Stort set alle lærere i Grønland underviser langt mere end de 27 timer, som et normalt skema består af. De fleste læser tre ekstra timer om ugen, men i områder med særlig stor lærermangel har hver lærer helt op til 11 ekstra timer om ugen. De underviser altså i 38 timer hver uge skoleåret rundt.

- Det er virkelig hårdt at undervise i ekstra timer år efter år, men vi er nødt til det. Vores grundløn er så lav, at vi ikke kan leve af den, siger Aase Lauritsen, der har været lærer på tre forskellige skoler i Grønland siden 1981. I dag underviser hun på en skole med 600 elever i Nuuk.

- Ud over selve undervisningen skal vi naturligvis forberede os til timerne, rette ekstraopgaver og gå til flere møder med kolleger og forældre på grund af overtimerne. Så det meste af vores tid går med arbejde, siger Aase Lauritsen og tilføjer, at det ikke er usædvanligt, at en arbejdsdag strækker sig over 12 timer.

- Hvis jeg har en bunke stile, som jeg skal rette i weekenden ved siden af den øvrige forberedelse, så ved jeg, at jeg kun lige når at læse avisen. Vi har i det hele taget ikke ret meget fritid, siger Aase Lauritsen. Hun er ved at miste glæden ved at undervise og ved at være sammen med eleverne, fordi hun altid er så træt.

- Det er synd for børnene, men jeg har ikke overskud til ret meget af det, der skal gøre det sjovt at gå i skole. Tidligere lavede jeg meget dramatik i de enkelte klasser, så eleverne blev sprogligt aktive på en helt anden måde end til hverdag. Nu sidder vi bare med blyanten i hånden, fordi jeg er ved at blive slidt op af alt det arbejde, siger Aase Lauritsen.

Uden at blive værdsat

Alligevel har Aase Lauritsen netop sagt ja til at samlæse to klasser, som skal til afsluttende prøve til sommer. Den ene klasse har hun aldrig haft før, i den anden har hun kun kendt eleverne i halvandet år, så der venter hende en stor opgave.

- Jeg sagde ja, fordi vores skole skal fungere. Hvis ikke jeg og de andre lærere tager ekstra undervisning, får eleverne fri, og så farer og flyver de rundt på gangene. Det giver uro på hele skolen, mens det står på, og det gør det svært at få eleverne til at falde ned i timen efter, siger Aase Lauritsen.

I sidste skoleår førte hun også en ekstra klasse til prøve. Men nu mener hun, at lærernes kamp for bedre løn er spidset så meget til, at det skal være slut med at lege flinkeskole.

- Vi vil gerne være med til at få undervisningen til at fungere i Grønland. Men vi vil ikke længere acceptere omlægninger af vores skemaer uden at blive værdsat, siger Aase Lauritsen.

Hun er godt klar over, at mange vil have svært ved at undvære pengene fra de ekstra timer. Grundlønnen for en nyuddannet lærer er på 12.800 kroner med en slutløn på 16.800 kroner, men mens skatten svarer til den danske, ligger priserne langt over niveauet i Danmark. Derfor kan lærerne ikke få grundlønnen til at slå til.

- Omvendt har vi ikke råd til at blive ved med at være flinke. Hvis vi ikke kan leve af vores arbejde, kan vi heller ikke forvente at blive taget alvorligt. Konsekvensen er, at danske lærere vil rejse tilbage til Danmark i stort tal, mens andre vil søge over i bedre betalte stillinger i Grønland, siger Aase Lauritsen.

På den måde

Kort før jul blev Grønlands Lærerforening, GLF, ekskluderet af den centrale forhandlingsorganisation for tjenestemænd, NAK, hvorefter NAK sagde ja til det overenskomstresultat, som lærerne stemte massivt nej til i foråret 1997.

Efter eksklusionen bad GLF om selv at få lov at forhandle løn og arbejdsvilkår for lærerne på Grønland, men det afviste Landsstyret i sidste uge.

Tilsammen har det fået Aase Lauritsen til kraftigt at overveje at forlade Grønland, før hun ellers havde tænkt sig det.

- Jeg har været utrolig glad for at være i Grønland. Når man først falder for naturen, er det svært at komme væk. Men hvis vi skal behandles på den måde, som NAK og Landsstyret gør i øjeblikket, så har jeg ikke meget lyst til at blive her, siger Aase Lauritsen.

Hun har dog ikke købt billetten sydpå endnu. Hun håber, et pres fra Danmarks Lærerforening kan sikre hende bedre løn og arbejdsvilkår.

- Selv om det kan blive en lang kamp, må vi ikke bøje nakken, fordi andre bruger udemokratiske spilleregler imod os. Vores forening repræsenterer trods alt langt de fleste lærere i Grønland. Derfor er det dejligt, at vi bliver bakket op med en blokade fra Danmark, siger Aase Lauritsen, der også mener, at lærerne i Grønland skal gå med i front, hvis det skal lykkes at overbevise Landsstyret om, at GLF skal have forhandlingsretten.

- Vi er nødt til at læse de tre ekstra timer om ugen indtil sommerferien, for det har vi skrevet under på. Men her i Nuuk siger vi, at vi ikke læser spor mere. Det er nok til, at folkeskolen må lukke for mange valgtilbud til eleverne. Det vil forældrene reagere på, siger Aase Lauritsen.

Glad for blokade

Også Sivso Dorph underviser 30 timer om ugen. Han er lærer i Ilulissat, og han føler også et stort arbejdspres. Derfor er han enig i, at lærerne skal nægte at tage overtimer.

- Det vil gøre lærermanglen ekstrem. Alene på min skole deles vi 52 lærere om seks stillinger ud over vores egne, siger Sivso Dorph, der er fuldstændig udkørt, når han kommer hjem og skal forberede sig til næste dag.

- Det ender altid med, at jeg forbereder mig halvt om halvt. Det er meget stressende, for jeg er utilfreds med mig selv, når jeg ikke gør mit arbejde som lærer godt nok. Sådan er jeg ikke den eneste, der har det. Vi har for eksempel ikke ret mange pædagogiske udviklingsarbejder i Grønland, for vi har ikke kræfter til det. Derfor er det uhørt, at Landsstyret ikke vil høre på os i den her sag, siger Sivso Dorph, der er grønlænder.

Trods de vanskelige vilkår fortsætter han som lærer.

- Jeg holder trods alt af at være lærer. Det er min profession. Så må det vise sig, hvor længe jeg kan holde til arbejdsbyrden, for kravene til os øges hele tiden. Så det er ikke særlig rart, at vi ikke kan gøre noget ved de betingelser, vi arbejder under, siger Sivso Dorph.

Også han hilser blokaden fra Danmarks Lærerforening velkommen.

- Den vil gøre det meget synligt for hele Grønland, hvor stor manglen på lærere reelt er. Landsstyret oplyser hele tiden et for lavt tal, fordi de ikke tæller de stillinger med, som vi læser, siger Sivso Dorph.stan