Om kort tid slår Grønland et halvt hundrede lærerstillinger op. Men medlemmer af Danmarks Lærerforening, DLF, må ikke søge arbejdet. DLF vil nemlig have lærerne i Grønland over på overenskomst, og det har Landsstyret afslået.

- Nu er vi nødt til at lægge pres på Landsstyret, siger Tom Egholm, der er næstformand i DLF.

Hovedstyrelsen sendte den 19. december sidste år en henvendelse til Landsstyret om at få en fremtidig overenskomstansættelse, og fredag i sidste uge besluttede man at iværksætte en blokade, hvis man ikke fik ønsket opfyldt.

Blokaden sættes i værk tids nok til, at den kan forhindre Grønland i at få de 50-60 nye lærere, som hjemmestyret traditionelt søger efter ved denne tid.

Stort set alle lærere i Grønland har givet tilsagn om at læse mindst tre overtimer om ugen. Man kan forestille sig, at medlemmerne af GLF, Grønlands Lærerforening, siger deres tilsagn op for ikke at underminere blokaden. I dag har lærerne i Grønland så mange overtimer, at det svarer til cirka 100 stillinger.

Et kampskridt

Lærerne i Grønland er tjenestemænd, så formanden for GLF, Claus Jochimsen, er forsigtig med at opfordre sine medlemmer til at sige deres individuelle tilsagnsaftaler op. Det skal ellers ske med udgangen af denne måned, hvis de skal nå at være hævet til det nye skoleår.

- Som tjenestemænd må vi ikke aktionere, så spørgsmålet er, om det vil blive opfattet som et kollektivt kampskridt, siger Claus Jochimsen.

Sekretariatschef Max Haugaard fra Lærernes Centralorganisation, LC, ønsker ikke at kommentere konflikten, som LC ikke er part i. Men han siger dog, at han er enig i, at det kan tolkes som et kampskridt, hvis alle siger deres aftaler op. Men da GLF ikke længere er medlem af tjenestemændenes centrale forhandlingsorganisation, NAK, er foreningen ikke underlagt tjenestemandsretten.

Lærerforeningens blokade mod Grønland kommer kort efter, at GLF blev ekskluderet af NAK, der er tjenestemændenes centrale forhandlingsorganisation på Grønland. Følgen blev, at Landsstyret ikke vil forhandle løn og arbejdsvilkår med GLF for de tjenestemandsansatte lærere.

- Vi er nødt til at kræve, at de kommende lærere, der er medlemmer hos os, bliver ansat på andre og bedre vilkår. Det skal ske ved overenskomstansættelse, hvilket tidligere har vist sig rigtigt, siger næstformand Tom Egholm fra DLF og tilføjer, at blokaden i sig selv ikke skaffer de nuværende lærere i Grønland mere i løn.

- Men når først politikerne i Landsstyret finder ud af, at de ikke kan se hen over hovedet på os, så kan forhandlingerne føre til et resultat, som også gavner lærerne i Grønland, siger Tom Egholm, der regner med, at de øvrige lærerorganisationer tilslutter sig blokaden.

- Vi kan kun få medbestemmelse på lærernes løn og arbejdsforhold ved at få lærerne over på en overenskomst, siger Tom Egholm.

- Mange danske lærere kommer fra en overenskomst, og de skal tilbage til en overenskomst. Så det er helt nødvendigt, at de er ansat på en, mens de er i Grønland.

Et flot svar

Jochimsen forstår godt, at DLF vil iværksætte en blokade mod Grønland.

- Vi kan hverken nedlægge arbejdet eller holde faglige møder i arbejdstiden. Derfor er vi underlagt politikernes forgodtbefindende, og de har sagt nej til, at vi kan blive anerkendt som central organisation og selv lave en hovedaftale, siger Claus Jochimsen.

I afslaget henviser de til, at Landsstyret allerede har givet forhandlingsretten til én organisation, nemlig NAK, som tæller den anden meget mindre grønlandske fagforening for lærere, IK, blandt sine medlemmer. Derudover afgør politikerne i Landsstyret selv, hvem de vil forhandle med.

- Landsstyret vil ikke tage stilling til os som forhandlingsorganisation lige nu, fordi de har en anden at forhandle med, nemlig NAK. Det er et rigtigt flot svar, for så har de ikke sagt nej til, at vi på et tidspunkt kan få forhandlingsretten. Men de har sagt nej alligevel, siger Claus Jochimsen, der nu vil vurdere, hvilken vej GLF skal gå for at få forhandlingsretten.

- Vi har organisationsfrihed i Grønland, og da vi repræsenterer langt de fleste lærere, bliver Landsstyret nødt til at give os forhandlingsretten, siger Claus Jochimsen.

Tom Egholm forudser, at Landsstyret også vil bruge den anden fagforening, IK, som argument i sit svar til DLF.

- Politikerne vil sikkert forsøge at spille lærerne ud mod hinanden og udnytte den splittelse, som er opstået ved, at IK har været med til at ekskludere GLF af NAK. Men det skal de ikke regne med at få lærere til Grønland af. Det vil kun ske, hvis de laver en aftale med os, siger Tom Egholm.

Henrik Stanek er freelancejournalist