Da Landbrugsministeriet for nogle år siden blev omdøbt til Fødevareministeriet, var det et signal om, at nu blev perspektivet flyttet fra landbrugsorganisationerne til forbrugerne.

Noget tilsvarende er ved at ske i Undervisningsministeriet, der forsøger at flytte fokus fra lærere og embedsfolk til skoleelever og studerende. Fra ansatte til (for)brugere.

Ét udslag af denne brugerorientering er ideen om en og samme fagforståelse i hele uddannelsessystemet, kaldet énstrengetheden.

Matematik, dansk, biologi, engelsk med videre skal således i fremtiden forstås på samme måde i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, så det bliver nemmere for eleven, den studerende, brugeren at glide igennem uddannelsessystemet fra 1. klasse i grundskolen til kandidateksamen på universitetet.

Et pilotprojekt er sat i gang, mange politiske forhandlinger og drøftelser venter forude.

Organisatorisk er der sket en mindre revolution i ministeriet. Det 'udvendige', det vil sige det bygningsmæssige og økonomiske, er blevet flyttet ud i den såkaldte Institutionsstyrelse.

Tilbage står det rent indholdsmæssige, Uddannelsesstyrelsen, der stadig er delt op i afdelinger for grundskole og ungdomsuddannelser med videre, men hækken er blevet lavere.

De seks afdelingsdirektører har nemlig oveni fået ansvar for såkaldte tværgående fokusområder, én hver.

'Vi skal hele tiden tænke eleven og den studerende ind - det er begrundelsen for den nye struktur og fokusområderne. Når det gælder fagene, men det kan også være på andre områder', siger chef for Uddannelsesstyrelsen, Ivan Sørensen.

'Vi tænker på vegne af elev og studerende og ikke på vegne af sektorerne, altså os ansatte. Vi er også meget vigtige, men det er trods alt af hensyn til elever og studerende, vi er her'.

På tværs af uddannelserne

Fokusområde et hedder Værdier og indhold.

'Den pågældende direktør har så den opgave på tværs igennem uddannelsessystemet at gøre sig overvejelser om indhold og værdier og være kritiker i forhold til ikke alene sit eget uddannelsesområde, men også kollegernes uddannelsesområder'.

Det er dette fokusområde, der med direktør for gymnasieafdelingen Jarl Damgaard i spidsen står for det énstrengede faglighedsprojekt.

'Fokusområde to, Rummelighed og sammenhæng, går igen på tværs af uddannelserne. Hvordan sikrer vi rummelighed? - at der er plads til alle, både de stærke og svage elever og studerende igennem uddannelsesforløbet? Og hvad betyder det konkret, når vi skal til at lave uddannelseslovgivning eller ændringer af forskellig art'.

'Og sammenhæng er utrolig vigtig. Det arbejder vi meget med lige nu. God vejledning inden for de forskellige uddannelser og også overgangene, som ofte er de svage led. Hvordan kan vi ved at tænke helhed på tværs være med til at gøre det endnu bedre end i dag'.

Det tredje fokusområde handler om Undervisnings- og prøveformer og undersøger i første omgang, hvad det er for nogle undervisnings- og prøveformer, der benyttes i forskellige sammenhænge forskellige steder i uddannelsessystemet.

'Hvis man har været vant til at arbejde med for eksempel projektarbejdsformen i de ældste klasser i folkeskolen, hvad så hvis man kommer til en ungdomsuddannelse, hvor det stort set er fremmed. Så er der ikke rigtig nogen sammenhæng i det'.

'Og er der stadig prøve- og eksamensformer i uddannelsessystemet, der er en afspejling af det, man havde i klosterskolerne i middelalderen? - altså at man burer folk inde i et lokale i tre eller seks timer, og så skal de kunne en hel masse udenad. Hvordan svarer det til de undervisningsformer, vi har i dag blandt andet med anvendelse af informationsteknologi'.

Hvad er en god lærer

Fjerde fokusområde hedder Undervisnings- og ledelseskompetence.

'Hvad er den gode lærer? Hvad er det, der skal være karakteristisk for lærerne på de enkelte uddannelsesområder, og hvordan skal vi strikke vores læreruddannelser sammen, så de kan honorere det, der er hensigten med de enkelte uddannelser, så vi imødekommer elever og studerende bedst muligt'.

Fokusområde fem er Kvalitet og tilsyn.

'Det er jo hele evalueringssiden af vores uddannelser, hvor det ikke kan hjælpe noget, at folkeskolen har et evalueringssyn og én måde at gå til det på, og de øvrige uddannelser har hvert sit syn'.

'Men kan vi lære noget af hinanden? Kan vi have nogle fælles grundbegreber, også når vi skal arbejde sammen med Danmarks Evalueringsinstitut, hvor selvevaluering jo er en vigtig del'.

'Og det samme med tilsyn - hvad betyder det? Er det sådan noget med, at der kommer tre mand ud og ser, om der er ren lysedug på bordet hos rektor? Eller hvad betyder det - altså hvordan kan man udøve et tilsyn, sådan at det har en virkelig indholdsmæssig effekt og ikke bare er et kasseeftersyn?'

Det sidste fokusområde handler om Intern administration og organisation i ministeriet, effektivisering, rationalisering og overensstemmelse mellem ressourcer og opgaver.

'Vi har lavet den nye struktur for at nedbryde de meget høje mure, der også var her i huset imellem de enkelte uddannelsesområder', fastslår Ivan Sørensen.

'For at få det vendt rundt og se det fra elevens og den studerendes side i stedet for at se det ensidigt fra uddannelsesområdernes side. Der har man det med at lukke sig om sig selv og ikke tænke så meget på, hvad der sker bagefter, når eleven eller den studerende har forladt én'.

Læs mere om fokusområderne på http://www.uvm.dk/gymnasie/almen/rektor/beretning00/1.htm

Vi skal hele tiden tænke eleven og den studerende ind - det er begrundelsen for den nye struktur