Gangene på Fanefjordskolen stråler af venlige farver. En kulørt stribe i ansigtshøjde bryder den hvide flade på væggene, og i aulaen præges de store endevægge af trekanter i lyse farver.

En folkeskole i moderne farver er et særsyn. Men selv om det blot er et par vintre siden, at Fanefjordskolen i Askeby på Møn blev malet, er der langtfra tale om en rig skole. Inde i klasseværelserne dukker de slidte farver op, formningslokalet er indrettet på aulaens teaterscene på ubestemt tid, og en tur i det snævre mørke rum med fælles udstyr og materialer afslører, at lokalet til natur/teknik kun fylder to små rulleborde.

Alligevel formår skolen at arbejde med kvalitetsudvikling. Siden begyndelsen for fem år siden har lærerstaben sammen med skolens ledelse og skolebestyrelsen forbedret skole-hjem samarbejdet, elevernes muligheder for udfoldelser i frikvartererne og samarbejdet mellem lærerne. De friske farver er også et resultat af kvalitetsudviklingen, fordi en øget forældrekontakt fik 20-25 til at være med til at male skolen.

- Farverne gør mig glad hver eneste morgen. Det er selvfølgelig en lille ting, men det viser, at kvalitetsudvikling fører til et bedre arbejdsmiljø, siger Lars Seerup, leder for skolens 18 lærere og 199 elever.

Tillidsrepræsentant, Carsten Larsen, er enig.

- Til daglig forholder vi os kun til vores egne klasser og nærmeste kolleger. Men det giver langt større tilfredshed at snakke om skolen sammen og diskutere, i hvilken retning den skal udvikle sig, siger han.

Lisbeth Poulsen har helt personligt mærket betydningen af kvalitetsudviklingen. Sidste år overvejede hun at stoppe som lærer på skolen, fordi hun havde voldsomme disciplinære problemer i sin klasse.

- Tidligere kunne vi ikke fortælle hinanden om den slags fiaskoer, men takket være vores tætte samarbejde om skolens udvikling turde jeg søge hjælp blandt mine kolleger. De bakkede mig op, så vi i fællesskab fik klassen til at fungere igen, fortæller Lisbeth Poulsen.

Afslappet mødeklima

Kvalitetsudviklingen på Fanefjordskolen begyndte med et fremtidsværksted for skolens lærere og bestyrelse. En konsulent udefra styrede dagen.

- Der var store holdningsmæssige spændinger blandt lærerne, så på vores møder reagerede de ofte stærkt følelsesmæssigt i stedet for konstruktivt. Det ville vi undgå på fremtidsværkstedet, fortæller skoleleder Lars Seerup.

- Gennem debatten om skolens udvikling har vi lært hinanden bedre at kende. Derfor kan vi lettere tackle konflikter i dag, og ved fælles arrangementer for hele skolen oplever vi ikke længere, at skeptiske lærere tager afstand fra det. Alle er med på, at projekterne er for elevernes bedste, siger skolelederen.

Lærer Anne-Grethe Nielsen føler, at hun er blevet mere bevidst om sin måde at arbejde på.

- Jeg kan fuldstændig overtage mine kollegers opgaver, hvis de ikke lige gør tingene på min måde. Nu kan jeg godt se, at det må være drønirriterende. Så det prøver jeg at lade være med. I stedet tilbyder jeg min hjælp. Så kan de selv afgøre, om de vil tage imod den, fortæller hun.

Alle blev glade

På fremtidsværkstedet så skolebestyrelsen, at lærerne havde mange flere ressourcer, end den havde forestillet sig, fordi lærerne spillede ud med konstruktiv kritik af deres arbejdsplads.

I overskriftsform fylder kritikken 12 A4-sider. Et par af dem lyder således: 'Materialer og meddelelser fra Amtscentralen burde ordnes bedre.' 'Forældrenes ressourcer bliver ikke brugt.' 'Grimme farver overalt.' 'For lidt pædagogisk debat mellem lærerne.' 'Vi tør ikke snakke højt om, at kolleger fungerer dårligt.' 'Hvorfor har vi kun én pædagogisk dag på en lørdag hvert tredje år?'

- Fremtidsværkstedet gjorde os alle sammen gladere, fordi vi så hinanden i helt andre roller end til hverdag. Det viste sig, at 'ham den kedelige' var smækfuld af sjov, siger tidligere formand for skolebestyrelsen, Uffe Groes.

- Samtidig fik folk luft for deres kritik. Rigtig mange pegede på de samme problemer, så alle kunne se, at kritikken ikke var tilfældig. Den ramte plet, fortsætter han.

En myte mindre

Skolen besluttede at opfylde ønsket om en årlig pædagogisk lørdag om kvalitetsudvikling, sååret efter startskuddet blev der udarbejdet forslag til forbedring af skole-hjem samarbejdet. Men i stedet for at lærere og skolebestyrelsen bestemte, hvad der skulle laves om, blev de enige om først at spørge forældrene, hvad de mente om skolen.

En stor del af lærerne var ikke meget for, at forældrene skulle vurdere om 'klasselæreren lytter til kritik og forslag uden at blive fornærmet' og 'klassens lærere erkender og retter uden videre eventuelle fejl'. - Det viste sig, at forældrene svarede positivt på spørgsmålene. Dermed fik vi aflivet myten om, at forældrene ikke kan lide lærerne, siger Uffe Groes.

- Det var vigtigt at få fjernet den barriere. Ellers kunne vi ikke tage fat i næste lag, nemlig de sociale problemer i klasserne, siger Uffe Groes og henviser til, at forældrenes svar afslørede, at rigtig mange elever var udsat for mobning. Det var lærerne slet ikke klar over.

Undersøgelsen viste også, at der var et udbredt ønske om at få eleverne med til forældremøder. Det havde lærerne ellers ikke praktiseret, men nu er det almindeligt. Også selv om der aldrig er taget en egentlig beslutning om det.

Indtil nu har man arbejdet uden præcise planer for, hvordan skolens målsætninger skal opfyldes.

- Vi har prøvet os frem uden at finde de vises sten. Men vi har lært en masse, så nu er vi modne til at lede mere målrettet efter dem, siger Lars Seerup.

Et chok for alle

Men for nylig har et flertal i kommunalbestyrelsen besluttet at ændre skolestrukturen.

Fanefjordskolen skal af med sin overbygning, og det er yderst tvivlsomt, om lærerne vil blive ved med at yde en stor indsats for at udvikle skolen.

-Ændringen kom som et chok for alle på Vestmøn, fordi politikerne tidligere havde besluttet at lukke en naboskole og gøre Fanefjordskolen til en af i alt tre skoler med overbygning. Derfor skulle skolen renoveres og udbygges for et millionbeløb, siger Lars Seerup.

- Men trods alt skal der fortsat være skole her i Askeby, så vi kan ikke stoppe arbejdet med at udvikle kvaliteten, bare fordi vi ikke bryder os om politikernes beslutning, siger han og erkender, at han får svært ved at motivere medarbejderne.

Henrik Stanek er freelancejournalist.