Sex på Nettet - til børn og unge
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nå ja; men nu fangede jeg dig måske - faktisk drejer det sig om materiale til seksualoplysning, endda både til lærerne og eleverne.
Om lærervejledningen hedder det, at den starter der, hvor faghæftet slutter, mens elevmaterialet er en onlineversion af Sundhedsstyrelsens 'Føl dig frem'.
'Føl dig frem' findes også som en traditionel papirversion, der for eksempel kan lånes på amtscentrene for undervisning, så her er der også anledning til at hæve sig over jordsmonnet for at vurdere de to publiseringsformer mod hinanden og se på fordele og ulemper.
'Føl dig frem' består af 80 korte historier med navngivne unge, og historierne er lige så tidløse som dem i Bibelen. Der er jo heldigvis utroligt meget ved menneskelivet, som ny teknologi - eller gammel teknologi for den sags skyld - ikke grundlæggende har ændret på. Det tidløse ligger naturligvis i historiernes substans - nutid er der masser af, for Thomas kommer sammen med Lubna.
I papirudgaven har man overblik over historierne; i onlineversionen udvælger man historierne i et enkelt afkrydsningsskema efter tema og køn - og udskriver dem. Undervisningsmateriale on-demand.
Nu kan man jo tilbyde en del tillægsydelser på Nettet, som man ikke kan have i en bog, her i form af en 'brevkasse', hvor man kan stille anonyme spørgsmål og få svar. Det gælder selvsagt både elever og lærere!
Mere professionsrettet er der også et fagligt debatforum, hvor lærere kan udveksle ideer og erfaringer med kollegaer over hele landet - vedrørende seksualundervisning altså - og der kan stilles spørgsmål til fagligt kompetente vejledere.
www.sundhedsguiden.dkrummer meget andet stof - også undervisningsrelevant - men hvis du går direkte efter 'Føl dig frem', så findes den på adressen: www.sundhedsguiden.dk/fdf, mens lærervejledningen findes på: www.sundhedsguide/laerervejledning