Det nye år startede med beskeden om Gerda Christensens død. Gerda døde i familiens skød i Thisted, hvor hun fejrede jul hos sin søster, sammen med den øvrige familie. Hun faldt pludselig om juleaften på grund af en hjerneblødning og døde så på hospitalet 2. juledag uden at være kommet til bevidsthed.

Gerda blev lærer i 1968 og var først ansat på Tjørnehøjskolen i Brøndby Kommune. Ved Langbjergskolens åbning i 1970 flyttede Gerda hertil og var med til at sætte sit præg på skolen. Gerda blev valgt til skolens første lærerrådsformand.

Hun var på Langbjergskolen indtil 1989, hvor hun på grund af leddegigt fik sygepension. Gerda var utrolig udholdende og viljestærk. Det viser de sidste ti år også tydeligt. De sidste par år, hun var lærer på Langbjergskolen, var nogle svære år, fordi den begyndende leddegigt var en belastning at have, samtidig med at arbejdet skulle klares. Gerda virkede udadtil sart og skrøbelig, men hun var 'stærk og sej som jyden.'

Gerda følte sig stærkt knyttet til Langbjergskolen lige til det sidste. Hun var med ved alle de festlige lejligheder, hun havde mulighed for at komme til.

Hun begyndte at spille guitar og havde stor glæde af det, både mens hun stadig arbejdede og i de sidste syv år, hvor hun var pensioneret. Guitarspillet holdt Gerda oppe, hendes jernvilje bevirkede, at fingrene kunne bruges, selv om det var svært for os andre at forstå, at det kunne lade sig gøre. Hun elskede klassisk musik.

De sidste to dage, hvor Gerda var uden bevidsthed, spillede familien klassisk musik ved hendes seng på Thisted Sygehus. Familien var Gerdas et og alt, og vore tanker og medfølelse går til dem.

Tidligere og nuværende kolleger ved Langbjergskolen

Brøndby