Siden mellem den nepalesiske regering og landets maoistiske oprørsbevægelse nåede sin foreløbige kulmination for nylig, hvor så godt som alle landets offentlige og private skoler lukkede i en uge. Resultatet var, at 5,4 millioner skoleelever stod uden undervisning, og at lærere og skoleledere blev udsat for trusler på livet.

Det skete efter krav fra en studenterorganisation med tilknytning til The Communist Party of Nepal, CPN, som oprørsbevægelsen hedder.

Bevægelsen er utilfreds med meget i landets uddannelsessektor. Det vigtigste er, at den mener, at regeringen svigter princippet om, at skolegang er gratis. Officielt koster det ikke noget at sende et barn i skole, men i virkeligheden er der på de fleste offentlige skoler indført forældrebetaling, fordi skolerne ikke får penge til selv den mest nødtørftige vedligeholdelse og kun får dækket ganske få læreres løn af staten.

Dertil kommer, at et hastigt voksende antal private skoler kan tilbyde en meget bedre undervisning end de offentlige skoler. Resultatet kan ses, når eleverne afslutter deres skolegang. Procentuelt får langt færre elever fra de offentlige skoler en afsluttende eksamen.

CPN mener, at den sociale ulighed nedarves, og for at ændre på det kræver bevægelsen, at forældrebetalingen stoppes og leveres tilbage, og at privatskolerne gøres til statsfinansierede skoler.

Regeringen har svært ved at leve op til kravene, fordi der er et stort underskud på statsbudgettet. Statens indtægter udgør desuden kun cirka ti procent af bruttonationalproduktet.

Dertil kommer, at korruption og nepotisme overalt i statsapparatet og blandt politikerne i kombination med indre,magtkamp gør det vanskeligt for regeringen at manøvrere.

Trusler mod lærere

Der er uden tvivl både elever og lærere, der sympatiserer med CPN, men skolelukningen i december skete under trusler. Ifølge den vestligt orienterede avis, The Katmandu Post, følte mange lærere og skoleledere, at de af hensyn til deres sikkerhed blev nødt til at gå med i aktionen. De frygtede voldelige overfald, hvis ikke de lukkede deres skole, og de stolede ikke på regeringens løfter om beskyttelse.

'Livet er mere dyrebart end et job', som Krishna Bhakta Manandhar, der er skoleleder i Katmandu, sagde til avisen.

Når uddannelsessektoren i Nepal er i politisk fokus, hænger det sammen med CPN's ønske om at bruge lærerne og skolelederne til at skabe større social lighed. Dertil kommer, at bevægelsen er udsprunget i og i udpræget grad støttes af landets universitetsmiljøer. Det spiller også en rolle, at der er tradition for, at udnævnelse og afskedigelse af lærere er politisk bestemt. Lærerne fungerer derfor ofte som politiske kadrer og agitatorer i de lokale samfund.

Selvom maoisterne hidtil kun har haft magten i nogle landdistrikter i den midtvestlige del af Nepal, tyder skolelukningerne på, at de er ved at få større indflydelse i hele landet. Resultatet vil formentlig kunne mærkes i form af et stigende antal konfrontationer med regeringen, der netop har oprettet en bevæbnet politistyrke på 25.000 mand, der skal tage kampen op mod CPN.-Shankar Prasad Gautam og Jan Kaare er freelancejournalister

Læs mere på www.folkeskolen.dk