Tvinds 32 skoler opfylder ikke reglerne for statstilskud. Lovgivningen betinger, at der er tale om frie, selvstændige institutioner, og det er Tvind-skolerne ikke, konkluderer Undervisningsministeriet i en stor undersøgelse.

Konsekvensen er, at hvis Tvinds seks frie grundskoler, 13 efterskoler, syv folkehøjskoler og seks husholdnings- og håndarbejdsskoler ikke vikler sig ud af Tvind-koncernen, vil det samlede årlige statstilskud på 70 millioner kroner blive stoppet.

- Tvind skal bruge kræfterne på at drive skoler efter lovens ånd frem for at udnytte reglerne og bygge imperium, siger undervisningsminister Ole Vig Jensen, (Det Radikale Venstre), som er usædvanlig klar i sin kritik.

På baggrund af undersøgelsen fremsætter han et lovforslag, der strammer betingelserne for tilskud til fri- og efterskoler.

- Vi er villige til at drøfte sagen med Tvind-skolerne, men der skal ryddes helt op, siger Ole Vig Jensen.

Han er træt af de mange sager, der alt for længe har været omkring Tvind. I løbet af et år skal de have styr på forholdene.

- Problemet med Tvind er sammenblandingen af skolernes økonomi, administration og ledelse, siger Ole Vig Jensen.

For overordnet mål

Tvind-skolerne får årligt 70 millioner kroner i tilskud fra staten. Dertil kommer, hvad skolernes elever modtager af kommunale tilskud.

På papiret er de 32 skoler selvejende, frie og uafhængige og dermed tilskudsberettiget. Men i realiteten ligger mange af skolens aktiviteter langt fra, hvad der er skolernes opgave, konkluderer undersøgelsen.

Undersøgelsen af Tvind-skolernes selvstændighed kommer efter en sag Folkeskolen rejste i december 1994, da bladet påviste, at studerende ved Det Nødvendige Seminarium sandsynligvis fik ulovlige tilskud ved at melde sig på Den Rejsende Højskole. Faktisk gik de på Tvinds seminarium, der flere år forinden havde mistet statsstøtten og retten til at tilbyde en statsanerkendt læreruddannelse. Den sag er endnu ikke afsluttet.

Ministeriets undersøgelse bygger på en analyse af skolernes indbyrdes pengeforhold, husleje, administration, revision og bestyrelsesforhold, og på stort set alle punkter er der grund til at kritisere Tvind, mener man.

Tvind fastsætter centralt, hvad det skal koste at gå på en Tvind-skole, selv om det ifølge loven er hver enkelt skoles bestyrelse, der fastsætter elevbetalingens størrelse.

Skolepengene på Tvind-skolerne er betydeligt højere end på sammenlignelige skoler. Pointen er, at betalingen ikke er sat i forhold til de faktiske driftsomkostninger, og overskuddet ender i Skolesamvirket Tvinds fælleskasse. Undersøgelsen antager, at merbetalingen bruges til uddeling af fripladser i betydeligt omfang, hvilket betyder, at staten skal punge ud, da skolerne får tilskud per elev.

Med andre ord, så betales fripladserne, der sandsynligvis styres fra centralt hold, af de øvrige elever, samtidig med at Tvind-efterskolerne får flere elever, end de ellers havde fået. Den øvelse betyder, at Tvind-efterskolerne opnår større statstilskud.

De samme forhold gælder også Tvinds folkehøjskoler, og også på koncernens seks frie grundskoler deler Tvind gavmildt fripladser ud.

Skolepengene er på nogle af Tvinds friskoler også betydeligt større end andre friskoler.

Høje huslejer

Når det kommer til huslejen og ejerforholdene skiller Tvind sig ud fra såvel sammenlignelige skoleformer som lovens ånd. Mens langt de fleste fri- og efterskoler satser på at have så lave huslejeudgifter som muligt, er det ikke noget Tvind-skolerne tænker på.

Til gengæld passer det Den Selvejende Institution Fælleseje, der har til formål at erhverve og udleje ejendomme til (Tvinds) skoler på rimelige vilkår, ganske udmærket, at man på de 32 skoler ikke bekymrer sig om huslejens størrelse.

