Koncernen Danmark skal gøres konkurrencedygtig. Der er ingen tid at spilde, hvis Danmark skal hægte sig på den udvikling, som ofte får fællesbetegnelsen globalisering.

Det postulat er ofte blevet fremført. Stefan Hermann fra Aarhus Universitet har analyseret udviklingen, og hans overordnede budskab er, at der er brug for en mere nuanceret debat, især i forhold til folkeskolens rolle i udviklingen.

'Globalisering er efterhånden blevet det store dyr i åbenbaringen, der kan bruges til at legitimere alt. Så snart der bliver sagt globalisering, bliver der lyttet, og videre argumentation synes overflødig', siger Stefan Hermann.

Eleven er (for)bruger

Han understreger, at hans analyse ikke er, at globaliseringen ikke medfører ændringer, men at især mange politikere ikke har kunnet stå for fristelsen til at bruge globaliseringen som årsag til et hav af omlægninger af den offentlige sektor og af folkeskolen. Et eksempel på de organisatoriske omlægninger i folkeskolen er tendensen til, at elever og forældre bliver gjort til forbrugere og brugere af folkeskolen. Det kommer for eksempel til udtryk i henholdsvis det frie skolevalg og skolebestyrelserne.

'Konkurrence sker på et frit marked, og skolen er ikke en virksomhed, der sælger varer til forbrugere, som har betalt for ydelsen over skattebilletten. Folkeskolen skal være samfundets skole, og derfor skal indhold og formål være bestemt af politikerne, ikke af markedsmekanismerne. Forbrugermodellen betyder erfaringsmæssigt ulighed og polarisering', siger han.

Else Købstrup, Venstre, der er formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg, mener, at det er sundt med konkurrence mellem folkeskolen og de private skoler. Hun er dog ikke tilhænger af deciderede kvalitetsmålinger som metode til at styrke konkurrencen, men hun støtter et frit skolevalg, hvor forældre skal kunne vælge at sætte deres børn i privat skole frem for folkeskolen.

Det møder dog kraftig modstand hos den radikale undervisningsminister Margrethe Vestager.

'Jeg må advare mod mere konkurrence mellem skolerne. Kvalitetsmålinger kan højst bruges som udviklingsinstrument for den enkelte skole. Jeg er modstander af en national rangstige, hvor skolerne bliver placeret efter kvalitet', siger hun.

Stefan Hermann problematiserer ligeledes kvalitetsmålinger.

'Undervisning i folkeskolen er ikke en vare, der kan måles og vejes. Det er en proces, der afhænger af en række ting som for eksempel børnene, lærerne, undervisningsmidler, materialer, pladsforhold, politiske målsætninger og meget andet', siger han.

Satsning på uddannelse

Tendensen til konkurrence mellem skolerne forklarer forskellige samfundsaktører med henvisning til globaliseringen. I 'Folkeskolen år 2000' hedder det for eksempel, at globaliseringen og videnssamfundet vil skærpe behovet for livslang læring, og i Ugebrevet Mandag Morgen kan man ofte læse, at satsning på uddannelse og kompetenceudvikling er nødvendig for overlevelse i den benhårde, globale konkurrence. Men Hermann vurderer, at når politikere refererer til globaliseringen som årsag til omlægninger, er det i højere grad på grund af ønsket om økonomisk rationalisering. Folkeskolen er en af de institutioner, som er og vil blive hårdt ramt af omlægninger i velfærdsstaten. For eksempel er der siden starten af 1990'erne sket en yderligere bureaukratisering af lærernes arbejdsforhold, og skolerne er mere end nogensinde underlagt evalueringer og målinger. Han påpeger videre, at en mulig konsekvens af disse strategier er, at også skolens indhold bliver præget af økonomisk tænkning, der stiller skærpede krav til den enkeltes læring ud fra langfristede økonomiske hensyn og i mindre grad ud fra dannelsesfilosofiske overvejelser.

'Konsekvensen af den fortsatte satsning på viden og brede kompetencer som Danmarks våben i en global kamp er, at folkeskolen bliver en institution, som venligt, men bestemt, sørger for, at hver enkelt maksimerer sine kompetencer', siger Stefan Hermann, som mener, at 'folkeskolen er på vej væk fra at være et dannelsesprojekt til i højere grad at dyrke det enkelte individs kompetencer. I dag bliver pædagogik til management'.

