Uanset hvor godt skolevejledere og klasselærere forbereder eleverne på et liv efter folkeskolen, så er det forældrene og primært mødrene, som har størst indflydelse på elevernes uddannelses- og erhvervsvalg.

Da skolevejleder Anton Bjerrum fra Troelskærskolen i Munkebo på Fyn for et par år siden modtog den besked fra en forsker, besluttede han sig for, at de vigtigste vejledere skulle have et kvalitetsløft. Han gik i gang med at forberede forældrekurser i ungdomsuddannelser.

- Det var min klare fornemmelse, at forældrenes viden om ungdomsuddannelser er fatalt lille. De ved stort set kun noget om deres egen uddannelse og så gymnasiet.

- Jeg har gennem mange år følt, at skolevejledere gjorde et godt stykke arbejde, men at vi alligevel ikke gjorde det godt nok. Når jeg får at vide, at det i virkeligheden er mor, som er den vigtigste vejleder, og samtidig ved, at hun ikke har de bedste forudsætninger, så må jeg forsøge at løse det, siger Anton Bjerrum.

Ud over at være skolevejleder er han ungdomsvejleder, skolekonsulent, foredragsholder, medejer af et firma, som udvikler undervisningsmaterialer for erhvervslivet til folkeskolens ældste klasser og indimellem er han også børnebogsforfatter.

Stor forældreinteresse

I den lille kommune ti kilometer nordøst for Odense troede børne- og kulturforvaltningen imidlertid ikke på ideen om forældrekurser. Det tog ikke modet fra Anton Bjerrum.

Han lavede en undersøgelse, hvor han henvendte sig til 100 forældre. 48 procent svarede, at de gerne ville bruge ti timer eller mere på at deltage i et kursus om ungdomsuddannelser. Det overbeviste kommunen om, at ideen var god nok. Og for kun 16 løntimer kunne kommunen prale af at gøre en ekstra indsats i forhold til skolevejledning.

I november 1996 satte de første 24 forældre sig på skolebænken for at høre om deres børns muligheder for uddannelse. Siden har endnu 24 deltaget i et tilsvarende kursus, mens 14 har deltaget på et fortsætterhold, som de selv havde opfordret Anton Bjerrum til at oprette.

- Jeg tror på, at vi via forældrene vil få eleverne til at fokusere tidligere på deres valg af uddannelse. Forældre og børn skal i princippet igennem det samme stof om ungdomsuddannelserne. På den måde bliver de ligeværdige sparringspartnere.

Aktiv hjælp

Kurserne strækker sig over fire lektioner a to timer. Via spillet 'Fod på facts' - som Anton Bjerrum selv har lavet - trækker forældrene nogle kort, hvor de skal svare på spørgsmål som: Hvor lang tid varer det at få en teknisk studentereksamen? På Dalum Tekniske Skole kan du vælge to retninger. Hvilke er det? Hvor mange tekniske skoler på Fyn udbyder første skoleperiode?

Målet er, at forældrene skal blive fortrolige med informationsmaterialer om ungdomsuddannelserne og dermed på længere sigt have mulighed for at hjælpe deres børn. Forældrene har også lært at søge oplysninger på computeren via Maxi-Due-programmet om job og uddannelse.

Spillet byder også på holdningskort. Her bliver forældrene bragt ud i nogle virkelighedsnære valgsituationer som for eksempel: Jeres søn vil gerne være struktør, og han har fortalt jer, at han gerne vil gå praktikvejen. Han har endnu ikke fundet en arbejdsgiver, der vil love ham en uddannelsesaftale. Hvordan vil du hjælpe din søn?

Der er to mulige holdninger: Han må lære at klare sig selv, han er jo snart voksen. Eller: For det første ved I ikke, hvad en struktør er, så I undersøger sagen og vil gerne hjælpe jeres søn med at finde en virksomhed, der vil ansætte ham, så han kan gå praktikvejen.

Til hvert holdningskort knytter sig nye valgmuligheder. Et kast med terningen afgør hvilke.

Handleplan for eget barn

En væsentlig del af kurset handler om, at forældrene først skal lave uddannelses- og handleplaner for to fiktive elever.

Med udgangspunkt i en snak med deres barn og klasselærerens vurdering af barnets standpunkt skal forældrene lave to forskellige planer. En, som bringer barnet frem til ønskeuddannelsen via den direkte vej gennem uddannelsessystemet, og en plan, som bringer barnet frem til samme uddannelse via et alternativt uddannelsesforløb.

- Den snak, som forældrene skal have med deres barn om dets fremtidsdrømme, bliver mere bevidst og alvorlig, fordi forældrene skal bruge den til noget konkret. Forældrene har været meget positive under kurserne, men det var noget mere tidskrævende for dem at lave planer for deres egne børn end for de fiktive elever, fortæller Anton Bjerrum, som også har hæftet sig ved en anden forskel.

- I de fiktive planer valgte adskillige forældre den Fri Ungdomsuddannelse fra 1995, hvor eleven selv sammensætter et uddannelsesforløb, som varer mellem to og tre år. Men da det kom til deres egne børn, var der kun en forælder, som valgte den Fri Ungdomsuddannelse, mens de andre valgte at satse på det kendte og traditionelle.