- Det er endnu en konstruktion, der flytter rundt med pengene på en måde, der viser, at Tvinds skoler ikke er selvstændige, frie skoler, siger Ole Vig Jensen.

Han læner sig op ad undersøgelsen, der klart peger på, at Tvind-skolerne ikke lejer deres bygninger på særligt favorable vilkår, og slet ikke når lejevilkårene tages i betragtning.

'. . . lejebetingelserne er et vægtigt indicium for, at lejekontrakten ikke er indgået mellem to uafhængige parter, som hver især søger at tilgodese egne, snævre økonomiske interesser, men at hele konstruktionen tjener et andet overordnet formål,' hedder det i undersøgelsen.

Det undrer også ministeriet, at skolerne, der er lejere, låner Fælleseje - altså udlejeren - penge, medmindre der er tale om en central styring. Og det er der efter ministeriets overbevisning:

'Der er derfor snarere tale om en huslejefordelingsnøgle iklædt en huslejekontrakstform, i realiteten ensidigt fastsat af en central styrelse.'

Af lejekontrakten fremgår det desuden, at den årlige husleje er fastsat for alle udlejede ejendomme under et, og at huslejen fordeles mellem skolerne afhængig af det antal elevpladser, der er aftalt for hver enkelt skole.

Skolerne er 'led i et styret fællesskab, hvis mål er at udnytte de samlede ressourcer, der primært kommer ind ved skolepenge og statstilskud, til at oprette og drive det størst mulige antal skoler, (. . .) hvis hovedformål ligger langt ud over almindelig skolevirksomhed,' lyder en af undersøgelsens konklusioner.

Manglende frihed

De 32 Tvind-skolers administration varetages i vid udstrækning af Skolesamvirket Tvind Forvaltningen, der har til opgave at stå for regnskabs- og administrationsopgaver for institutionerne under skolesamvirket.

De forhold giver problemer i forhold til revisionen, da det er revisor Erik Rømer Jensen, Odense, der er revisor for samtlige Tvind-virksomheder, der udlejer ejendomme, inventar og skibe til Tvind-skolerne. Forhold, der har været omtalt i Folkeskolen i marts 1995.

Efter ministerens mening kan én og samme revisor ikke give den enkelte skole og skolens bestyrelse den frie, objektive service og kontrol, som ministeriet - som tilskudsyder - har krav på.

På samme måde mener ministeren, at de enkelte skolers bestyrelser mangler frihed til at træffe selvstændige beslutninger:

'Bestyrelserne består af personer, der indordner sig under fællesskabets ideer og holdninger, herunder dets økonomiske politik.'

Det viser sig blandt andet ved, at mange af skolernes aktiviteter går ud på at samle penge ind til UFF (Ulandshjælp fra Folk til Folk), Humana eller beslægtede virksomheder, og det bekymrer Undervisningsministeriet, fordi det går ud over det egentlige skole-arbejde, nemlig at undervise eller modtage undervisning.

Sideaktiviteterne kan også have skattemæssige konsekvenser for Tvind, idet man så kan betragte skolerne som erhvervsdrivende institutioner. Det kan desuden få betydning for milliontilskuddene, da Undervisningsministeriet ikke yder tilskud til erhvervsdrivende virksomheder.

- Der er et tydeligt mønster i mange af Tvinds aktiviteter, og derfor skal forholdene bringes i orden, siger Ole Vig Jensen.

Han henviser også til, at udgifterne til lærerlønninger og undervisning er betydeligt lavere end på andre fri- og efterskoler uden for Tvind.

Ole Vig Jensen fremsætter derfor lovforslag, der præciserer, hvad frie skolers midler må bruges til. Desuden stilles der fremover større krav til bestyrelsernes uafhængighed, krav til skolernes huslejekontrakter og mulighed for at fjerne tilskuddet, hvis andre end skolens interesser tilgodeses. Endelig kan ministeren forlange revisoren udskiftet.

Folkeskolen har i fire dage forgæves forsøgt at få en kommentar fra Tvind-koncernens talsmand, Poul Jørgensen. Men til andre medier har han udtalt, at undersøgelsen viser, at Tvind ikke har gjort noget ulovligt. Poul Jørgensen er overbevist om, at Tvind sagtens kan indrette sig efter Undervisningsministeriets ønsker.-