Differentiering med skæv effekt

Else Købstrup beklager ikke udviklingen.

'Jeg går ind for undervisningsdifferentiering, så undervisningen tager afsæt i den enkelte elev', siger hun. Margrethe Vestager lægger vægt på at 'finde en balance mellem den enkelte elevs individuelle muligheder for udfordring og skolen som fællesskabets institution'.

Stefan Hermann ser undervisningsdifferentiering i et andet lys:

'Naturligvis er det vigtigt at finde en balance mellem det individuelle og det kollektive. Men det er tankevækkende, at undervisningsdifferentiering retfærdiggøres med henvisning til den enkelte elevspersonlige udvikling. Det er min vurdering, at prioriteringen favoriserer nogle elever frem for andre. Men min pointe er, at nogle børn - og det er typisk dem, som har mest med i bagagen hjemmefra - har de bedste forudsætninger for at profitere af den undervisningsform, og så vrides balancen mellem det kollektive og det individuelle, da det primært er de bedste, der udfordres'.

Totalitære undertoner

Det er ikke kun i folkeskolen, at man kan spore individualisering og fokus på udvikling af den enkeltes kompetencer. Den moderne folkeskoles udvikling er en del af en større omlægning af velfærdsstaten, der skal gøres til et 'servicecenter', som sigter på at gøre koncernen Danmark konkurrencedygtig, siger Hermann.

På sundhedsområdet skal hver enkelt borger i stigende omfang tage ansvar for sin egen sundhed, og i aktiveringspolitikken udarbejdes der personlige handleplaner, som kræver, at den enkelte er omstillingsdygtig. Hele tiden er man klar over, at man spiller en afgørende rolle for samfundets økonomiske vækst.

Også i private virksomheder er opmærksomheden vendt mod den stigende konkurrence og udvikling af kompetencer. Virksomhederne opgraderer næsten dagligt via efteruddannelse arbejdskraftens værdi. Og det stopper ikke her, siger Hermann.

'Fra politisk hold er der et underliggende ønske om, at familien danner det rette fundament for kompetenceudvikling og læring. Alle facetter af vores liv, fra foster til grav, bliver målt ud fra kompetenceudvikling', siger han, og realiseres strategierne, risikerer folkeskolen at tabe sin oprindelige idé om skolen som et dannelsesprojekt.

'Tidligere havde skolen undervisning og dannelse som hovedopgave. I dag er børnenes madpakke, deres sociale baggrund, følelser, identitet, sundhed og familieforhold blevet genstand for måling og overvågning. Det er en udvikling med totalitære undertoner. Og der er tale om en international tendens'.

Hvor langt tør man gå

Om undervisningsministerens ønsker om klarere mål for fagene og mere fokus på de såkaldt bløde kompetencer siger Stefan Hermann:

'Udviklingen er tankevækkende. Først fik vi en skolelov med et sandt mylder af mål. Og nu en prioritering af målene og et forsøg på at etablere standarder, der konkretiserer, hvordan de enkelte skoler opfylder lovens intentioner og målsætninger'.

'Siden læseundersøgelserne i starten af 1990'erne har vi set et øget fokus på de traditionelle faglige elementer. Samtidig sker der en markant vækst i prioriteringen af den 'alsidige personlige udvikling' og en lang række pædagogiske metoder er blevet udviklet med henblik på at konkretisere denne 'bløde' målsætning. Det nye er for så vidt ikke, at man søger at gøre målsætningerne klarere, men at der for alvor etableres trivselsmål og standarder for den alsidige personlige udvikling. På den måde bliver 'bløde' kompetencer til 'hårde' kompetencer, i og med de oversættes til noget kontant. Hermed kan man måle, evaluere og styre skolernes indsats, samtidig med at man sikrer en mere universel standard og dermed mindre forskellighed mellem skolerne'.

Det springende punkt er ikke blot en generel klargøring af CKF-målene (centrale kundskaber og færdigheder). Det er, hvor langt man tør gå i beskrivelsen og fastsættelsen af de 'bløde kompetencer', lyder hans vurdering.

'Kravet om personlig udvikling er ikke længere en del af en reformpædagogisk romantisk horisont eller socialt frigørende tænkning, men mere og mere en 'ny' faglighed, man tilstræber at måle, opdyrke og gøre til noget objektivt', siger Stefan Hermann.