Efter endt læsning af BUPL's (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk) pjece 'En ny skolestart' står man tilbage med spørgsmålet: Hvad handler det her egentlig om?

Kort fortalt foreslår BUPL en heldagsskole for 0.-3. skoleår, hvor pædagoger og lærere fælles har ansvaret for undervisning, leg og udviklende aktiviteter - det vil sige, hvor pædagoger fra skolefritidsordningen underviser op til 3. klasse med, og hvor lærere også arbejder i skolefritidsordningen. Den pædagogiske grundtanke er, at børn udvikler sig gennem leg og læring. 'Det handler nemlig om at fastholde et syn på læring og på læreprocessen, som sætter barnet i centrum - som tager barnets perspektiv, det vil sige beror på, om barnet finder det meningsfuldt og sjovt' (side 15).

Jeg deler ikke heldagsskoletankerne. Billedet af børn i skole fra klokken 8 til 16 i idelig lykke blandt pædagoger og lærere, som fælles har tilrettelagt leg og læring fra morgen til aften, tror jeg ikke er svaret på aktuelle problemer og ønsker. Desuden er der jo det problem, som BUPL overser, at ikke alle børn går i skolefritidsordning. Mange børn har desuden fritidsaktiviteter i musikskole og andre steder.

Børn har efter min opfattelse krav på at vide, hvornår 'undervisningspligten' for en dag ophører, og hvornår fritiden indtræder - og kan tilbringes eksempelvis i en fritidsordning.

Inden for pædagogik er der to ekstreme opfattelser: det, som er blevet kaldt 'tankpasser-pædagogik' og 'drivhus-pædagogik', hvor børn opfattes som planter, der vokser og gror under de rette betingelser. Ingen af de nævnte ekstremer burde være gangbar pædagogik i dag. Som de danske sociale forhold er i dag, ville der blive tale om et gigantisk svigt, hvis alle børn kun skulle beskæftige sig med, hvad de umiddelbart synes er meningsfyldt og sjovt. Det at lære at læse, regne, skrive med mere er ikke altid kun 'sjovt', men kræver også indimellem - for nogle mere end andre - en alvorlig arbejdsindsats.

Hvis det forholder sig sådan, som det også bliver nævnt i pjecen, 'der er ikke en særlig stærk tradition inden for småbørnspædagogikken for målrettet at arbejde med børns kognitive udvikling, endsige inddrage bogstaver, læsning og skriftsproget som en bevidst del af læreprocesserne' (side 14), virker det paradoksalt med de øgede krav til blandt andet læseindlæringen (et af Kommunernes Landsforenings, DLF's og Undervisningsministeriets fokuspunkter), at der foreslås flere pædagoger i indskolingen.

Faktisk er der fra BUPL's side tale om bad timing. For søgelyset rettes i stigende grad mod indsatsen de første seks leveår. Flere og flere kommuner bevilger flere timer i indskolingsårene - det giver BUPL problemer med at skabe fuldtidsstillinger for sine skolefritidsordningsmedlemmer. Men det problem løses ikke ved at gå på grænserov hos lærerne camoufleret som idyllisk heldagsskole.

Carsten Larsen

Askeby

Forkortet af redaktionen