Fag i krydsild

Skolefagene skal præciseres, men samtidig skal de nydefineres

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forvirringen er til at tage og føle på. Fagene i skolen skal på den ene side præciseres, har regeringen meldt ud, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Ministerielle embedsmænd har således siddet hele julen og skrevet udkast til nye læseplaner og CKF'er (centrale kundskaber og færdigheder) for dansk og matematik, og Margrethe Vestager fremlagde de dampende fotokopier for uddannelsesordførerne fra forligspartierne sidste tirsdag.

Ministeren og ordførerne skal holde møder ind over foråret, og de nye læseplaner skal virke fra næste skoleår. De andre fag følger efter næste år og næste år igen.

Samtidig er Undervisningsministeriet imidlertid gået i gang med at nydefinere selv samme fag fra top til tå. Hensigten er at trække en lige linie i dansk, matematik, biologi, engelsk med videre fra 1. klasse til universitetsspecialet.

'Så man ikke har én måde at behandle eksempelvis det matematiske på i folkeskolen, en anden på erhvervsuddannelserne, en tredje i de gymnasiale uddannelser og så videre', siger chef for Uddannelsesstyrelsen i Undervisningsministeriet, Ivan Sørensen.

Matematisk pilotprojekt

En arbejdsgruppe for matematikfaget er allerede blevet nedsat. Kommissorium består af ti spørgsmål, blandt andet 'hvilke matematiske kompetencer skal der være opbygget hos eleverne på de forskellige stadier af uddannelsessystemet?', 'hvordan sikrer man progression og sammenhæng i matematikundervisningen gennem hele uddannelsessystemet?', 'hvordan måler man matematisk kompetence', 'hvilket indhold skal der være i et tidssvarende matematikfag?'

Arbejdsgruppen har pilotprojektstatus. Siden skal de øvrige skolefag beskrives på tilsvarende vis - som én streng gennem hele uddannelsessystemet.

DLF er ikke repræsenteret. 'Det er folk uden kasketter', siger gruppens formand Mogens Niss, professor i matematisk didaktik ved Roskilde Universitetscenter. En ung folkeskolelærer er med, og en seminarielektor. Samt eksempelvis studiechef ved Københavns Universitet, Jakob Lange, og folk fra erhvervslivet.

Gruppen skal barsle med et arbejdspapir til jul, et halvt år efter at den nye læseplan og CKF for matematik er vedtaget og iværksat.

Mogens Niss lægger ikke skjul på sin irritation over inkonsekvensen i ministeriet og forudser en vis 'reformtræthed hos matematiklærerne i folkeskolen'.

Ivan Sørensen medgiver, at 'idealmodellen selvfølgelig havde været, at man først havde haft den grundlæggende analyse af eksempelvis matematikfaget gennem hele uddannelsessystemet, og så var man gået ind på de forskellige uddannelsesområder og havde set, hvordan man skulle justere'.

'Men der har været et behov for på folkeskoleområdet allerede på nuværende tidspunkt at gå ind og præcisere de eksisterende læseplaner og CKF'er, og det er så det, der sker', tilføjer styrelseschefen.

Stor forvirring

Forvirringen er ikke blevet mindre af, at undervisningsminister Margrethe Vestager på et pressemøde lige inden jul blandede læseplanspræciseringerne sammen med Mogens Niss-gruppens arbejde.

Har folkeskolen en anden matematikforståelse end gymnasiet?, sagde Margrethe Vestager ved den lejlighed og efterlyste en defineret matematikforståelse, der kunne trækkes gennem hele uddannelsessystemet som 'én streng'.

Regeringens begrundelse for tydeligere faglige mål i folkeskolen har primært været - og er stadig - hensynet til forældrene.

'Mange forældre har ikke et helt klart billede af, hvad hovedmålet og delmålene er for deres børns skolegang', siger den socialdemokratiske uddannelsesordfører Hans Peter Baadsgaard.

'Det gør dem usikre på, om skolen nu også lever op til sin opgave, og derfor vil vi gerne tydeliggøre målene, så de bedre kan se, hvad børnene skal kunne på forskellige trin'.

Er begrundelsen for den énstrengede fagopfattelse hensynet til aftagerne?

'Nej, ikke alene. Tankegangen er netop, at det ikke alene er sådan, at man begynder oppefra med de videregående uddannelser og siger, hvad skal man kunne dér, og så bryder man det ned til 1. klasse og siger, hvilke delelementer man skal kunne der, så man når ned til matematik i 1. klasse, og så klistrer man på opad', siger Ivan Sørensen.

'Selvfølgelig skulle det meget gerne hænge sådan sammen, at der bliver en progression og en udvikling, hvis man som elev og studerende bevæger sig op igennem uddannelserne, sådan at man kan bruge det, man har lært'.

'Men det er ikke alene en kravspecifikation. Det er et forsøg på virkelig at lytte til hinanden'.

'Man kan sige det på den måde, at når nu de praktiske forhold er sådan, at man går ind og præciserer i folkeskolen i første omgang, at så er det måske netop med til at give et forspring, når man så skal gå videre på strengen igennem uddannelserne'.

Matematik er et pilotprojekt, men alle skolefagene skal køres igennem den énstrengede mølle, understreger Ivan Sørensen.

Projektet tager afsæt i 'at bringe fagkonsulenterne sammen på tværs af uddannelserne. De skal så arbejde med faget sådan, at det ses fra en elevs og en studerendes side, så det tankemæssigt bliver det samme, han eller hun møder, når personen bevæger sig op igennem uddannelserne'.

Gymnasiet skal ikke bestemme

Formand for Danmarks Matematiklærerforening Lene Christensen fastslår, at folkeskolen er en bred grunduddannelse, der skal forberede eleverne bedst muligt til at foretage valg for deres videre uddannelse.

'Vi er nødt til at undervise meget bredt i folkeskolen, fordi eleverne skal så mange forskellige steder hen', siger Lene Christensen.

'Men det er fint at kikke på det og analysere, om der er nogle problemer, vi skal have løst. Men vi skal have dem løst i enighed, så det ikke er gymnasiet eller andre aftagere, der sætter dagsordenen for matematikfaget i folkeskolen'.

Præciseringen af folkeskolefagene skal gå hurtigt af hensyn til et kommende folketingsvalg, siger iagttagere, der også hævder, at opstramningerne skyldes en henstilling fra Finansministeriet. Processen blev imidlertid forsinket af fredsaftalen F2000.

Som noget nyt er hverken Kommunernes Landsforening (KL) eller DLF med i hverken den ene eller den anden arbejdsgruppe. Læseplansgruppen er en fortsættelse af fokuspunkt tre under F2000.

Dér kunne KL, Lærerforeningen og ministeriet imidlertid ikke blive enige, og nu er DLF og KL altså simpelt hen hægtet af. Embedsmændene bistås af eksperter fra Danmarks Pædagogiske Universitet og Syddansk Universitet.

'I Danmark har vi tradition for at foretage skolemæssige ændringer på grundlag af forsøg og erfaringer, men de her opstramninger er fra oven og nedefter inden for et meget følsomt område', siger Søren Koldstrup, uddannelsesordfører for Enhedslisten.

jvo

Læs mere om det matematiske pilotprojekt på http://imfufa.ruc.dk/kom/