Unge vil ud af kammeraternes rollespil og væk fra forældrenes forventninger. De vil have luft og prøve noget andet, inden det videre uddannelsesforløb fortsætter.

Forklaringer på, hvorfor efterskolerne tiltrækker en tredjedel af unge på tiende klassetrin, er mange. Men unge fra Midtsjællands Ungdomsskole begrunder hovedsageligt deres valg med ønsket om luftforandring.

- Jeg trængte til en pause, og jeg var nok blevet skoletræt i gymnasiet, hvis jeg ikke var kommet væk, siger Rikke Mikkelsen.

Midtsjællands Ungdomsskole ligger i Ny Tolstrup mellem Roskilde og Ringsted.

I Ny Tolstrup er der intet skilt til skolen.

- Vi er ikke en institution, men et hjem, og derfor vil vi ikke have noget skilt, forklarer forstanderen Niels Jørgen Hansen.

Skolens bagland og bestyrelse er de kirkelige og frivillige organisationer på det meste af Sjælland.

- Vi står for en åben og glad kristen grundholdning. Vi vil gerne give de unge styrke og mod til at leve i en tid, hvor der ikke rigtigt er noget ved noget, og hvor mange unge føler, at der ikke er brug for dem, siger Niels Jørgen Hansen.

Mere opmærksomhed

Skolen har mange praktiske fag.

- Jeg gik tidligere på privatskole, og den var meget boglig. Derfor har jeg valgt en efterskole med mange praktiske fag, siger Johan Aagaard.

- Jeg trængte til at komme væk, siger Maja Demidowicz.

De snakker alle om det gode ved at bryde med normer og forventninger.

- Der er et langt større sammenhold i klassen, og man møder nye mennesker på en helt anden måde, fordi vi ikke kender hinanden, siger Jesper Nissen.

Hvad angår undervisningen, der er tilrettelagt, så man kan gå til den afsluttende prøve efter tiende klasse, så mener de ikke, der er den store forskel på måden at have tysk, engelsk eller matematik på.

- Men vi får mere opmærksomhed, fordi vi ikke er så mange i klassen. Vi får også opmærksomhed ud over tiden i klassen, fordi vi hele tiden er sammen. Og har vi irriteret en lærer i timen, kan man mærke det hele dagen, siger Johan Aagaard.

Langt de fleste har valgt Midtsjællands Ungdomsskole, fordi de kender nogen, der har gået der.

- Men også fordi den har en kristen grundholdning, siger Maja Demidowicz.

- Her er noget for alle og en god blanding af det boglige og det praktiske, siger Johan Aagaard, som har 41 timer om ugen.

- Og så har jeg valgt flere af mine gode fag fra, tilføjer han.

Mere end fadervor

Tilknytningen til det kirkelige Danmark er ikke noget, der har mærkbar betydning i hverdagen.

- Vi synger morgensang, beder fadervor og bordbøn, ellers er det ikke så anderledes, siger Jesper Nissen.

Siden starten for 35 år siden i en tidligere folkeskole, har man altid satset ligeligt på det boglige og det praktiske. At det tilsyneladende er en god kombination, vidner ventelisten på to år om.

- Vi kan tydeligt mærke et pres fra forældrenes side i forhold til det boglige. De vil gerne have mere af den traditionelle form for undervisning, siger Niels Jørgen Hansen.

Selv om forældrene, der ikke er repræsenteret i skolens bestyrelse, presser på, så kan skolen nemmere sige fra, vurderer forstanderen.

- De forventer simpelthen, at skolen har en holdning, og at den holdning bruges. På den måde ønsker de ikke at blande sig, siger Niels Jørgen Hansen.

For ham gælder det om at påvirke de unge holdningsmæssigt uden at ændre dem.

- Kunsten er at holde fast i vores skole, selv om forældrene for eksempel ønsker mere boglighed, siger forstanderen, der er daglig leder for 20 ansatte.

Reserveforældre

En anden af efterskolens styrker er, at lærerne er sammen med eleverne i stort set alle situationer. Til lærerjobbet er der bopælspligt, så det kræver, at man har lyst til at bo i en skolegård, som Niels Jørgen Hansen formulerer det.

I det ligger der også rollen som reserveforældre.

- På den måde forventer forældrene også, at vi stiller krav. De unge skal være med til at lave mad og gøre rent, men mange har tilsyneladende ikke været vant til at have den slags pligter derhjemme, selv om forældrene forventer, at vi forlanger den form for deltagelse, siger forstanderen.

Niels Jørgen Hansen mener, at valget af efterskole kun sjældent er en kritik af folkeskolen.

- Se på skolen som en arbejdsplads. Hvem kan ikke trænge til et skifte efter ti år samme sted. Det er forståeligt, at mange gerne vil væk fra de gamle roller og få et år, hvor man kan modnes, mener han.

Folkeskolens styreform står imidlertid i et vadested, der kan have afsmittende virkning på forældrenes og børnenes oplevelse af folkeskolen.

- Vi skal ikke spørge forældre eller bestyrelse om alt muligt, og lærerne kan med timers varsel lave skemaet om, fordi det er os på skolen, der tilrettelægger dagen, siger Niels Jørgen Hansen.-