Helge Vreim og Kirsten Idland er glade for deres hverv. De har netop fået det forlænget i tre år, og samtidig har de fået et godt grundlag for at udføre det.

Den norske lærerforening, Norsk Lærerlag, vedtog for en måned siden et papir om foreningens politik på skolelederområdet, og som genvalgt formand og næstformand for lærerlagets afdeling for skoleledere kan de to bruge papiret som pejlemærke for deres arbejde.

- Skoleledernes placering i organisationen er ikke et statisk anliggende. Den vil hele tiden blive taget op til vurdering. Derfor er det vigtigt, at vi har et papir, der slår fast, hvordan foreningens politik er på området, siger næstformand Kirsten Idland. Og formanden, Helge Vreim, tilføjer:

- Det helt afgørende er, at skolelederne og lærerne er i stand til at udvikle fælles standpunkter i forhold til lærerrollen og skolelederrollen.

Det nye policypapir er udtryk for, at det godt kan lade sig gøre. Skolelederne har en særlig afdeling i Norsk Lærerlag. Den har en betydelig grad af selvstændighed med egne tillidsrepræsentanter på kommune- og landsplan. Afdelingen tager sig blandt andet af udvikling af skoleledernes uddannelse og kompetence samt af at levere den fagforeningsmæssige service, de har behov for.

Find balancen

Afdelingsstrukturen er på den ene side udtryk for, at man mener, at forskellen på skoleledere og lærere betyder noget, og at man på den anden side gerne vil undgå, at den giver anledning til konflikter.

- For at få strukturen til at fungere kræver det, at begge parter forsøger at finde en balance mellem egne og de andres standpunkter. Det er lykkedes i stort omfang i de tre år, hvor vi har haft den nuværende grad af selvstændighed. Modellen har ikke givet konflikter, men har været med til at løse dem, der er dukket op. Vi har et godt samarbejde, der bygger på gensidig respekt, men det er klart, at helt problemfrit er det ikke, siger Kirsten Idland.

- Overenskomstforhandlinger er et af de områder, der kan blive ømfindtligt, når Norsk Lærerlag lægger strategi. Skolelederne og lærerne har tit forskellige synspunkter på, hvordan de forskellige krav og ønsker skal prioriteres. Det er så op til foreningens hovedstyrelse at finde en middelvej.

- Vores repræsentanter i hovedstyrelsen er med til at sikre, at der lægges et skolelederperspektiv på de generelle områder, siger Kirsten Idland. Det har vi opnået gode resultater ved, ligesom vi har opnået gode resultater ved at bruge vores stemme i de andre fælles fora.

Større selvstændighed

Indtil for tre år siden havde skoleledernes afdeling kun rådgivende status. Det var med til at skabe utilfredshed. På Norsk Lærerlags kongres i 1994 fik skolelederne derfor en større grad af selvstændighed og kompetence. Det har siden vist sig at være den rigtige vej at gå, hvis man som Kirsten Idland og Helge Vreim er tilhænger af en samlet forening for hele undervisningsområdet.

- Det er ikke sådan, at vi altid opnår konsensus, men så længe alle parter respekterer, at vi har forskellige roller, er det en fordel at være i samme organisation. Det er utroligt væsentligt, at skoleledere og lærere står sammen, fordi den norske skole er vores fælles arbejdsområde, og fordi vi har så mange fælles interesser. Det drejer sig for eksempel om den pædagogiske uddannelse og om vores mål med skoleudvikling. Hvis vi ikke var med i samme forening, ville der uvægerligt ske en polarisering. Det ville være til skade for begge parter og for skolen.

- Når skolelederne har valgt at blive i fællesskabet, hænger det også sammen med, at vi som lønmodtagere har en række behov, som Norsk Lærerlag er god til at varetage. Når foreningen så respekterer, at vi samtidig skal fungere som arbejdsgivere, går det fint, siger Kirsten Idland.

Spiller på splittelse

Norsk Lærerlag repræsenterer skoleledere, pædagoger og lærere. Det giver gode muligheder for at føre en sammenhængende og progressiv politik. Men lærerforeningen er ikke ene om at organisere området. Norsk Skolelederforbund organiserer 1.000 medlemmer.

- Norsk Lærerlags afdeling for skoleledere har 5.250 medlemmer, og dermed er vi langt den største lederforening. Alligevel er det ikke helt uden betydning, at der er en anden organisation. Det spiller en rolle, at Norsk Lærerlag og Norsk Skolelederforbund træffer forskellige valg i en række situationer. Dermed kan arbejdsgiverne spille på, at der er to organisationer, siger Kirsten Idland.

Helge Vreim tilføjer:

- Vi kender godt problemstillingen fra Danmark, hvor nogle skoleledere mener, at de efterhånden har fået så mange lederopgaver, at de har behov for en selvstændig organisation. Det er af samme årsager, vi gennem nogle år har haft en konkurrerende organisation. Norsk Skolelederforbund kører meget det argument frem, at skolelederne udgør en selvstændig gruppe med egne interesser, men det er langtfra slået igennem hos skolelederne.

- Forklaringen er nok, at vi i forhold til Danmark har mange små skoler med egne problemer, og at vi ikke har den samme grad af decentralisering. Det helt afgørende er imidlertid nok, at de norske skoleledere føler, at det er vigtigere at være en del af det pædagogiske fællesskab, der udgør den norske folkeskole, end at varetage egne særinteresser, siger han.

Jan Kaare er freelancejournalist

En styrke i forhold til motparten

Norsk Lærerlag er i øjeblikket ved at udarbejde et dokument, der fastlægger foreningens politik vedrørende skolelederes rolle og opgaver. Citaterne er hentet fra en næsten færdig udgave.

'Det er viktig for Norsk Lærerlag å presisere at det som binder alle medlemsgruppene i organisasjonen sammen, er den pedagogiske utdanningen.

Medlemmene har - avhengig av utdanningens innhold og egne interesser - valgt ulike arbeidsområder, noen i direkte arbeid med barn, unge og voksne, andre i ulike funksjonsstillinger og i skolelederstillinger. Norsk Lærerlag er av den oppfatning at det er en styrke for utviklingen av norsk skole og en styrke i forhold til motparten at organisasjonen er så brett sammensatt og dekker hele utdanningsfeltet fra barnehage til høyskole og universitet.'

'Skolelederne er selv i et arbeidstakerforhold, og har som andre arbeidstakere behov for en fagforening som kan ivareta deres arbeidstakerinteresser knyttet til lønn, arbeidsvilkår, arbeidsmiljø, medbestemmelse mv. Det er disse behovene det er Norsk Lærerlags plikt å ivareta. Skolelederens arbeidsgiverforhold er ikke Norsk Lærerlags anliggende, det må ivaretas av andre og i andre fora.'