Store rum. Indendørs legearealer. Engagerede lærere. Godt arbejdsmiljø. Holmegårdsskolen i Kokkedal i Nordsjælland har tilsyneladende, hvad de fleste forældre og lærere drømmer om. Alligevel mistede skolen på få år 150 elever og 20 lærere. I år er der kun én børnehaveklasse, og foreløbig er kun ti elever indskrevet til næste år.

»Det var hårdt at være her, da mange af mine kolleger valgte at tage et andet sted hen. Og panikken var også ved at ramme mig. Jeg begyndte at overveje, om der virkelig var noget galt, om jeg også burde sige op og finde et andet arbejde«, siger Niels Kaslov, der har været lærer på skolen i 30 år.

Skolen har haft et dårligt ry, fordi der har været store problemer omkring bebyggelsen Egedalsvænge med uro og kriminalitet. Mange forældre fra villakvartererne vælger skolen fra til fordel for Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG). Også forældre med anden etnisk baggrund end dansk har skrevet deres børn op til NGG. Og hver morgen henter en dobbeltdækkerbus børn til arabiske friskoler i Helsingør.

Næsten 50 procent af forældrene fravælger de to lokale skoler - Holmegårdsskolen og Egedalsskolen - til fordel for privatskoler, skriver konsulenter fra KL i en rapport om Karlebo Kommune. Rapporten er fra midten af december og beskriver udviklingen i elevtal, udgifter til skolerne og kommunens/skolernes problemer.

I rapporten står, at 96 procent af de forældre, der valgte de to skoler fra, gjorde det, inden deres barn begyndte på skolen. Fravalget skyldes altså ikke et eget kendskab til skolerne, men det dårlige ry, skolerne har i lokalområdet.

»Det er hårdt at vende skolens ry. Ingen må sige, at nu skal de have lærer nummer ti. Sådan har det faktisk været, men vi har ro på nu«, siger skoleleder Jens Raahauge, der har taget jobbet som en udfordring for halvandet år siden.

»Det er som at være målmand ved det afgørende straffespark. Det er godt, hvis man redder, og ellers kan man sige, at man forsøgte«.

Mange projekter

En del af processen med at gøre skolen attraktiv igen indebærer store projekter.

Man har sammen med Novo Nordisk rejst næsten én million kroner til et sundhedsprojekt, der omfatter en kantineordning, hvor alle børn og lærere hver dag kan få et varmt økologisk måltid. Desuden kommer forskere ud og bidrager til undervisningen på 6. klassetrin. Eleverne på mellemtrinnet har skolehaver, hvor de i de varme måneder selv dyrker grøntsager og laver mad udendørs.

Skolen er netop blevet udnævnt til Unicef-skole. Det betyder blandt andet, at eleverne skal skrive sammen med elever fra andre lande.

De kreative fag har udendørs undervisningslokaler. Her kan eleverne forme keramik på drejeskiver. I gården er der høns, stauder, krydderurter og stenovn til pizzabagning.

Ole Darsdal har været ansat på skolen siden 1973. De sidste to år som resurselærer i kreative fag. Det vil sige, at han har ansvaret for, at værkstederne fungerer. Her booker lærerne tid til deres klasse, når de har projekter, der kræver maling og hammer.

Han forstår ikke, hvorfor så mange forældre fravælger skolen.

»Skolevalg er noget, der bliver snakket om over køledisken. Det er svært at bryde det dårlige ry. Vi har fantastiske lokaler. Det er de forældre, der klager over for lidt plads i børnehaverne, der vælger, at deres børn skal på en privatskole med mange flere i mindre klasseværelser end her, hvor der er god plads«. Jens Raahauge mener, at det er vigtigt, at skolen profilerer sig på et højt fagligt indhold.

»Vi laver ikke et eneste stunt. Alle de projekter, vi sætter i gang, har et højt fagligt indhold. Det er noget, som vi skal snakke højt om«, siger Jens Raahauge.

Mangler fælles holdning

Skolen er bygget i 1973 og kan rumme op til 1.000 elever. Der er 470 nu. 50 af dem er i specialklasser. Der er omkring 60 lærere og specialpædagoger. Derudover rummer bygningen en selvstændig skole for autister.

KL-rapporten beskriver Holmegårdsskolen som den traditionelle skole, mens naboen Egedalsskolen kaldes den udviklingsorienterede skole.

Holmegårdsskolen er »en indadvendt skole, som i den daglige praksis ikke kommunikerer så meget med omverdenen - herunder forældrene. Den karakteriseres samtidig som en skole, hvor der ikke er en fælles holdning/pædagogik. Pædagogik er i højere grad et spørgsmål om enkelte læreres eller grupper af læreres individuelle opfattelse«, står der i rapporten. Men den beskriver også, at der nu sker meget nyt på skolen, men at initiativerne endnu ikke har slået igennem på dens image.

Jens Raahauge, der ellers havde forladt folkeskolen, savnede den daglige omgang med børn og kolleger. Han har taget jobbet, fordi han tror på, at han kan gøre en forskel.

»Skolen ligger i den bedste tredjedel i landet karaktermæssigt. Det er godt gået, fordi mange af vores velfungerende elever har valgt privatskoler. Jeg tror, forældrene her på skolen synes, vi laver et kanongodt arbejde. Både fagligt og socialt«.

»Vores målsætning er, at eleverne skal skabe venskaber på tværs - mellem danskere og tosprogede. Vi har mange eksempler - både på at det fungerer, og at det ikke sker«.

»Vi ved, vi har lavstatus, og vi har en historie, der har skabt myter. Jeg har sagt, at vi er en højstatusskole om fem år. Det er mit succeskriterium«.

30 procent af de elever, der hører til Holmegårdsskolens distrikt, vælger privatskole.

På landsbasis vælger 13 procent en privatskole.

Det viser en ny rapport, som KL's konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse har udarbejdet for Karlebo Kommune.

Den mest pessimistiske prognose i rapporten forudser, at elevtallet på Holmegårdsskolen kan falde helt ned til 217 børn i 2012, hvis den negative udvikling fortsætter. I dag huser skolen knap 500 elever, deraf har omkring 40 procent en anden etnisk baggrund end dansk.

Konsulenterne mener, at politikerne skal tage stilling til fremtiden for de to distriktsskoler i det område af Karlebo, der hedder Kokkedal. Om de fortsat skal være selvstændige, skal slås sammen, eller om en af dem skal lukke.

Konsulenterne har spurgt forældre med børn på skolerne, forældre, som har fravalgt skolerne, og forældre, der skal til at vælge skole, om deres bevæggrunde for skolevalg. Langt de fleste af forældrene valgte de to distriktsskoler fra på grund af utilfredshed. 71 procent af dem siger, at antallet af tosprogede er grunden til, at de fravælger skolen.

62 procent siger, at det er skolens almene ry, der gør udslaget.

På baggrund af rapporten er de to skolebestyrelser indkaldt til møde med Børne- og Skoleudvalget i Karlebo her i januar. Kommunalbestyrelsen har rapporten på dagsordenen til sit møde den 1. februar.