Berufsverbot på dansk i Tyskland

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Skoleforening i Sydslesvig stod i mange år for det mest danske af alt. Men sådan er det ikke mere.

At foreningen ikke vil forhandle med danske fagforeninger er efterhånden en gammel nyhed. Men nu afskediger man også folk, hvis de ikke har den rette holdning.

Kontorfunktionær Iris Anders var ansat i Dansk Skoleforening i tre dage, før hun blev fyret. Årsag: Hun har af helt personlige årsager sine børn i en tysk skole, fortæller Radio Syd.

Hendes fagforening er ikke i tvivl om, at fyringen er ulovlig, men Dansk Skoleforening støttes fra Danmark. Peder Sønderby, som repræsenterer Danmarks Liberale Parti, Venstre, i Folketingets Sydslesvig udvalg, mener, at fyringen er i orden.

- Når forældre får løn fra den danske stat, er det kun naturligt, at de sender deres børn i dansk skole, mener han ifølge Ritzaus Bureau.

Iris Anders er dansk statsborger og har haft flere tillidshverv i det danske mindretal i Sydslesvig.