Trafikkurser for begyndere og viderekomne
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Som noget nyt afholder Rådet for Sikker Trafik i år to færdselskurser - et for nye færdselskontaktlærere og et, som henvender sig til de erfarne færdselskontaktlærere. Fælles for kurserne er, at de ruster dig til at varetage din opgave som færdselskontaktlærer og giver dig den sidste nye viden og mulighed for at netværke med kolleger fra hele landet.
Kurserne afholdes 13.-14. september 2018 på Hotel Best Western i Fredericia. Kurset koster 2.400 kroner, hvilket dækker undervisning, materialer, overnatning på enkeltværelse, fuld forplejning og netværksmiddag.