Forældre, der samarbejder, får indflydelse. Sådan lyder budskabet, når skoleleder Jens Raahauge på Holmegårdsskolen i Kokkedal i Nordsjælland møder forældrene til skolens tosprogede børn. Jens Raahauge inviterer jævnligt til forældremøder, hvor det er den etniske oprindelse, der afgør, hvilket møde forældrene skal til. Små 40 procent af børnene har en anden etnisk oprindelse end dansk.

Da Jens Raahauge for halvandet år siden satte sig i skolelederens stol, blev det et mål for ham, at disse forældre deltager i forældresamarbejde.

»Den gruppe forældre kommer ikke på skolen, fordi de måske ikke helt forstår, hvad der sker på skolen, og hvad deres rolle er«, siger Jens Raahauge.

Da de tyrkiske forældre blev indkaldt til mødet i september, mødte de talstærkt op. Lærerne havde ringet til dem alle for at sikre sig, at de kom. De arabiske børn havde fået et brev med hjem om forældremødet. Her mødte kun en far op - Mohammad Sayed. Han fik tilkaldt endnu en far.

Tosprogede kontaktforældre

Hver gang der er skolebestyrelsesmøde, holder skolelederen én times åbent hus, hvor forældrene kan komme og spørge om alt, hvad de ønsker.

»Vores projekt er lykkedes. Tidligere var meget få af vores kontaktforældre tosprogede. Nu er der en tosproget kontaktforælder i 60 procent af klasserne«, siger Jens Raahauge.

Et af midlerne har været, at der næsten altid bliver fremlagt elevprojekter eller afholdt elevfremlæggelser, når forældrene skal til møde på skolen.

»Gruppen er blevet meget mere bevidst om, at vi respekterer dem og behandler dem værdigt. Men det har også betydet, at vi på ny har fået diskussioner om badning og kristendomskundskab«, siger Jens Raa­hauge. Han har oplevet, at flere forældre er begyndt at stille spørgsmål til deres børns deltagelse i kristendomsundervisningen. Fem børn på hele skolen er i dag fritaget for kristendomsundervisning.

»Man får mange gevinster ved at arbejde for at få de tosprogede forældre på banen, men man forstærker også nogle problematikker«, siger Jens Raahauge.