Anton Bjerrum har i samarbejde med samtlige klasselærere fra kommunens tre skoler udformet et koncept for uddannelses- og handleplaner for eleverne fra 7. til 10 klassetrin.

I forbindelse med at den nye bekendtgørelse om skolevejledning trådte i kraft i 1997, udsendte Undervisningsministeriet også uddannelses- og handleplaner til brug i folkeskolen. Men dem kunne Anton Bjerrum ikke bruge.

- De var den rene ynk, men nu har RUE (Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, redaktionen) lavet nogle, som er absolut udmærkede. Der er dog den væsentlige forskel, at vores handleplan involverer forældrene i og med, at de også skal skrive under på, at de har gennemgået planen med deres barn.

Svage elevers forældre

Undersøgelser peger på, at det er de fagligt svage elever, som mener, at de får mindst ud af skolevejledningen. Anton Bjerrum erkender, at han med sine forældrekurser heller ikke når ud til de svage elevers forældre, som måske har mest behov.

- Det er altid et problem i skolemæssig sammenhæng. Men det er min plan at få forældrekurserne indlagt som et obligatorisk tilbud på 7. og 8. klassetrin. Og hvis den lokale skolevejleder sammen med den enkelte klasselærer bliver ansvarlig for kurset, så tror jeg, at man også kunne få de svage elevers forældre overbevist om, at det er en god idé at deltage.

Lytter til drømme

Det er den enkelte kommune, der bestemmer, hvor mange timer der skal bruges til vejledning. I gennemsnit har Anton Bjerrum to timer til at vejlede en elev.

- Jeg mener, at det er for lidt tid. Jeg anstrenger mig meget for, at alle elever kommer i kontakt med mig. Under alle omstændigheder laver jeg et tjek på alle elever via deres handleplaner, som jeg har stående her i lokalet. Hvis jeg kan se, at en elevs overvejelser om fremtiden er tre stikord, så tager jeg fat i vedkommende.

- Hvis Peter kommer og siger, at han vil være elektriker, er det min pligt at spørge ham, hvorfor han vil være det. Hvis svaret er, at det er fordi, han har været i praktik som elektriker, eller fordi hans onkel er elektriker, så er det ikke svar nok.

- Jeg beder Peter om at drømme omkostningsfrit og komme med en liste over drømmejobbene. Det kan være alt lige fra konge, læge til buschauffør og brandmand. Ved næste vejledning beder jeg ham om at slette fem drømmejob og forklare mig hvorfor. Det kræver, at han undersøger uddannelseskravene.

- Min pointe er, at eleverne skal vide, hvorfor de vælger, som de gør. Det er fint nok, at Peter vil være elektriker, men det kan også være, at en uddannelse som plastoperatør rummer nogle af de samme arbejdsfunktioner, som Peter drømte om i elektrikerjobbet. Og det samme gælder for de elever, der vælger gymnasiet. De skal vide, hvorfor de sidder der. Når de ved det, er risikoen for, at de kommer ud med en ubrugelig studentereksamen, mindre.

- Det nytter ikke noget, at man som vejleder kategoriserer flertallet af elever som 'afklarede', blot fordi de siger, at de vil på teknisk skole eller på gymnasiet. Man skal virkelig lytte sig ind til deres drømme og bruge sin faglige indsigt.

Det vigtige valg

Senest den 15. marts skal de unge, som forlader folkeskolen, beslutte sig for, hvad de vil bruge deres nærmeste fremtid til. På baggrund af blandt andet råd fra deres forældre og skolevejleder skal de sætte et kryds i det såkaldte samordningsskema for ungdomsuddannelser.

Flere undersøgelser peger på, at eleverne først og fremmest taler med deres forældre om deres fremtidsplaner. Spørgsmålet er, om der generelt er behov for en forstærket og målrettet indsats over for forældrene, så de bliver bedre til at vejlede deres børn.

I Undervisningsministeriet er der ingen planer om at gøre forældrekurser i ungdomsuddannelser til obligatoriske tilbud i de enkelte kommuner. Fagkonsulent i Undervisningsministeriet Erik Gaardhøje siger:

- Det er vigtigt at oparbejde en forældreviden, hvad den nye bekendtgørelse om skolevejledning også lægger op til. I løbet af året udgiver ministeriet et temahæfte om vejledning, og da vil forældrevejledning og forældreorientering blive et væsentligt afsnit.

Skolevejledere

på banen

Med den nye bekendtgørelse om folkeskolens skolevejledning, som trådte i kraft den 1. august 1997, er det obligatorisk, at alle elever, inden de forlader folkeskolen, skal lave en personlig uddannelses- og handleplan. Allerede fra 6. klassetrin skal eleverne arbejde målrettet med deres planer for fremtiden. Bekendtgørelsen afløser det over 20 år gamle 'Cirkulære om skolevejledere i folkeskolen' fra 1976.

Bekendtgørelsen lægger i det hele taget op til, at folkeskolens 1600 skolevejledere kommer mere på banen og bliver ligeværdig med klasselæreren, mens vejlederen ifølge det gamle cirkulære fra sidelinien primært skulle 'bistå' klasselæreren.