Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En Sten kan ikke flyve,
Morlille kan ikke flyve,
ergo er Morlille en Sten
Erasmus Montanus
Spørgsmål: Hvad er det, der gælder i historie og samfundsfag - men ikke i Undervisningsministeriet, i skolebestyrelser og på mange skolelederes kontorer?
Svar: Danmarks Riges Grundlov!
Selvfølgelig er det noget vrøvl, grundloven gælder overalt og for alle i riget. Derfor må man også tage sig til hovedet, når man læser Undervisningsministeriets kommentarer og hører den vejledning, der gives, når nogen spørger til regler om forældres betaling til deres børns skolegang. Ja, det lyder rent ud sagt, som om ministeriets embedsmænd har været i lære hos Erasmus Montanus.
Sagen er ellers helt enkel: grundlovens paragraf 76 slår fast, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Og 'fri' betyder her 'gratis', det véd enhver jurist.
Men når den stakkels jurist bliver ansat i Undervisningsministeriet tvinges han ud i en politisk-retorisk sump om undervisning kontra ikke-undervisning og pligt kontra frivillighed.
Lejrskoler er ikke obligatorisk undervisning,
brugerbetaling er ikke obligatorisk,
ergo er brugerbetaling for lejrskoler lovlig.
Men den holder ikke, siger Henrik Zahle, der er professor i jura ved Københavns Universitet. En lejrskole er juridisk set en integreret del af et undervisningsforløb, for den forberedes og efterbehandles selvfølgelig i klassens undervisningstid. Og når en skole skal henvise en elev, der ikke har råd til at tage med, til undervisning i en anden klasse, mens kammeraterne er på lejrskole, viser det jo netop, at aktiviteten ikke er frivillig.
Det er grundtanken med den socialretlige folkeskole, at der ikke må diskrimineres. Elever fra hjem med dårlig økonomi må ikke stilles ringere end andre. Lejrskoler er kun frivillige i den forstand, at man ikke kan pålægge forældre at betale, understreger juraprofessoren.
* Alt det véd de selvfølgelig i Undervisningsministeriet. Men de siger noget andet. Fordi den politiske vilje er til 'frugtbar uklarhed'.
* Kommunalbestyrelserne bør også vide det, for de har ansvaret for folkeskolen. Men penge tæller ofte mere end paragraffer.
* Skolebestyrelserne bør vide det, for forældreorganisationen Sko-le og Samfund har meldt klartud. Men mange bestyrelser har alligevel vedtaget principper for forældrebetaling.
* Skoleledere og lærere véd det. For Danmarks Lærerforening har peget på problemerne mange gange - blandt andet i flere konges-resolutioner.
Og - for nu at skære det ud i pap - lang praksis med administration af ulovlige principper om brugerbetaling kan ikke ophæve grundloven. Danmark har en folkeskole - ikke en betalingsskole. Undervisningsmaterialer, ordbøger, skolerejser, lejrskoler - det hele - er gratis for den enkelte, vi betaler i fællesskab over skattebilletten.
At grundloven irriterer nogen, mærkes tydeligt, det er jo moderne med brugerbetaling. Men lov er lov, og lov skal holdes. Det kan ikke kun være noget, man læser om i historie og samfundsfag.-th/kac
Læs side 4
Folkeskolen er gratis for alle børn - også lejrskoleundervisning