgivet en vejledning med en såkaldt mobbenøgle, og så burde det vel være meget enkelt at bruge denne nøgle som det ultimative værktøj - eller hvad? Nej, konkluderer bidragyderne i temanummeret i Unge Pædagoger. Der er mere vildledning end vejledning i Dansk Center for UndervisningsMiljøs "Tryghed for alle". I alt fald advares der meget kraftigt mod at bruge det elektroniske spørgeskema, der ifølge temahæftet ikke kan rumme, at mobning opstår i fællesskab. Mobbenøglen anbefaler tilsyneladende alt for mange pædagogiske metoder, hvoraf det kun er to, der beskrives som direkte antimobbemetoder; nemlig mæglingsmetoden og klassemødemetoden. Her har det vist sig, at det er klassemødet, der er den langt mest effektive, idet den involverer hele klassen i at stoppe mobningen.

Meget af kritikken af "Mobbenøglen" går på, at anbefalingerne ikke foregår på et fagligt - psykologisk/pædagogisk - grundlag. Det er i det hele taget betænkeligt, at en statsinstitution går ud og lader alle metoder fremstå som lige gyldige. Hvad skal den enkelte lærer og skole så forholde sig til, og hvordan så træffe de kvalificerede valg - uden faglige analyser af og refleksioner over, hvordan forskellige pædagogiske metoder virker? Gennem praktiske og afprøvede forløb mod mobning ser vi gode eksempler på, hvordan det kan gøres i konkrete enkeltsager.

Mobbenøglen analyseres og problematiseres som redskab. Der gennemgås for øvrigt en tredje metode, anerkendende samtaler, på baggrund af de to anbefalede metoder i "Mobbenøglen", hvortil det konkluderes, at den mest holdbare metode er klassemødemetoden.

Unge Pædagogers hæfte kan passende være obligatorisk læsning til næste pædagogiske udviklingsmøde på din skole. Tal sammen om det, udarbejd en mobbepolitik - og hold så nogle gode forældreaftener - gerne fælles i årgange eller i aldersinddelte afdelinger: indskoling, mellemtrin og overbygning. Så kan der måske ske noget.