Lektiekrig i USA

Omfanget af lektier og skolegang er øget voldsomt i USA

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jo, Larnie Kaplan-Levenson ville gerne gå til sport efter en lang skoledag. Hun ville foretrække at kunne snakke med veninderne i stedet for at læse lektier sammen med dem: 'Og hvis det er dejligt vejr, vil jeg allerhelst tage en lang cykeltur', siger hun.

Men det tør hun ikke, tilføjer hun med et forsigtigt smil. Hun er bange for, at fritidsaktiviteter, som er en selvfølge for andre 13-årige piger i verden, skal gå ud over de daglige lektier.

'Nogle gange synes jeg, det er for hårdt: Du ved - hvis spisepausen bliver trukket fra, går jeg i skole seks timer om dagen. Og lærer og arbejder. Og når jeg så kommer hjem, skal jeg bruge mindst to timer på at genopfriske, hvad jeg har lært i skolen, og nogle gange lære nyt', siger hun.

Og Larnie Kaplan-Levenson fra Hommock-mellemskolen i Marmaroneck - en forstad til New York - er ikke ene om at føle, at der står skole på størstedelen af dagens skema. Helt ned til børnehaveniveau bliver der givet lektier for, femteklasseelever aflyser legedage, fordi de skal læse lektier, og aften efter aften sidder de bøjet over matematikopgaver, stile og studier af den amerikanske uafhængighedskrig. Selv om graden af lektier varierer voldsomt fra skoledistrikt til skoledistrikt og fra stat til stat, så er selve omfanget af skolegang og lektier i gennemsnit steget med næsten ni timer om ugen fra 1981 til den sidste opgørelse i 1997.

Kritikerne melder sig

Men nu begynder kritikerne at melde sig. Dels i form af skoledistrikter, der sætter begrænsninger og klare politikker på lektieområdet. Dels i form af eksperter, der sætter spørgsmålstegn ved, om børn egentlig bliver så pokkers meget klogere af at blive overvældet med lektier.

'Der er ingen sammenhæng mellem elevernes præstationer og omfanget af lektier. Faktisk er resultaterne af de test, som eleverne får, gået ned på nationalt plan de sidste ti år, samtidig med at lektieomfanget er gået op. Det viser undersøgelserne. Men ikke kun her - også i resten af verden er man gået nuts og sætter flere og flere test og standarder i værk og tror, at flere lektier hjælper på præstationerne, hvad de faktisk ikke gør', siger tilsynsførende i skoledistriktet Piscataway i New Jersey, Roland Bolandi.

Bolandi's skoledistrikt blev kendt i hele USA for nylig, da et enigt skolenævn satte begrænsninger på omfanget af hjemmearbejdet. Forældrenes klager over fire-fem timers daglige lektier - oven i en skoledag på syv timer - blev hørt. Fremover hedder det maksimalt en halv times lektier per dag til og med ottende klasse og to timer på high school-niveau. Ligeledes frarådes lektier i weekenden og i ferierne, for som den tilsynsførende siger: 'Børn har også brug for en pause fra skolen, ligesom de voksne har det fra arbejdet'.

For lidt fagligt udbytte

Eksperten inden for lektier i USA, professor Harris Cooper fra afdelingen for psykologi på Missouris universitet, siger, at lektier ikke hjælper på præstationerne, men alligevel bør de gives inden for visse tidsmæssige rammer.

Harris Cooper har sammenlignet de omkring 120 undersøgelser, der er foretaget i USA om tidsforbrug og effekt af lektier for den Nationale Videnskabs Fond, for at se om der er en rød tråd i undersøgelserne. Og det er der.

Lektier øger ikke børns præstationsevne fra 1.-5. klasse, de gør det en smule fra 6.-8. klasse, men først når eleverne når til high school-niveau, 9.-12. klasse, er der en tilsyneladende positiv effekt.

'Børn har ikke udviklet evnen til at få fagligt udbytte af lektier, før de når high school-niveau: De har ikke den nødvendige koncentrationsevne - især ikke i hjemmet - de ved ikke, hvordan de skal dele deres tid mellem lette og svære opgaver, eller hvordan de kan teste sig selv effektivt', siger han.

'Så hvis forældre og lærere forventer, at lektier uden for disse retningslinier resulterer i bedre resultater i prøver, bliver de skuffede', siger Harris Cooper.

Når han så alligevel anbefaler lektier for denne aldersgruppe på linie med den største amerikanske lærerorganisation NEA - National Education Association - med ti minutter dagligt per alderstrin, så børn i første klasse får ti minutters hjemmearbejde, mens børn i femte klasse får 50 minutters lektier for, så forklarer han det med de sideeffekter, som lektier giver: Børn får gode studievaner, de lærer, at læring ikke kun foregår på skolen, og samtidig giver lektier forældrene mulighed for at få indblik i, hvad deres børn lærer.

Ingen lærerskrupler

Larnie Kaplan-Levenson fra Hommocks mellemskole er ikke i tvivl om, at hun faktisk lærer mere, end hun ellers ville have gjort, fordi hun læser lektier - når der bare ikke bliver for mange af dem: 7'Jeg tror, at jeg klarer mig bedre i en test, hvis jeg kan bruge de flere informationer, jeg har fået gennem hjemmearbejdet', siger hun.

Og fra lærersiden på Hommock nikkes der ivrigt. Betty Repa, der underviser 8. klasse i samfundsfag, er overhovedet ikke i tvivl om, at børn lærer af lektier. Derfor har hun ingen skrupler overhovedet ved at give dem for i et omfang, der sammen med de øvrige lektier i gennemsnit er to timer per dag.

'Børnene kan stadig nå at dyrke sport eller andre aktiviteter indtil aftensmad og så læse lektier mellem klokken 19-21 om aftenen', siger hun, der af samme grund ikke giver meget for en beslutning som den, der er truffet i Piscataway om at begrænse omfanget af lektier. 'Andre skoledistrikter har forsøgt det, men er gået væk fra det igen', siger hun.

Betty Repa bruger lektier som et meget vigtigt redskab i undervisningen: 'Vort mål er, at eleverne bliver selvstændige. De skal lære selv. Og det sker ikke, hvis al undervisning foregår i et klasselokale', forklarer hun og mener, at lektier derudover udfylder to andre vigtige funktioner. Dels kan lektier betragtes som dele af en byggeblok, de skal sammen med undervisningen give en helhed, dels kan lektier bruges til at udnytte undervisningstiden bedre, så eleverne bruger tiden hjemme på at læse og tiden i skolen til at diskutere.

'Og endelig mener jeg, at lektier er med til at underbygge den viden, eleverne allerede har fået', siger Betty Repa, som har undervist i 21 år.

Dorthe Plechinger er freelancejournalist