Historielærere eftersøges

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et hold lærerstuderende søger lærere, der har erfaringer med historieundervisningen i klasser med en eller flere elever med en anden baggrund end den danske.

De studerende har forgæves forsøgt at komme i kontakt med myndigheder, skoler og lærere for at få svar på en række spørgsmål. En leder sagde for eksempel: 'Sådan nogen overvejelser gør kvindelige lærere sig ikke'. Men det gør de studerende altså. Derfor efterlyser de nu lærere gennem Folkeskolen. Nogle af deres spørgsmål lyder: Hvordan kan man gøre Danmarks historie og lokalhistorie vedkommende for elever med en 'fremmed' baggrund? Hvordan griber man det identitetsudviklende aspekt an i forhold til de elever? Hvad betyder det, at nogle mennesker har et ensidigt historiesyn uden økonomiske, politiske eller sociale vinkler?

De studerende skal bruge oplysningerne i et eksamensprojekt. De kan kontaktes per mail eller brev: AnetteKaasing Hebsgaard@skolekom.dk, BirtheJensen14@skolekom.dk og Lise Dahl Christoffersen, 99.4, Hjørring Seminarium, Skolevangen 45, 9800 Hjørring.